JUL PÅ FÆRGEGÅRDEN

At drikke jul

11. december

GLÆDELIG 11. DECEMBER

Hvis der er noget, vi er gode til i Danmark – og har en lang stolt tradition for, så er det at brygge og drikke øl inklusiv den særlige julebryg. Faktisk er de tidligste julefejringer vi kender en række midvinter fester fra 800-tallet, hvor man ”drak jul”. Dem vender vi tilbage til lige om lidt.

De drak øl hele tiden

I landbosamfundet var øl brygningen en fast bestanddel af de huslige gøremål. Man drak ikke vand fra brønden, for det var forurenet fra bl.a. den nærtliggende mødding. Man drak heller ikke meget mælk, da man producerede smør og ost af det, som kunne sælges i købstaden for klingende mønt. I stedet drak man øl. Det gjaldt også børnene. Massere af øl. Man drak øl til morgen, man drak øl til middag og man drak øl til aften. Var man tørstig i løbet af dagen – ja så drak man øl. På det store langbord i stuen stod altid en ølkande fremme, og det var madmor pligt og ære at sørge for, at den aldrig var tom.

 

Øllet og julebryggen har været en del af den danske juletradition meget længere end Jesus har. Fotokredit: Public Domain, Creative Commons

Det gode gemme øl og juletønden

Man skal dog ikke forestille sig, at de rendte rundt og berusede alle sammen hele tiden. Der er nemlig forskellige typer af øl. Det første øl, der produceres når man brygger er det stærke øl. Det kaldte man gemmeøllet – ikke overraskende fordi man gemte det til højtider og festlige lejligheder. Det sidste øl, også kaldet det tynde øl, har en meget lav alkoholprocent svarende til en nisseøl i dag, og det var det tynde øl, man drak til hverdag. Julen var en af de højtider, hvor man tog det gode gemmeøl frem. Der blev blandet ekstra malt og honning i juleøllet, så det blev rigtig sødt og lækkert. Denne særlige stærke og søde bryg kaldtes juletønden.

 

På det store langbord i gårdens stue stod en ølkande, som altid skulle være fuld af øl. Man drak øl til morgen, middag og aften.

Man drak jul

Den første danske kilde, vi kender til, som nævner ”Jól” (altså jul) er Thorbjørn Hornkloves Haraldskvad fra ca. år 900. Her lyder det bl.a.:

”Ude (dvs. på havet) vil han drikke jul
Den højtstræbende fyrste
Om han skal kunne ene herske;
Ude vil han øve Frøjs leg”

Der blev altså ikke fejret jul men drukket jul. Den nordiske julefest i 800-tallet bestod af et eller flere midvinter drikkegilder, som blev afholdt i midten af januar. Til drikkegilderne fejrede man, at man langsomt men sikkert bevæge sig mod lysere dage, og man bad guderne om et godt nyt år. Særligt skålede og drak man for guden Jølner, som ifølge fortællingerne havde stjålet opskriften på øl fra den gud, der havde opfundet øllet. Jølner gav opskriften til menneskene.

Julen er ældre en kristendommen i Danmark

I England kalder man i dag julefejringen for Christmas. Det lykkedes dog ikke at få os her i Norden til at omdøbe vores midvinter fester på lignende vis til Kristmesse. Her har vi i stedet for holdt fast i det gamle navn ”Jól”. Jól (altså jul) betyder oprindeligt “fester”. På trods af, at julen i dag er en fejring af Jesu fødsel, så er julen altså ældre end kristningen af danerne.

Jesu fødselsdag blev først fastlagt til den 25. december engang i 300-årene. Det var dén dag, som vintersolhvervet var fikseret til i Romerriget på det tidspunkt. På den måde fik man skabt en situation, hvor Jesus bedre kunne konkurrere med andre samtidige guddomme, der også havde hovedhelligdage omkring vintersolhverv. I takt med at flere og flere blev kristne i Danmark bestemte kong Hakon, at festen ”jul” skulle holdes samtidig med de kristnes vinterfejring – altså d. 24 december.

Få gode historier og julehygge direkte i din indbakke. 

Til top
X
post-2968

FORBUNDET

BEGIVENHED

FORBUNDET

Mini-udstilling fra 22. november 2019  

INTRO

Vi hører det ofte. Havene stiger. Klimaforandringerne. Fjordens skiftende beskaffenhed har til alle tider været et livsvilkår for livet langs fjorden. Vandet stiger. Fra fersk til salt. Vandet falder. Vandet fryser. Fjorden har skiftet karakter og været både en forbindelse og forbandelse. Men den er blevet forceret og indtaget. Fra spisekammer til rekreativt rum. Fjorden forbinder. Senest med endnu en bro. Endnu én til samlingen. Endnu en forbindelse mellem menneske og fjord.

UDSTILLINGEN

I udstillingen vil du finde adskillige forbindelser til fænomener og historier på tværs af fjorden. De er markeret med pink. Vi indbyder dig hermed til at se udstillingen i nye sammenhænge og skabe dine egne forbindelser i udstillingen. Måske finder du én, som vi har overset?

UDSTILLINGEN KAN OPLEVES FRA 22. NOVEMBER I MUSEETS ÅBNINGSTID

TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Modtag nyheder om kommende arrangementer, udstillinger, events og gode tilbud fra Frederikssund Museum, Færgegården og ROMUs andre museer i Roskilde og Lejre Kommune.
Lukket – grundet udstillingsombygning