JUL PÅ FÆRGEGÅRDEN

Det flettede julehjerte

10. december

Se hele julekalenderen

GLÆDELIG 10. DECEMBER

 Det flettede julehjerte på juletræet er en af de få juletraditioner, som faktisk har sin oprindelse her i Danmark. Papirklip og det flettede hjerte stammer oprindeligt fra Tyskland, men det at sætte en hank på det og bruge det til ophæng på juletræet, er en dansk skik.

 H. C. Andersens julehjerte

Danmarks ældst bevarede flettede hjerte er lavet af H.C. Andersen, og lavet i grønt og gult papir. Det blev bare aldrig brugt som juletræspynt. Det havde slet ingen hank. H. C. Andersen flettede det i 1860’erne til H.C. Ørsteds datter Mathilde. Det var sandsynligvis ikke tænkt som andet end en gave til en ven. H.C. Andersens lavede en del papirklip og julepynt, men intet af det var hjerteformet. Mathildes hjerte var derfor nok heller ikke tænkt som julepynt.

Flette-pædagogi

H.C. Andersen opfandt ikke det flettede julehjerte. Det var højeste mode med papirklip allerede i 1700-tallets Tyskland. Det er derfor ikke mærkeligt, at der i Tyskland i den periode også begynder at komme juletræspynt af papir. Den tyske pædagog Friedrich Fröbel gjorde endda papirklip til et pædagogisk værktøj. Han brugte fletteblade og flettestrimler af papir til at stimulere børns kreative evner. Det skulle desuden også lære dem at være tålmodige. En af Friedrichs opfindelser, som skulle understøtte hans pædagogik, er den nu så kendte flettede julestjerne af papirstrimler.

Det store julehjerte mysterie

Sidst i 1800-tallet er julehjertet brugt som juletræspynt vidt og bredt i Danmark, men hvordan det gik fra at være generelt modedille til et JULEhjerte og til juletræspynt er faktisk noget af et uopklaret mysterium. Vi ved dog, at da sønderjyderne blev forbudt at flage med Dannebrog efter krigen i 1864, pyntede de (som en stille protest) i stedet for op med julehjerter flettet i rød-hvide farver.

Få gode historier og julehygge direkte i din indbakke. 

Til top
X
post-5566

Sjove, gamle fastelavnsløjer på Færgegården

BEGIVENHED

27.01.2023

Sjove, gamle fastelavnsløjer på Færgegården

 

Færgegården lover, at der ikke vil være en levende kat i tønden, når det går løs med tøndeslagning og fastelavnsløjer. Til gengæld kan børn og deres voksne smage og lege sig gennem fastelavns mange sjove traditioner. Foto: ROMU

I vinterferien kan hele familien tage på fastelavnsoptog i Færgegårdens have og være med til at dyste, lege og smage sig gennem fastelavnens mange skægge traditioner.

Af: Jens-Jørgen Krogh

 

Engang var der gode og alvorlige grund til, at man fejrede fastelavn. Det var den sidste aften, før der skulle fastes i 40 lange dage op mod påske. Så dagen og aftenen bød på fest og morskab. Og man spiste alt det, der allerede dagen efter var forbudt.

 

”Det er længe siden, man fastede op til påske, men fastelavnens pudsige traditioner har holdt ved. Når vi hver februar slår katten af tønden, pynter et fastelavnsris og spiser fastelavnsboller, viderebringer vi traditioner, der går mange hundrede år tilbage i tiden” fortæller projektmedarbejder Maja Kvamm fra Færgegården.

Til fastelavnsløjer på Færgegården kan gæsterne opleve, hvordan man fejrede fastelavn i 17- og 1800-tallets Danmark. Kl 11.00 og 13:00 starter et festligt fastelavnsoptog gennem museumshaven – og her vil man gennem leg, konkurrencer og smagsprøver opleve, hvordan de velkendte fastelavnstraditioner har udviklet sig.

 

Arrangementet varer 1-1,5 time og slutter naturligvis med, at børnene slår katten af tønden. Maja Kvamm lover dog, at det ikke sker helt som i gamle dage, hvor man nogle steder i landet puttede levende katte i tønden.

Målgruppen er børn mellem 6 og 12 år, men hele familien er velkommen.

 

 

TID, PRIS, STED

13., 14. og 15. februar kl. 11.00 og 13.00. Turen varer 1-1,5 time

Børn gratis, Voksne kr. 50 (plus billetgebyr, billetter købes via Billetto)

Frederikssund Museum, Færgegården, Færgelundsvej 1, 3630 Jægerspris.

FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE

Lukket – grundet udstillingsombygning