4000 år gamle menneskeknogler fundet i Hornsherred
Af Karina Bude
07.04.2020

Kranie fundet af arkæologerne lidt længere væk fra den 4000 år gamle grav på sommerhusgrund i Hornsherred, Frederikssund kommune. Foto: ROMU
Politiet blev lørdag den 21. marts sat i alarmberedskab, da resterne af to skeletter dukkede op fra jorden på en sommerhusgrund i Frederikssund kommune. Knogleresterne viste sig at stamme fra en 4000 år gammel grav og rummede menneskeknogler, der var usædvanligt velbevarede for denne tidsperiode. Nu er ROMUs arkæologer på sagen.
Hvad der ellers kunne have været en ganske almindelig lørdag formiddag med hyggearbejde i haven, endte brat i en uhyggelig opdagelse. For midt i havearbejdet på en sommerhusgrund i Hornsherred i Frederikssund kommune, fik gravmaskinen pludselig skovlen under et resterne af et skelet. Der var både knogler og kranie.
Flintdolk afslører 4000 år gammel grav med to personer
Nordsjællands Politi blev straks tilkaldt med en retsantropolog, der kunne konstatere, at man var stødt på en forhistorisk grav – og ikke en mordsag. Tæt ved knogleresterne fandt man nemlig en flintdolk, der kunne dateres til ca. 2350-2000 f.Kr. Man havde altså opdaget en 4000 år gammel grav på sommerhusgrunden. Og her havde graven ligget i al den tid, skjult fra omverdenen, uforstyrret og uberørt. Indtil nu.
Baseret på de knoglerester, man fandt på stedet, kunne retsantropologen yderligere konstatere, at der var for mange bækkenbundsknogler til blot en person. Senere fandt man også fragmenter fra endnu et kranie. Det betyder, at der havde ligget to personer i samme grav.
Arkæologer overtager efterforskningen
ROMUs arkæolog, Palle Østergaard Sørensen, der til daglig arbejder på Frederikssund Museum, Færgegården, mødtes med politiet på sommerhusgrunden tidligt tirsdag morgen. Her fik han overleveret den flere tusinde år gamle flintdolk, der var nøjsomt bevaret i en speciel beholder, som politiet også bruger, når de indsamler beviser på et gerningssted.
Politiets arbejde er dermed overstået, mens arkæologerne trækker i arbejdstøjet. For det er nu op til Palle og hans arkæolog-makker, Jens Winther Johannsen, at opklare gravens mysterier.

ROMUs arkæolog Palle Østergaard Sørensen mødes her med betjente fra Nordsjællands Politi. Foto: ROMU
”Det bliver spændende at få analyseret knoglerne, for de er ualmindeligt velbevarede”
Knogler rummer svar
Hvem lå i graven? Og hvorfor lå de i samme grav? Hvordan døde de?
Det er nogle af de spørgsmål, de to arkæologer forsøger at opklare ved grundig undersøgelse af gravstedet og efterfølgende analyse hos knoglespecialister. Med fundet af så velbevarede knogler kan vi alle sammen forhåbentlig blive en tand klogere på de mennesker, der levede her engang for flere tusinde år siden.
Først og fremmest skal arkæologerne i gang med at udgrave resterne af graven. De har en formodning om, at der stadig ligger knogler tilbage, og der kan sagtens også være flere gravgaver. Derudover skal de se om de kan få klarlagt, hvordan de døde har været placeret i graven.
Knoglerne sendes videre til analyse hos specialister i menneskeknogler, som ud fra forskellige karakteristika kan give et kvalificeret bud på, hvad deres køn har været og hvor gamle de har været, og måske også sundhedstilstand.

Flintdolken, her opbevaret i retsmedicinsk beholder, overdrages til ROMUs arkæologer ved Frederikssund Museum, Færgegården. Foto: ROMU
Det kan have været en ældre mand og yngre kvinde
”Det bliver spændende at få analyseret knoglerne, for de er ualmindeligt velbevarede. Man har tidligere fundet andre grave fra den senneolitiske periode i strandvoldene ud mod Roskilde Fjord, blandt andet ved Gerlev Strandpark. Men det er forholdsvis beskedent, hvad der er undersøgt af menneskeknogler fra denne periode. Politiets retsantropolog, som jeg talte med i går, sagde at der kunne være tale om en ældre mand og en yngre kvinde. Dog med et vist forbehold, for hun har kun set et mindre udsnit af knoglerne. Nu må vi se”, fortæller Jens.
”De mænd der blev begravet dengang fik næsten altid en flintdolk med sig i graven. Den var symbol på mandlig identitet og værdighed”
Man kan dog være rimelig sikker på, at den ene af de to personer i graven, har været en mand:
”De mænd der blev begravet dengang fik næsten altid en flintdolk med sig i graven. Man må formode, at dolken var en stærkt personlig ting. En ejendom, som den døde har fået med sig i graven. Dels har den tjent praktiske formål, som dolk og ildslagningssten. Men samtidig har den også været symbol på mandlig identitet og værdighed.

