4000 år gamle menneskeknogler fundet i Hornsherred

Af Karina Bude

07.04.2020

Kranie fundet af arkæologerne lidt længere væk fra den 4000 år gamle grav på sommerhusgrund i Hornsherred, Frederikssund kommune. Foto: ROMU

Politiet blev lørdag den 21. marts sat i alarmberedskab, da resterne af to skeletter dukkede op fra jorden på en sommerhusgrund i Frederikssund kommune. Knogleresterne viste sig at stamme fra en 4000 år gammel grav og rummede menneskeknogler, der var usædvanligt velbevarede for denne tidsperiode. Nu er ROMUs arkæologer på sagen.

Hvad der ellers kunne have været en ganske almindelig lørdag formiddag med hyggearbejde i haven, endte brat i en uhyggelig opdagelse. For midt i havearbejdet på en sommerhusgrund i Hornsherred i Frederikssund kommune, fik gravmaskinen pludselig skovlen under et resterne af et skelet. Der var både knogler og kranie.

 

Flintdolk afslører 4000 år gammel grav med to personer

Nordsjællands Politi blev straks tilkaldt med en retsantropolog, der kunne konstatere, at man var stødt på en forhistorisk grav – og ikke en mordsag. Tæt ved knogleresterne fandt man nemlig en flintdolk, der kunne dateres til ca. 2350-2000 f.Kr. Man havde altså opdaget en 4000 år gammel grav på sommerhusgrunden. Og her havde graven ligget i al den tid, skjult fra omverdenen, uforstyrret og uberørt. Indtil nu.

Baseret på de knoglerester, man fandt på stedet, kunne retsantropologen yderligere konstatere, at der var for mange bækkenbundsknogler til blot en person. Senere fandt man også fragmenter fra endnu et kranie. Det betyder, at der havde ligget to personer i samme grav.

 

Arkæologer overtager efterforskningen

ROMUs arkæolog, Palle Østergaard Sørensen, der til daglig arbejder på Frederikssund Museum, Færgegården, mødtes med politiet på sommerhusgrunden tidligt tirsdag morgen. Her fik han overleveret den flere tusinde år gamle flintdolk, der var nøjsomt bevaret i en speciel beholder, som politiet også bruger, når de indsamler beviser på et gerningssted.

Politiets arbejde er dermed overstået, mens arkæologerne trækker i arbejdstøjet. For det er nu op til Palle og hans arkæolog-makker, Jens Winther Johannsen, at opklare gravens mysterier.

ROMUs arkæolog Palle Østergaard Sørensen mødes her med betjente fra Nordsjællands Politi. Foto: ROMU

”Det bliver spændende at få analyseret knoglerne, for de er ualmindeligt velbevarede”

Knogler rummer svar

Hvem lå i graven? Og hvorfor lå de i samme grav? Hvordan døde de?

Det er nogle af de spørgsmål, de to arkæologer forsøger at opklare ved grundig undersøgelse af gravstedet og efterfølgende analyse hos knoglespecialister. Med fundet af så velbevarede knogler kan vi alle sammen forhåbentlig blive en tand klogere på de mennesker, der levede her engang for flere tusinde år siden.

Først og fremmest skal arkæologerne i gang med at udgrave resterne af graven. De har en formodning om, at der stadig ligger knogler tilbage, og der kan sagtens også være flere gravgaver. Derudover skal de se om de kan få klarlagt, hvordan de døde har været placeret i graven.

Knoglerne sendes videre til analyse hos specialister i menneskeknogler, som ud fra forskellige karakteristika kan give et kvalificeret bud på, hvad deres køn har været og hvor gamle de har været, og måske også sundhedstilstand.

Flintdolken, her opbevaret i retsmedicinsk beholder, overdrages til ROMUs arkæologer ved Frederikssund Museum, Færgegården.  Foto: ROMU

Det kan have været en ældre mand og yngre kvinde

”Det bliver spændende at få analyseret knoglerne, for de er ualmindeligt velbevarede. Man har tidligere fundet andre grave fra den senneolitiske periode i strandvoldene ud mod Roskilde Fjord, blandt andet ved Gerlev Strandpark. Men det er forholdsvis beskedent, hvad der er undersøgt af menneskeknogler fra denne periode. Politiets retsantropolog, som jeg talte med i går, sagde at der kunne være tale om en ældre mand og en yngre kvinde. Dog med et vist forbehold, for hun har kun set et mindre udsnit af knoglerne. Nu må vi se”, fortæller Jens.

 

”De mænd der blev begravet dengang fik næsten altid en flintdolk med sig i graven. Den var symbol på mandlig identitet og værdighed”

 

Man kan dog være rimelig sikker på, at den ene af de to personer i graven, har været en mand:

”De mænd der blev begravet dengang fik næsten altid en flintdolk med sig i graven. Man må formode, at dolken var en stærkt personlig ting. En ejendom, som den døde har fået med sig i graven. Dels har den tjent praktiske formål, som dolk og ildslagningssten. Men samtidig har den også været symbol på mandlig identitet og værdighed.

