4000 år gamle menneskeknogler fundet i Hornsherred

Af Karina Bude

07.04.2020

Kranie fundet af arkæologerne lidt længere væk fra den 4000 år gamle grav på sommerhusgrund i Hornsherred, Frederikssund kommune. Foto: ROMU

Politiet blev lørdag den 21. marts sat i alarmberedskab, da resterne af to skeletter dukkede op fra jorden på en sommerhusgrund i Frederikssund kommune. Knogleresterne viste sig at stamme fra en 4000 år gammel grav og rummede menneskeknogler, der var usædvanligt velbevarede for denne tidsperiode. Nu er ROMUs arkæologer på sagen.

Hvad der ellers kunne have været en ganske almindelig lørdag formiddag med hyggearbejde i haven, endte brat i en uhyggelig opdagelse. For midt i havearbejdet på en sommerhusgrund i Hornsherred i Frederikssund kommune, fik gravmaskinen pludselig skovlen under et resterne af et skelet. Der var både knogler og kranie.

 

Flintdolk afslører 4000 år gammel grav med to personer

Nordsjællands Politi blev straks tilkaldt med en retsantropolog, der kunne konstatere, at man var stødt på en forhistorisk grav – og ikke en mordsag. Tæt ved knogleresterne fandt man nemlig en flintdolk, der kunne dateres til ca. 2350-2000 f.Kr. Man havde altså opdaget en 4000 år gammel grav på sommerhusgrunden. Og her havde graven ligget i al den tid, skjult fra omverdenen, uforstyrret og uberørt. Indtil nu.

Baseret på de knoglerester, man fandt på stedet, kunne retsantropologen yderligere konstatere, at der var for mange bækkenbundsknogler til blot en person. Senere fandt man også fragmenter fra endnu et kranie. Det betyder, at der havde ligget to personer i samme grav.

 

Arkæologer overtager efterforskningen

ROMUs arkæolog, Palle Østergaard Sørensen, der til daglig arbejder på Frederikssund Museum, Færgegården, mødtes med politiet på sommerhusgrunden tidligt tirsdag morgen. Her fik han overleveret den flere tusinde år gamle flintdolk, der var nøjsomt bevaret i en speciel beholder, som politiet også bruger, når de indsamler beviser på et gerningssted.

Politiets arbejde er dermed overstået, mens arkæologerne trækker i arbejdstøjet. For det er nu op til Palle og hans arkæolog-makker, Jens Winther Johannsen, at opklare gravens mysterier.

ROMUs arkæolog Palle Østergaard Sørensen mødes her med betjente fra Nordsjællands Politi. Foto: ROMU

”Det bliver spændende at få analyseret knoglerne, for de er ualmindeligt velbevarede”

Knogler rummer svar

Hvem lå i graven? Og hvorfor lå de i samme grav? Hvordan døde de?

Det er nogle af de spørgsmål, de to arkæologer forsøger at opklare ved grundig undersøgelse af gravstedet og efterfølgende analyse hos knoglespecialister. Med fundet af så velbevarede knogler kan vi alle sammen forhåbentlig blive en tand klogere på de mennesker, der levede her engang for flere tusinde år siden.

Først og fremmest skal arkæologerne i gang med at udgrave resterne af graven. De har en formodning om, at der stadig ligger knogler tilbage, og der kan sagtens også være flere gravgaver. Derudover skal de se om de kan få klarlagt, hvordan de døde har været placeret i graven.

Knoglerne sendes videre til analyse hos specialister i menneskeknogler, som ud fra forskellige karakteristika kan give et kvalificeret bud på, hvad deres køn har været og hvor gamle de har været, og måske også sundhedstilstand.

Flintdolken, her opbevaret i retsmedicinsk beholder, overdrages til ROMUs arkæologer ved Frederikssund Museum, Færgegården.  Foto: ROMU

Det kan have været en ældre mand og yngre kvinde

”Det bliver spændende at få analyseret knoglerne, for de er ualmindeligt velbevarede. Man har tidligere fundet andre grave fra den senneolitiske periode i strandvoldene ud mod Roskilde Fjord, blandt andet ved Gerlev Strandpark. Men det er forholdsvis beskedent, hvad der er undersøgt af menneskeknogler fra denne periode. Politiets retsantropolog, som jeg talte med i går, sagde at der kunne være tale om en ældre mand og en yngre kvinde. Dog med et vist forbehold, for hun har kun set et mindre udsnit af knoglerne. Nu må vi se”, fortæller Jens.