Et fint eksemplar af en flintdolk fra den senneolitiske periode fundet i en lille mose ved Vinge, sydøst for Frederikssund. FOTO: ROMU
Personerne ikke ofret
Jens formoder, at de to personer i graven havde en eller anden relation, måske en familiemæssig relation. Det er dog uvist om de blev begravet samtidigt eller med et tidsrum i mellem. Men der har helt sikkert ikke været tale om ofringer, fordi de døde har været lagt omsorgsfuldt i en grav, sådan som traditionerne påbød i den periode. Men præcis hvordan de døde, ved vi ikke. Det vil en nærmere undersøgelse af knoglerne forhåbentlig kunne afgøre.

Luftfoto fra udgravning i Vinge i 2015, hvor ROMUs arkæologer fandt et hus fra den senneolistiske periode. Foto: Martin Hamberg

Rekonstruktion af ”Vingehuset”, som det kan have ud i sin tid. Illustration: Claus Rhoden Olesen
Arkæologer ved en hel del om den senneolitiske periode, der dækker perioden 2350-1750 f. kr. Man ved for eksempel, hvilken type huse mennesker boede i dengang, og hvad de levede af.
I denne periode, i området vi i dag kalder Danmark, begyndte mennesker i stigende grad at orientere sig mod resten af Europa. Flintdolkene, man havde dengang, var efterligninger af de kobberdolke, der fandtes andre steder på kontinentet, og man øgede samtidig også importen af metal fra kontinentet.
I den senneolitiske periode oplever man en social opdeling i samfundet, der først og fremmest ses ved forskelle i beboelseshusstørrelser.
Senere på året, når Frederikssund Museum, Færgegården, igen kan åbne, forventer museet at udvide den nuværende udstilling med blandt andet et udvalg af stenøkser fra den senneolitiske periode.
FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER FRA FÆRGEGÅRDEN
Bruger sin fritid på at grave fortiden frem: ‘Jeg fortsætter så længe mine ben kan holde’
Hans Herman Olander Jensen er med i den lille gruppe af frivillige, som har hjulpet ROMU’s arkæologer i Frederikssund med udgravninger, lige fra stenalderbopladser til renæssance-kældre.
Færgegården går en livlig sommer i møde
Frederikssund Museum, Færgegården byder indenfor – og udenfor – til en sommer med masser af aktiviteter for hele familien. Og med ambitionen om at bringe mennesker tættere på både fortid og fjord.
Hold sankthans på Færgegården og udforsk traditionerne
Der vil være nye punkter på programmet, når Frederikssund Museum, Færgegården igen i år inviterer til sankthans i den stemningsfulde museumshave. Der er som altid lagt op til en hyggelig aften på picnictæppet med medbragt madpakke, bål og midsommervise, men som noget nyt skruer museet i år op for de kulturhistoriske fortællinger og aktiviteter. Og i år kræver arrangementet billet.
Ingen heks og ingen midsommervise
Sankthans traditionen, som vi kender den i dag, har overraskende få ligheder med de sankthans skikke, vores forfædre havde for bare 200-300 år siden. Bålet var et vågeblus, som typisk blev tændt til Valborgsaften og ikke sankthans, der var ikke nogen heks på bålet, og man sang ikke midsommervisen. Til gengæld var naturens magi på sit højeste, mente man. Planter, luft, vand og dug kunne kurere alverdens skavanker.
Vidste du det? Den lille ø Blak i Roskilde Fjord har givet navn til en hel periode
Somme tider skal der iltflasker, dykkermasker og specialudstyr til, når arkæologer leder efter spor fra fortiden. I udstillingen på Frederikssund Museum, Færgegården kan du opleve nogle helt særlige fund fra bunden af Roskilde fjord ved øen Blak – som gav navn til en særlig periode i stenalderen.
Skøn have for ingen penge? Her er 5 enkle tips fra gamle dage
Vil du spare på havebudgettet? Eller er du måske nysgerrig på hvordan man skaber en bæredygtig have ved hjælp af genbrug og gør-det-selv? Så kan du læse disse fem tips fra havearkitekt Mette Rønne fra Frederikssund Museum, Færgegården.