JUL PÅ FÆRGEGÅRDEN

Trommer og flag

9. december

Se hele julekalenderen

GLÆDELIG 9. DECEMBER

Trommer og dannebrogsflag blev almindelig juletræspynt under treårskrigen i 1848, og de fleste af os synger om dem hver juleaften. Vi synger at ”Peter har den gren så kær, hvorpå trommen hænger”, og vi synger også om Henrik, som får en fane ny og god. Henrik er nemlig stærk, og han har mod. Han skal være fænrik. Og når han svinger fanen kækt, de andre børn ham skylder respekt, for: “Vid, det er en ære, dannebrog at bære”.

Krigerisk julepynt

”Højt fra træets grønne top” er skrevet af Peter Faber og blev udgivet i 1848 – samme år som treårskrigen brød ud og pustede liv i fædrelandskærlighedens flamme. Samme år skrev Peter Faber også sangen ”Dengang jeg drog afsted”, hvori han hylder den tapre danske landsoldat, som kæmper for fædrelandet. Når landsoldaterne gik gennem byen på vej i krig eller kom hjem fra slagmarken, blev der spillet på tromme. Trommen blev derfor symbol på både landsoldaten og fædrelandskærligheden.

Ulovligt at flage med Dannebrog
Indtil 1830’erne blev Dannebrog kun brugt af kongehuset og den danske flåde. Det var ikke tilladt for menigmand at bruge flaget. Det var ikke et folkeligt symbol, men magtens symbol, som mest af alt blev brugt i krigssituationer. I løbet af 1830’ernes nationale og demokratiske folkerøre begyndte civilbefolkningen dog at tage flaget til sig. Og med den nye hærlov i 1842 udnævntes Dannebrog til fanen overalt i hæren. Den første krig, hvor Dannebrog blev brugt, var under treårskrigen i 1848-50. Dannebrog blev symbol på ”ånden fra 48”, og på utallige billeder af troppernes afmarch ses flaget – både ved hærafdelingerne og hjemme i dagligstuen på bondegårdene.

Vi skal dog helt op til 1854 før det officielt blev gjort lovligt for almindelige borgere at bruge flaget. Og helt op i første halvdel af 1900 årene, før alle befolkningslag i landet havde taget det til sig.

Første julesang uden et kristent budskab
På forsiden af den første udgivelse af ”Højt fra træet grønne top” ses et juletræ pyntet med dannebrog og trommer, og Peter Faber hylder den kampberedte ungdom (Henrik) samt gør det klart, at flaget er noget særligt for “Vid, det er en ære, Dannebrog at bære”. Det er også rigtig interessant, at sangen faktisk helt mangler det ellers traditionelle kristne budskab. Dét får det nationale indhold i sangen til at fremstå ekstra stærkt.

I forbindelse med afstemningen om Sønderjyllands tilhørsforhold i 1920 – og igen i forbindelse med befrielsen i 1945 får Dannebrog endnu en opblomstring som juletræsmode.

Få gode historier og julehygge direkte i din indbakke. 

Til top
X
post-5566

Sjove, gamle fastelavnsløjer på Færgegården

BEGIVENHED

27.01.2023

Sjove, gamle fastelavnsløjer på Færgegården

 

Færgegården lover, at der ikke vil være en levende kat i tønden, når det går løs med tøndeslagning og fastelavnsløjer. Til gengæld kan børn og deres voksne smage og lege sig gennem fastelavns mange sjove traditioner. Foto: ROMU

I vinterferien kan hele familien tage på fastelavnsoptog i Færgegårdens have og være med til at dyste, lege og smage sig gennem fastelavnens mange skægge traditioner.

Af: Jens-Jørgen Krogh

 

Engang var der gode og alvorlige grund til, at man fejrede fastelavn. Det var den sidste aften, før der skulle fastes i 40 lange dage op mod påske. Så dagen og aftenen bød på fest og morskab. Og man spiste alt det, der allerede dagen efter var forbudt.

 

”Det er længe siden, man fastede op til påske, men fastelavnens pudsige traditioner har holdt ved. Når vi hver februar slår katten af tønden, pynter et fastelavnsris og spiser fastelavnsboller, viderebringer vi traditioner, der går mange hundrede år tilbage i tiden” fortæller projektmedarbejder Maja Kvamm fra Færgegården.

Til fastelavnsløjer på Færgegården kan gæsterne opleve, hvordan man fejrede fastelavn i 17- og 1800-tallets Danmark. Kl 11.00 og 13:00 starter et festligt fastelavnsoptog gennem museumshaven – og her vil man gennem leg, konkurrencer og smagsprøver opleve, hvordan de velkendte fastelavnstraditioner har udviklet sig.

 

Arrangementet varer 1-1,5 time og slutter naturligvis med, at børnene slår katten af tønden. Maja Kvamm lover dog, at det ikke sker helt som i gamle dage, hvor man nogle steder i landet puttede levende katte i tønden.

Målgruppen er børn mellem 6 og 12 år, men hele familien er velkommen.

 

 

TID, PRIS, STED

13., 14. og 15. februar kl. 11.00 og 13.00. Turen varer 1-1,5 time

Børn gratis, Voksne kr. 50 (plus billetgebyr, billetter købes via Billetto)

Frederikssund Museum, Færgegården, Færgelundsvej 1, 3630 Jægerspris.

FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE

Åbent i dag
d.30-1-2023
11.00-16.00