 

”De mænd der blev begravet dengang fik næsten altid en flintdolk med sig i graven. Den var symbol på mandlig identitet og værdighed”

 

Man kan dog være rimelig sikker på, at den ene af de to personer i graven, har været en mand:

”De mænd der blev begravet dengang fik næsten altid en flintdolk med sig i graven. Man må formode, at dolken var en stærkt personlig ting. En ejendom, som den døde har fået med sig i graven. Dels har den tjent praktiske formål, som dolk og ildslagningssten. Men samtidig har den også været symbol på mandlig identitet og værdighed.

Et fint eksemplar af en flintdolk fra den senneolitiske periode fundet i en lille mose ved Vinge, sydøst for Frederikssund. FOTO: ROMU

Personerne ikke ofret

Jens formoder, at de to personer i graven havde en eller anden relation, måske en familiemæssig relation. Det er dog uvist om de blev begravet samtidigt eller med et tidsrum i mellem. Men der har helt sikkert ikke været tale om ofringer, fordi de døde har været lagt omsorgsfuldt i en grav, sådan som traditionerne påbød i den periode. Men præcis hvordan de døde, ved vi ikke. Det vil en nærmere undersøgelse af knoglerne forhåbentlig kunne afgøre.

 

Luftfoto fra udgravning i Vinge i 2015, hvor ROMUs arkæologer fandt et hus fra den senneolistiske periode. Foto: Martin Hamberg

Rekonstruktion af ”Vingehuset”, som det kan have ud i sin tid. Illustration: Claus Rhoden Olesen

Arkæologer ved en hel del om den senneolitiske periode, der dækker perioden 2350-1750 f. kr. Man ved for eksempel, hvilken type huse mennesker boede i dengang, og hvad de levede af.

I denne periode, i området vi i dag kalder Danmark, begyndte mennesker i stigende grad at orientere sig mod resten af Europa. Flintdolkene, man havde dengang, var efterligninger af de kobberdolke, der fandtes andre steder på kontinentet, og man øgede samtidig også importen af metal fra kontinentet.

I den senneolitiske periode oplever man en social opdeling i samfundet, der først og fremmest ses ved forskelle i beboelseshusstørrelser.

Senere på året, når Frederikssund Museum, Færgegården, igen kan åbne, forventer museet at udvide den nuværende udstilling med blandt andet et udvalg af stenøkser fra den senneolitiske periode.

FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER FRA FÆRGEGÅRDEN

En kunstners tusindårige perspektiv på Nordskoven

En kunstners tusindårige perspektiv på Nordskoven

Nordskoven på spidsen af Hornsherred har tiltrukket talrige kunstnere gennem tiden. En af dem var maleren Ove Køser, som fik stor betydning for egnen, og hvis billeder hænger i mange hjem. Igen og igen, året rundt, tog han ud i Nordskovens natur for at indfange det særlige lys og stedets enestående karakter. Ofte var hans datter Hanne med. Her fortæller hun sin personlige beretning om Nordskoven og om sin fars fascination af den helt særlige plet i fjordlandskabet

læs mere
X
post-5656

Færgegården inviterer til sort magi og finurlige dyr i sommerferien

BEGIVENHED

19.06.2023

Færgegården inviterer til sort magi og finurlige dyr i sommerferien

Foto: Trine Sejthen, ROMU

Alle sanser skal i brug, når Frederikssund Museum, Færgegården, inviterer børn og deres familier til at gå på opdagelse i naturen både til lands og til vands i sommerferien. I museumshaven kan man gå på jagt efter naturens magi og den ”sorte bogs” magiske trylleremse. Derudover skal fjordens dyr både røres, lugtes og smages. 

Magiske planter og trylleformularer skal findes, når besøgende får udleveret en Sort Bog i museumsbutikken. Herefter kan de begive sig ud på jagt i museumshaven, hvor de med bogen i hånden, vil blive udfordret med fem opgaver, der skal løses, før de finder den magiske trylleremse. Løser man den sorte bogs opgaver, får man en lille belønning.

”En sort bog var en håndskreven magisk bog, som engang var udbredt blandt kloge koner og mænd. Bøgerne var fulde af viden om planter, naturens magi og onde væsner, og de indeholdt hemmelige opskrifter, trylleremser og gode råd til at opdage tyve, kurere sygdomme, afværge hekseri og meget mere,” fortæller vikarierende museumsinspektør Maja Kvamm, og fortsætter:

”Med vores sjove sommeraktivitet genopliver vi den sorte bog, og sender børn og deres familier på en spændende jagt efter magiske planter og beskyttende trylleremser i Færgegårdens eventyrlige museumshave,” siger hun.

Ifølge Maja Kvamm gik der, særligt i 17- og 1800-tallet, rygter på Frederikssundegnen om, hvem der mon ejede sådanne sorte bøger. Folk var både bange for dem – men også nysgerrige på den store magi, bøgerne indeholdt.

