Vidste du det? Den lille ø Blak i Roskilde Fjord har givet navn til en hel periode
Af Søren A. Sørensen, forhenværende museumsinspektør ved Frederikssund museum, Færgegården.
21.05.2021
Det kræver særlige arbejdsredskaber at lave arkæologi på fjordbunden. Fundene bliver registreret og tegnet op på en særlig tegnefolie. Foto: Søren A. Sørensen/ROMU.
Somme tider skal der iltflasker, dykkermasker og specialudstyr til, når arkæologer leder efter spor fra fortiden. I udstillingen på Frederikssund Museum, Færgegården kan du opleve nogle helt særlige fund fra bunden af Roskilde fjord ved øen Blak – som gav navn til en særlig periode i stenalderen.
I vandet ud for øen Blak udgravede arkæologer i 1990’erne to undersøiske bopladser fra Kongemosekulturen. Allerede i 1982 havde arkæologer kunnet datere en boplads på stedet til den ældre del af den periode af jægerstenalderen, der kaldes for Kongemosekulturen, på baggrund af de genstande der blev fundet på bopladsen.
Men senere blev det klart, at der ikke kun var én boplads, men hele to, som lå ganske lidt forskudt i forhold til hinanden. Den først undersøgte boplads, Blak I, var forholdsvis medtaget af den erosion, der fulgte med, da vandet i fjorden steg og trængte ind over bopladsen. Hvorimod den anden boplads, Blak II, der ligger lidt dybere, var væsentligt bedre bevaret.
Den ældste boplads, Blak II, som ligger på en dybde af cirka 4 meter, viste sig at stamme fra den del af Kongemosekulturen, som danner bro mellem den forudgående Maglemosekultur og Kongemosekulturen. Da bopladser fra denne fase ikke var udgravet tidligere, blev det Blak II, der kom til at give navn til denne overgangsfase, der i dag er kendt som netop ”Blakfasen”.
Kulstof 14-dateringer af materiale fra Blak II-bopladsen viser, at bosættelsen begyndte for omkring 8.400 år siden. Den lidt yngre boplads Blak I, der ligger på en dybde af 2-3 meter, har været beboet i en periode, der strækker sig fra cirka 7.900 til 7.500 år siden.
På fjordbunden ved Blak-bopladserne er der endnu bevaret rester af den skov, der voksede på stedet dengang bopladserne var beboede.
Fjordbunden har bevaret ældgamle rester af skov
Det fascinerende ved netop de undersøiske bopladser er de fantastisk gode bevaringsforhold, der betyder at redskaber af ben og træ også kan findes ganske velbevarede på disse bopladser.
På fjordbunden ved Blak-bopladserne er der endnu bevaret rester af den skov, der voksede på stedet dengang bopladserne var beboede. Tilbage står nu nedslidte træstubbe, der kun rager ganske lidt op over fjordbunden, og under sand og mudder ud for bopladserne ligger de væltede træstammer fra de træer, der gik omkuld og faldt ud i fjorden, efterhånden som den stigende vandstand druknede dem.
Knogler fra dyr viser stenalderjægernes menu
Imellem stubbene fra den druknede skov fandt arkæologerne flere efterladenskaber fra stenalderfolkene. Redskaberne består overvejende af flintredskaber såsom kerneøkser (en økse lavet af en flintknold), pilespidser, skrabere, bor, stikler (en flintflække der kunne lave furer i ben og tak), flækker (lange stykker slået af en flintblok, der kunne laves om til andre redskaber) og blokke. Men der er også fundet prene (redskab fremstillet af ben), trykstokke lavet af kronhjortetak og en del af en smuk ornamenteret flintægdolk, der er lavet af både ben og flint. Af træ er der fundet en bue og et par lystergrene (lystergrene satte man sammen til det, man i dag kalder et ålejern).
Knoglerne fra stenalderjægernes måltider viser at kronhjort, rådyr og vildsvin har været de foretrukne dyr på menuen. Men der er også fundet knogler fra mere eksotiske arter som bæver og sumpskildpadde, og så er der fundet mange fiskeknogler, der vidner om fiskeriets betydning.
Du kan opleve fundene i udstillingen på Frederikssund Museum, Færgegården.
Se åbningstider og entrepriser her.
Blandt fundene på bunden af Roskilde Fjord ved den lille ø Blak var et spidsvåben lavet af flint. Illustration: ROMU.
FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER FRA FÆRGEGÅRDEN
Færgegården inviterer til sort magi og finurlige dyr i sommerferien
Alle sanser skal i brug, når Frederikssund Museum, Færgegården, inviterer børn og deres familier til at gå på opdagelse i naturen både til lands og til vands i sommerferien. I museumshaven kan man gå på jagt efter naturens magi og den ”sorte bogs” magiske trylleremse. Derudover skal fjordens dyr både røres, lugtes og smages.
Stort detektorfund tegner ny vigtig plet på det historiske Danmarkskort
”Manden med ørnehjelmen” og mere end 400 andre genstande af guld, sølv og bronze er dukket op på en mark i Hornsherred og har fået ROMUs arkæologer til at spærre øjnene op. Fundet viser, at stedet – der ikke hidtil har påkaldt sig arkæologisk opmærksomhed – har haft en stor betydning i jernalder og vikingetid. Gennem mere end 1000 år.
Sjove, gamle fastelavnsløjer på Færgegården
I vinterferien kan hele familien tage på fastelavnsoptog i Færgegårdens have og være med til at dyste, lege og smage sig gennem fastelavnens mange skægge traditioner.
Kom til gammeldags jul på Færgegården og mærk juletraditionernes historie
Til Jul på Færgegården kan du opleve julen, som den har føltes, duftet og smagt før i tiden. Lørdag den 10. og søndag den 11. december inviterer Færgegården nemlig til et par hyggelige juledage i idylliske omgivelser.
Lær at forsvare dig mod naturens onde kræfter på Færgegården
Allehelgen truer lige om hjørnet, og de mørke kræfter ligger på lur. Heldigvis kan man på Frederikssund Museum, Færgegården, ruste sig til kamp mod det onde. I efterårsferien kan store og små lære tips og tricks til at holde naturens grumme væsner fra døren. Hvis man altså tør.
Velkommen i Færgegårdens sommerunivers: Mød dyrene i fjorden
Rør, prøv, lugt, se og smag jer igennem fjordens maritime historie i sommerferien med Frederikssund Museum, Færgegården
