JUL PÅ FÆRGEGÅRDEN

Juletræet

7. december

Se hele julekalenderen

GLÆDELIG 7. DECEMBER

Det første juletræ i Danmark finder vi hos grevinde Wilhelmine Holstein på Holsteinborg Gods i 1808. Juletræet er en tysk skik, som kommer til Danmark via tyske indvandrere som fx grevinden og  Martin Lehmann (den nationalliberale politiker Orla Lehmanns far). I 1811 havde Lehmann familien for første gang et juletræ i deres stuer i København. Martin Lehmann, som oprindeligt var fra Holstein, havde haft juletræ som barn i Tyskland, og nu ønskede han at give traditionen videre til sin egen familie.

Han slæbte naturen ind i de fine stuer

Det vagte stor opsigt blandt Københavns borgere, at en fin borgerlig familie havde slæbt et stort træ ind i deres fine stuer. Det var noget af et særsyn i 1811. Træer var noget, der stod i haven eller i skoven, så sandelig da ikke i den fine stue. Det var så anderledes og mystisk, at folk stimlede sammen uden for familiens lejlighed for at se dette mærkelige fænomen.

Skikken bredte sig kun langsomt. Det blev opfattet som en tysk skik, som man ikke havde behov for at tage til sig. I 1822 tændes de første juletræer uden for hovedstaden, nemlig i Randers og Kolding.

Bønderne møder juletræet på højskolen

I begyndelsen var det kun de finere kredse af den danske befolkning, der tog skikken til sig. Det var i de kredse, at langt størstedelen af de tyske indvandrere befandt sig. 

Helt op mod slutningen af 1800-tallet var det stadig ikke alle, der havde adgang eller råd til et grantræ. Især i det træfattige Vestjylland og Vendsyssel kunne det være vanskeligt. Heldigvis kunne pyntede grønkålsstokke være et glimrende alternativ som et juletræ. Foto: Kirstine Lund 1904. Historisk Arkiv, Hjørring.

Selv i slutningen af 1800-tallet sås juletræet for det meste stadig kun i borgerhjem, lærerhjem og præstehjem. Det var da i høj grad også på friskolerne og højskolerne, at bønderne første gang stødte på juletræet. Vi skal faktisk helt hen mod 1. verdenskrig, før juletræet blev almindeligt i de fleste danske hjem. I 1914 tændte Politiken det første danske udendørs juletræ på Rådhuspladsen i KBH.

Ingen juletræer i skovene

En af grundene til at juletræstraditionen spredtes så langsomt i Danmark var, at det kunne være ganske dyrt og vanskeligt at skaffe et træ. De kunne ikke bare lige hentes i hobetal i de danske skove. Rødgran plantedes ikke på en dansk plantage før 1730-1740. Ædelgran kom først til Danmark i 1763 og nordmannsgranen så sent som 1880. I træfattige egne kunne man i slutningen af 1800-tallet i stedet finde på at binde grønkålsstokke sammen og sætte dem i et kar med sand. Grønkålsstokkene pyntede man så som et almindeligt juletræ.

Få gode historier og julehygge direkte i din indbakke. 

Til top
X
post-5566

Sjove, gamle fastelavnsløjer på Færgegården

BEGIVENHED

27.01.2023

Sjove, gamle fastelavnsløjer på Færgegården

 

Færgegården lover, at der ikke vil være en levende kat i tønden, når det går løs med tøndeslagning og fastelavnsløjer. Til gengæld kan børn og deres voksne smage og lege sig gennem fastelavns mange sjove traditioner. Foto: ROMU

I vinterferien kan hele familien tage på fastelavnsoptog i Færgegårdens have og være med til at dyste, lege og smage sig gennem fastelavnens mange skægge traditioner.

Af: Jens-Jørgen Krogh

 

Engang var der gode og alvorlige grund til, at man fejrede fastelavn. Det var den sidste aften, før der skulle fastes i 40 lange dage op mod påske. Så dagen og aftenen bød på fest og morskab. Og man spiste alt det, der allerede dagen efter var forbudt.

 

”Det er længe siden, man fastede op til påske, men fastelavnens pudsige traditioner har holdt ved. Når vi hver februar slår katten af tønden, pynter et fastelavnsris og spiser fastelavnsboller, viderebringer vi traditioner, der går mange hundrede år tilbage i tiden” fortæller projektmedarbejder Maja Kvamm fra Færgegården.

Til fastelavnsløjer på Færgegården kan gæsterne opleve, hvordan man fejrede fastelavn i 17- og 1800-tallets Danmark. Kl 11.00 og 13:00 starter et festligt fastelavnsoptog gennem museumshaven – og her vil man gennem leg, konkurrencer og smagsprøver opleve, hvordan de velkendte fastelavnstraditioner har udviklet sig.

 

Arrangementet varer 1-1,5 time og slutter naturligvis med, at børnene slår katten af tønden. Maja Kvamm lover dog, at det ikke sker helt som i gamle dage, hvor man nogle steder i landet puttede levende katte i tønden.

Målgruppen er børn mellem 6 og 12 år, men hele familien er velkommen.

 

 

TID, PRIS, STED

13., 14. og 15. februar kl. 11.00 og 13.00. Turen varer 1-1,5 time

Børn gratis, Voksne kr. 50 (plus billetgebyr, billetter købes via Billetto)

Frederikssund Museum, Færgegården, Færgelundsvej 1, 3630 Jægerspris.

FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE

Åbent i dag
d.30-1-2023
11.00-16.00