JUL PÅ FÆRGEGÅRDEN

Juletræets pynt

8. december

Se hele julekalenderen

GLÆDELIG 8. DECEMBER

Stjernen i toppen af juletræet symboliserer Betlehemsstjernen. Men det er en forholdsvis ny skik at pryde træets top med en stjerne. Tidligere brugte man både nisser, storke eller fx engle for bare at nævne nogle. Englen havde et åbenlyst kristent budskab, og storken symboliserede Jesu fødsel, mens den verdslige nisse var træets vogter, som skulle sørge for, at uartige børn ikke fik julegaver. I begyndelsen af 1900-årene brugtes også et julespyd, som oftest var lavet i farvet glas.

 

Træerne sprang i fuld flor af lutter fryd
Fra den tidligere middelalder findes en række centraleuropæiske legender, som forsøger at give en forklaring på, hvorfor vi pynter juletræet. De har haft stor indflydelse på, hvordan de tidligste juletræer blev pyntet. Legenderne fortæller om træer, der af lutter fryd sprang i fuld flor og blomstrede i glæde over Jesu fødsel.
Træet i sig selv symboliserer sandsynligvis Livets træ, og det gav god mening af bruge gran, da de er stedsegrønne.

Få gode historier og julehygge direkte i din indbakke. 

Til top
X
post-5566

Sjove, gamle fastelavnsløjer på Færgegården

BEGIVENHED

27.01.2023

Sjove, gamle fastelavnsløjer på Færgegården

 

Færgegården lover, at der ikke vil være en levende kat i tønden, når det går løs med tøndeslagning og fastelavnsløjer. Til gengæld kan børn og deres voksne smage og lege sig gennem fastelavns mange sjove traditioner. Foto: ROMU

I vinterferien kan hele familien tage på fastelavnsoptog i Færgegårdens have og være med til at dyste, lege og smage sig gennem fastelavnens mange skægge traditioner.

Af: Jens-Jørgen Krogh

 

Engang var der gode og alvorlige grund til, at man fejrede fastelavn. Det var den sidste aften, før der skulle fastes i 40 lange dage op mod påske. Så dagen og aftenen bød på fest og morskab. Og man spiste alt det, der allerede dagen efter var forbudt.

 

”Det er længe siden, man fastede op til påske, men fastelavnens pudsige traditioner har holdt ved. Når vi hver februar slår katten af tønden, pynter et fastelavnsris og spiser fastelavnsboller, viderebringer vi traditioner, der går mange hundrede år tilbage i tiden” fortæller projektmedarbejder Maja Kvamm fra Færgegården.

Til fastelavnsløjer på Færgegården kan gæsterne opleve, hvordan man fejrede fastelavn i 17- og 1800-tallets Danmark. Kl 11.00 og 13:00 starter et festligt fastelavnsoptog gennem museumshaven – og her vil man gennem leg, konkurrencer og smagsprøver opleve, hvordan de velkendte fastelavnstraditioner har udviklet sig.

 

Arrangementet varer 1-1,5 time og slutter naturligvis med, at børnene slår katten af tønden. Maja Kvamm lover dog, at det ikke sker helt som i gamle dage, hvor man nogle steder i landet puttede levende katte i tønden.

Målgruppen er børn mellem 6 og 12 år, men hele familien er velkommen.

 

 

TID, PRIS, STED

13., 14. og 15. februar kl. 11.00 og 13.00. Turen varer 1-1,5 time

Børn gratis, Voksne kr. 50 (plus billetgebyr, billetter købes via Billetto)

Frederikssund Museum, Færgegården, Færgelundsvej 1, 3630 Jægerspris.

FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE

Åbent i dag
d.30-1-2023
11.00-16.00