Besøg museumsbutikken på Færgegården i åbningstiden for at få udleveret alt, hvad der skal bruges. Børn kan deltage gratis i aktiviteten, mens voksne betaler almindelig entré til museet.

Mød dyrene i fjorden

Alle sanser får motion, når børn og deres familier skal røre, prøve, lugte, se og smage sig igennem fjordens maritime historie i sommerferien.

Lige siden jægerstenalderen har nærheden til fjorden og dens dyreliv formet den måde, mennesker har levet, tænkt, talt, troet og spist på. I sommerferien inviterer Færgegården til hyggelige og sanselige aktiviteter i museumshaven, hvor de besøgende har rig mulighed for at udforske fjordens historie og myldrende dyreliv. Familierne kan gå på opdagelse i de mange akvarier, hvor fjordens smådyr kribler og krabler frem fra alle afkroge.

”Der er rejer, søpunge, krabber, rurer, sandkutlinger, tangnåle, hundestejler, brødkrummesvamp og mange flere. Man også prøve at bøde sit eget fiskegarn som i 1800-tallet, lave en vandkikkert og udforske fjordens mest gådefulde fisk: ålen. Der er også mulighed for selv at hoppe i fjorden med net og spand og fange de mange spændende smådyr,” fortæller Museumsinspektør Maja Kvamm.

Museets formidlere fortæller i strandkanten og sørger for, at de besøgende får deres rejefangst med tilbage på museet, hvor de kan tilberede dem på gammeldags manér. Til sidst kan de konkurrere mod hinanden i årets store åledyst, hvor de prøver ålens fascinerende evner af på egen krop.

Dagen igennem vil der blive fortalt sjove og forunderlige historier om alle dyrene.

”Ikke mange ved, at krabben tisser ud gennem øjnene, eller at man i 1500-tallet mente, at tangnålen kunne forudsige vejret,” siger Maja Kvamm.

Den sorte bogs hemmeligheder
Aktiviteten finder sted fra den 24. juni – 11. august. Åbningstiderne er tirsdag- søndag kl. 11-15.

Mød dyrene i fjorden
Aktiviteten foregår tirsdag, onsdag, torsdag og fredag i uge 27 og 31. Alle dage kl. 11:00-15:00. 
Børn under 18: gratis, voksne: 50 kr. (+ billetgebyr). Tilmelding er nødvendig. Tilmelding via Billetto

Læs flere nyheder og artikler her.

Eller besøg Frederikssund Museum, Færgegården her.

FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER FRA FÆRGEGÅRDEN

En kunstners tusindårige perspektiv på Nordskoven

En kunstners tusindårige perspektiv på Nordskoven

Nordskoven på spidsen af Hornsherred har tiltrukket talrige kunstnere gennem tiden. En af dem var maleren Ove Køser, som fik stor betydning for egnen, og hvis billeder hænger i mange hjem. Igen og igen, året rundt, tog han ud i Nordskovens natur for at indfange det særlige lys og stedets enestående karakter. Ofte var hans datter Hanne med. Her fortæller hun sin personlige beretning om Nordskoven og om sin fars fascination af den helt særlige plet i fjordlandskabet

læs mere

post-5612

Stort detektorfund tegner ny vigtig plet på det historiske Danmarkskort

BEGIVENHED

30.03.2023

Stort detektorfund tegner ny vigtig plet på det historiske Danmarkskort

Flere end 400 genstande i guld, sølv og bronze er dukket op på en mark i Hornsherred. Lørdag den 1. april åbner museet med en spotudstilling, der viser et udvalg af de fineste og mest interessante genstande fra fundet. Foto: Kristian Grøndahl /ROMU

Af: Stine Blegvad

”Manden med ørnehjelmen” og mere end 400 andre genstande af guld, sølv og bronze er dukket op på en mark i Hornsherred og har fået ROMUs arkæologer til at spærre øjnene op. Fundet viser, at stedet – der ikke hidtil har påkaldt sig arkæologisk opmærksomhed – har haft en stor betydning i jernalder og vikingetid. Gennem mere end 1000 år.

Gudme, Jelling, Lejre, Sorte Muld er navne, der klinger bekendt for de fleste med interesse for den ældste del af danmarkshistorien. Nu ser det ud til, at en ny vigtig prik på det historiske danmarkskort snart kan sættes.

På en mark i Hornsherred har en lokal detektorfører, Kimmo Schülz Jønsson, i hemmelighed fundet mere end 400 genstande af guld, sølv og bronze. Inden for et par år er det ganske simpelt væltet op af jorden med smykker, mønter og amuletter – små brudstykker af fjerne tider, der vidner om menneskelig aktivitet på netop dét sted i en langstrakt periode fra omkring år 0 til omkring 1000 e.v.t.

