16.06.2020
Som taget ud af et guldaldermaleri
Af arkæolog Jens Winther Johannsen
Køer og stendysse på eng ved Færgegården. Foto: ROMU.
Maleren J.Th. Lundbye gæstede Færgegården sammen med kollegaen P.C. Skovgaard i slutningen af juni 1842. Deres ophold og udflugter i det omkringliggende landskab er dokumenteret i malerier, skitser og dagbogsoptegnelser, så vi i dag kan komme helt tæt på det, de oplevede. Og meget af det, som deres øjne faldt på, vil du også kunne opleve i dag – næsten som dengang.
Fra d. 20. til den 27. juni 1842 var to af den danske guldalders bedst kendte malere Peter Christian Skovgaard (1817-75) og Johan Thomas Lundbye (1818-48) indkvarteret på Færgegården, hvor Frederikssund Museum i dag har til huse. Opholdet skete i forbindelse med de to venners fodtur fra København til det nordlige Hornsherred. Målet var at gøre studier til malerier i den naturskønne egn. Opholdet blev særligt betydningsfuldt for Lundbye, der fra Færgegården vandrede til klinten ved Kitnæs og her gjorde skitser, som kom til at danne grundlag for hans hovedværk En dansk kyst. Motiv fra Kitnæs ved Roskilde Fjord.
Lundbye, der var stærkt påvirket af samtidens nationalromantiske strømninger og er blevet kaldt den mest danske af alle guldaldermalerne[i], søgte med billedet af kyststrækningen at skildre indbegrebet af det danske landskab. Også Skovgaard havde udbytte af turen. Året efter vandt han den Neuhausenske Præmie for billedet Det gamle Egetræ med Storkereden i Nordskoven ved Jægerspris, som er baseret på skitser gjort på de to venners fodtur. Begge billeder blev opkøbt af den kongelige malerisamling (i dag Statens Museum for Kunst), hvor de stadig kan ses.
På fodtur med flot udsigt
Fordi Lundbye udførligt skrev dagbog i de sidste seks år af sit korte liv,[ii] kan man få et ganske detaljeret indblik i, hvad de to malere foretog sig under deres ugelange ophold. Ud over de gentagne besøg ved klinten ved Kitnæs var Færgegården udgangspunkt for en række andre udflugter i området. De to malere besøgte sammen Jægerspris Slot, Julianehøj og de store egetræer i Nordskoven. Lundbye vandrede alene til den monumentale bronzealderhøj Tyrehøj (i dag benævnt Thyrahøj), hvorfra der dengang som nu er en fantastisk udsigt over det nordlige Hornsherred og Roskilde Fjord. Der blev også tid til at besigtige kollegaen Ditlev Bluncks altertavle i Frederikssund Kirke.
[i]Madsen, Karl. 1895. Johan Thomas Lundbye: 1818-1848. København.
[ii] Lundbye, J. Th. & J, Svenningsen. 2018. Seks år af et liv: Johan Thomas Lundbye: dagbøger om tro, skæbne, kunst og kærlighed. København..
Færgegårdens ydre svarer endnu i store træk til dengang Skovgaard og Lundbye boede her, og det omkringliggende landskab er på mange måder, som taget ud af et guldaldermaleri.
Udsigten fra Færgegården
Dog var opholdet præget af ustadigt vejr, og Skovgaard og Lundbye kom derfor til at være mere indendørs, end det var planlagt. Her blev der sludret med færgemanden Becker og hans to drenge, og Lundbye beskriver i sin dagbog den regnvåde udsigt fra Færgegården mod Frederikssund og ”…Koen dernede i Engen den gaaer ufortrødent om i Tøierslaget og afgnaver Græsset”. Lundbye, der var specialiseret i dyremaleri, fik også tid til at tegne og male flere af Færgegårdens husdyr, herunder færgemandens grågulbrogedehest Blak, som Skovgaard sang for og fodrede med havre, mens Lundbye malede. Et andet af Lundbyes dyrestudier nævnes i forbifarten i dagbogen d. 26. juni 1842: ”Jeg tegnede idag en ung Tyr herhjemme paa Gaarden, og i Aften vare vi oppe paa Schweitzerhuset til en meget tarvelig Concert.”
Træd ind i guldaldermaleriet
Tonerne fra koncerten er for længst klinget ud, og hverken malerne, hesten Blak eller Beckers to drenge er iblandt os mere. Men Færgegårdens ydre svarer endnu i store træk til dengang Skovgaard og Lundbye boede her, og det omkringliggende landskab er på mange måder, som taget ud af et guldaldermaleri. Når du besøger museet, må du derfor ikke snyde sig selv for at opleve den dejlige have og bevæge dig en tur op i bøgeskoven, der rejser sig bag bygningerne. Her kan du se det nævnte Schweitzerhus og ikke mindst mængder af gravhøje fra bronzealderen. Endelig kan du, når du besøger Færgegården på den rette årstid, se køerne, der græsser i de omkringliggende enge, lige som det blev beskrevet og tegnet af Lundbye for knapt 180 år siden.
De to maleres skitser og malerier fra opholdet findes i dag på Statens Museum for Kunst, Glyptoteket, Skovgaard Museet og den Hirschsprungske Samling.
Den unge tyr, som Lundbye tegnede på Færgegården 26. juni 1842.
J.Th. Lundbye: Liggende ung tyr, 1842, tusch eller sort blæk på papir, 13,6 x 25,3 cm. Den Hirschsprungske Samling.
FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER FRA FÆRGEGÅRDEN
Færgegården inviterer til smagfulde naturoplevelser i skov og have
To lørdage i september arrangerer Frederikssund Museum, Færgegården sanketure i naturen omkring Roskilde Fjord. Med en naturvejleder og fortællinger om den spiselige naturs kulturhistoriske betydning, kan man få øjnene op for alt det smagfulde grønne, der gror lige uden for hoveddøren.
Kom med tilbage til de brølende 20’ere
Frederikssund Museum, Færgegården inviterer til jazz i museumshaven, hvor vi vil blive klogere på 1920’ernes dans, musik og mode. Det foregår 7. august.
Bruger sin fritid på at grave fortiden frem: ‘Jeg fortsætter så længe mine ben kan holde’
Hans Herman Olander Jensen er med i den lille gruppe af frivillige, som har hjulpet ROMU’s arkæologer i Frederikssund med udgravninger, lige fra stenalderbopladser til renæssance-kældre.
Færgegården går en livlig sommer i møde
Frederikssund Museum, Færgegården byder indenfor – og udenfor – til en sommer med masser af aktiviteter for hele familien. Og med ambitionen om at bringe mennesker tættere på både fortid og fjord.
Hold sankthans på Færgegården og udforsk traditionerne
Der vil være nye punkter på programmet, når Frederikssund Museum, Færgegården igen i år inviterer til sankthans i den stemningsfulde museumshave. Der er som altid lagt op til en hyggelig aften på picnictæppet med medbragt madpakke, bål og midsommervise, men som noget nyt skruer museet i år op for de kulturhistoriske fortællinger og aktiviteter. Og i år kræver arrangementet billet.
Ingen heks og ingen midsommervise
Sankthans traditionen, som vi kender den i dag, har overraskende få ligheder med de sankthans skikke, vores forfædre havde for bare 200-300 år siden. Bålet var et vågeblus, som typisk blev tændt til Valborgsaften og ikke sankthans, der var ikke nogen heks på bålet, og man sang ikke midsommervisen. Til gengæld var naturens magi på sit højeste, mente man. Planter, luft, vand og dug kunne kurere alverdens skavanker.