Et fint eksemplar af en flintdolk fra den senneolitiske periode fundet i en lille mose ved Vinge, sydøst for Frederikssund. FOTO: ROMU

Personerne ikke ofret

Jens formoder, at de to personer i graven havde en eller anden relation, måske en familiemæssig relation. Det er dog uvist om de blev begravet samtidigt eller med et tidsrum i mellem. Men der har helt sikkert ikke været tale om ofringer, fordi de døde har været lagt omsorgsfuldt i en grav, sådan som traditionerne påbød i den periode. Men præcis hvordan de døde, ved vi ikke. Det vil en nærmere undersøgelse af knoglerne forhåbentlig kunne afgøre.

 

Luftfoto fra udgravning i Vinge i 2015, hvor ROMUs arkæologer fandt et hus fra den senneolistiske periode. Foto: Martin Hamberg

Rekonstruktion af ”Vingehuset”, som det kan have ud i sin tid. Illustration: Claus Rhoden Olesen

Arkæologer ved en hel del om den senneolitiske periode, der dækker perioden 2350-1750 f. kr. Man ved for eksempel, hvilken type huse mennesker boede i dengang, og hvad de levede af.

I denne periode, i området vi i dag kalder Danmark, begyndte mennesker i stigende grad at orientere sig mod resten af Europa. Flintdolkene, man havde dengang, var efterligninger af de kobberdolke, der fandtes andre steder på kontinentet, og man øgede samtidig også importen af metal fra kontinentet.

I den senneolitiske periode oplever man en social opdeling i samfundet, der først og fremmest ses ved forskelle i beboelseshusstørrelser.

Senere på året, når Frederikssund Museum, Færgegården, igen kan åbne, forventer museet at udvide den nuværende udstilling med blandt andet et udvalg af stenøkser fra den senneolitiske periode.

FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER FRA FÆRGEGÅRDEN

En kunstners tusindårige perspektiv på Nordskoven

En kunstners tusindårige perspektiv på Nordskoven

Nordskoven på spidsen af Hornsherred har tiltrukket talrige kunstnere gennem tiden. En af dem var maleren Ove Køser, som fik stor betydning for egnen, og hvis billeder hænger i mange hjem. Igen og igen, året rundt, tog han ud i Nordskovens natur for at indfange det særlige lys og stedets enestående karakter. Ofte var hans datter Hanne med. Her fortæller hun sin personlige beretning om Nordskoven og om sin fars fascination af den helt særlige plet i fjordlandskabet

læs mere
Til top
X
post-5566

Sjove, gamle fastelavnsløjer på Færgegården

BEGIVENHED

27.01.2023

Sjove, gamle fastelavnsløjer på Færgegården

 

Færgegården lover, at der ikke vil være en levende kat i tønden, når det går løs med tøndeslagning og fastelavnsløjer. Til gengæld kan børn og deres voksne smage og lege sig gennem fastelavns mange sjove traditioner. Foto: ROMU

I vinterferien kan hele familien tage på fastelavnsoptog i Færgegårdens have og være med til at dyste, lege og smage sig gennem fastelavnens mange skægge traditioner.

Af: Jens-Jørgen Krogh

 

Engang var der gode og alvorlige grund til, at man fejrede fastelavn. Det var den sidste aften, før der skulle fastes i 40 lange dage op mod påske. Så dagen og aftenen bød på fest og morskab. Og man spiste alt det, der allerede dagen efter var forbudt.

 

”Det er længe siden, man fastede op til påske, men fastelavnens pudsige traditioner har holdt ved. Når vi hver februar slår katten af tønden, pynter et fastelavnsris og spiser fastelavnsboller, viderebringer vi traditioner, der går mange hundrede år tilbage i tiden” fortæller projektmedarbejder Maja Kvamm fra Færgegården.

Til fastelavnsløjer på Færgegården kan gæsterne opleve, hvordan man fejrede fastelavn i 17- og 1800-tallets Danmark. Kl 11.00 og 13:00 starter et festligt fastelavnsoptog gennem museumshaven – og her vil man gennem leg, konkurrencer og smagsprøver opleve, hvordan de velkendte fastelavnstraditioner har udviklet sig.

 

Arrangementet varer 1-1,5 time og slutter naturligvis med, at børnene slår katten af tønden. Maja Kvamm lover dog, at det ikke sker helt som i gamle dage, hvor man nogle steder i landet puttede levende katte i tønden.

Målgruppen er børn mellem 6 og 12 år, men hele familien er velkommen.

 

 

TID, PRIS, STED

13., 14. og 15. februar kl. 11.00 og 13.00. Turen varer 1-1,5 time

Børn gratis, Voksne kr. 50 (plus billetgebyr, billetter købes via Billetto)

Frederikssund Museum, Færgegården, Færgelundsvej 1, 3630 Jægerspris.

FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE

Åbent i dag
d.30-1-2023
11.00-16.00