”Det er et virkelig spændende fund. Både fordi der er fundet så meget, og fordi genstandene spænder over så mange år. Til sammen tegner de et billede af et centralt sted med stor handel- og håndværksaktivitet som vi arkæologer ikke tidligere har kendt til”, forklarer arkæolog Palle Østergaard Sørensen.

I Hornsherred kender arkæologerne andre lokaliteter med en fund fra den sene jernalder og vikingetid, men ikke på helt samme niveau som den ny fundne plads.

”I området ved Selsø sø ved Roskilde fjord er der udgravet en lokalitet med en række såkaldte grubehuse, der har fungeret som værksteder i sommerhalvåret. Her kunne skibene lægge til og vare udveksles. Mange af genstandene på den nyfundne plads er sikkert kommet frem via pladsen ved fjorden”, forklarer arkæolog Palle Østergaard Sørensen

”Manden med ørnehjelmen” har været beregnet til at bære i en kæde rundt om halsen og tolkes som et autoritetssymbol. Foto: Kristian Grøndahl /ROMU

Manden med ørnehjelmen

Særligt én genstand blandt de mange er bemærkelsesværdig: en lille tredimensionel figur i forgyldt sølv viser et fint udformet mandsansigt med en hjelm, der på toppen er udformet som en ørn med et krumt næb.

”Manden med ørnehjelmen” er noget helt særligt”, fortæller Palle Østergaard Sørensen.

”Vi kender kun en lille håndfuld lignende små figurer eller amuletter i Skandinavien, men stykket fra den nye lokalitet, er specielt fint udformet i forgyldt sølv. Afbildninger af krigere, som bærer tilsvarende ørnehjelme kendes fra flere svenske og engelske fyrstegrave, som kan dateres til det 7. årh. e.Kr. –  altså perioden før vikingetiden. Den lille amulet har været beregnet til at bære i en kæde rundt om halsen. Det har formentlig været et autoritetssymbol, og derfor siger det også noget om det sted, den er fundet – det har været et sted af betydning.”

Fra Mellemøsten til Hornsherred – via Kiev

Blandt de mange fundne genstande er også omkring 70 mønter med arabiske indskrifter. De har fundet vej fra Mellemøsten til Hornsherred ad handelsruter, som gik ad floder i det nuværende Ukraine, hvor nordiske vikinger i en periode havde etableret et rige. 

”Det er tydeligt, at lokaliteten i Hornsherred har været i kontakt med fjerne egne. Her har færdedes mennesker, som havde forbindelser langt ud i verden,” fortæller Palle Østergaard Sørensen.

Blandt de mange særligt spændende genstande er også ”Valkyrien” – et fint sølvsmykke, som forestiller en kvinde med skjold og en opsat frisure – og et ”vendesmykke”, der viser et ansigt, som smiler eller ser surt ud, afhængigt af, hvordan det vendes, og mange, mange andre fine og bemærkelsesværdige små genstande, som har været gemt i Hornsherreds muld i mellem tusind og to tusind år.

På baggrund af fundene vil ROMUs arkæologer meget gerne lave en prøvegravning på stedet for at se, hvad der gemmer sig undermulden. Hvorvidt og hvornår dette kan lade sig gøre, afhænger lodsejeren.

Dette fine sølvsmykke, som forestiller en kvinde med skjold og en opsat frisure, er et af de flere hundrede fund, som detektorfører Kimmo Schülz Jønsson har fundet på marken i Hornsherred gennem et par år. Foto: Kimmo Schülz Jønsson

Grib muligheden for at opleve ”Manden med ørnehjelmen”

ROMUs arkæologer forventer, at stort set alle de fundne genstande vil blive erklæret som danefæ, og dermed skal de overgå til Nationalmuseets samling.

Men inden da får alle heldigvis mulighed for at nå at opleve et udvalg af de fine fund med egne øjne.

For når Frederikssund Museum, Færgegården har sæsonåbning lørdag den 1. april, slår museet samtidig dørene op for den nye spotudstilling, hvor ”Manden med ørnehjelmen” og et udvalg af de andre fine genstande fra Hornsherred-marken kan opleves på nærmeste hold.

 

Læs mere om museets billetpriser og åbningstider her

Kan du ikke få nok af fundene? Så se Politikkens flotte netartikel herDu behøver ikke være abonnent for at kunne læse den, men det kræver, at du opretter dig som bruger.

Du kan også høre Palle og Kimmo fortælle om fundet i P1 Morgen fra 30. marts 2023. Klik her og spring frem til tidskoden 1:26:10

FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE

Åbent i dag
d.4-10-2024
11.00-16.00