oktober, 2022

man17okt(okt 17)11:00fre21(okt 21)14:30Allehelgen på Færgegården - En efterårsferie fyldt med gys, gengangere og grumme væsener11:00 - 14:30 (21)

Mere

Detaljer om begivenheden

Ved du, hvordan man forhindrer en død i at gå igen?
Eller hvordan man beskytter sig mod bjergfolket i skoven?
NEJ?? Så må du hellere komme til Allehelgen på Færgegården i efterårsferien! (Hvis du altså tør..)

Når det bliver halloween (Alle helgen), er alle de overnaturlige væsener, gespenster og gengangere ude efter dig. Åmanden venter utålmodigt i vandet på et drukneoffer, Ellefolket vil holde dig fanget i den dybe mørke skov, heksen vil ødelægge alle dine ting, og de døde stiger op fra deres grav….

Heldigvis er der meget, man kan gøre for at beskytte sig mod de onde kræfter. Så kom til Allehelgen på Færgegården, hvor vi gennem en række udfordringer og opgaver finder ud af, om vi med fortidens tips og tricks kan vinde kampen mod de onde væsener og uhyggelige genfærd.

Hver time begynder en tur rundt i museumshaven, hvor en gys-og-gru-ekspert vil tage jer med ud på en mission for at afværge det onde. Turen tager ca. 1-1,5 time.


Hvorfor fejrer Færgegården halloween?
Folkelige traditioner har det med at vandre over grænser og være foranderlige. Fx er de fleste af vores juletraditioner indvandret fra Tyskland. Det er også fra Tyskland, vi har fået traditionen med at sætte en heks på bålet til Sankt Hans. Men i århundreder fejrede danskerne Sankt Hans uden heks, bål og midsommervise.

I 2000’erne er det ikke længere så meget Tyskland, vores nye traditioner kommer fra. Nu er det USA. Halloween er en af dem. Vores danske forfædre fejrede ikke halloween. Til gengæld skulle de ikke kun værge sig mod gys, gengangere og grumme væsener én aften om året. For dem, var det en del af hverdagen. Naturen var befolket af overnaturlige væsener, som man hele skulle værge sig imod.

På Færgegården udforsker vi de folkelige traditioner og deres foranderlighed – derfor fejrer vi Halloween-Allehelgen i efterårsferien, hvor fortid, nutid og fremtid smelter sammen.


Alle hverdage i efterårsferien (uge 42) kl. 11.00-14.30

Gratis 0-18 år, 50 kr. for voksne (+billetgebyr)

Billetter købes via billetto.dk

Frederikssund Museum Færgegården, Færgelundsvej 1, 3630 Jægerspris

Tidspunkt

17 (Mandag) 11:00 - 21 (Fredag) 14:30

Adresse

Færgegården

Til top
X
post-5566

Sjove, gamle fastelavnsløjer på Færgegården

BEGIVENHED

27.01.2023

Sjove, gamle fastelavnsløjer på Færgegården

 

Færgegården lover, at der ikke vil være en levende kat i tønden, når det går løs med tøndeslagning og fastelavnsløjer. Til gengæld kan børn og deres voksne smage og lege sig gennem fastelavns mange sjove traditioner. Foto: ROMU

I vinterferien kan hele familien tage på fastelavnsoptog i Færgegårdens have og være med til at dyste, lege og smage sig gennem fastelavnens mange skægge traditioner.

Af: Jens-Jørgen Krogh

 

Engang var der gode og alvorlige grund til, at man fejrede fastelavn. Det var den sidste aften, før der skulle fastes i 40 lange dage op mod påske. Så dagen og aftenen bød på fest og morskab. Og man spiste alt det, der allerede dagen efter var forbudt.

 

”Det er længe siden, man fastede op til påske, men fastelavnens pudsige traditioner har holdt ved. Når vi hver februar slår katten af tønden, pynter et fastelavnsris og spiser fastelavnsboller, viderebringer vi traditioner, der går mange hundrede år tilbage i tiden” fortæller projektmedarbejder Maja Kvamm fra Færgegården.

Til fastelavnsløjer på Færgegården kan gæsterne opleve, hvordan man fejrede fastelavn i 17- og 1800-tallets Danmark. Kl 11.00 og 13:00 starter et festligt fastelavnsoptog gennem museumshaven – og her vil man gennem leg, konkurrencer og smagsprøver opleve, hvordan de velkendte fastelavnstraditioner har udviklet sig.

 

Arrangementet varer 1-1,5 time og slutter naturligvis med, at børnene slår katten af tønden. Maja Kvamm lover dog, at det ikke sker helt som i gamle dage, hvor man nogle steder i landet puttede levende katte i tønden.

Målgruppen er børn mellem 6 og 12 år, men hele familien er velkommen.

 

 

TID, PRIS, STED

13., 14. og 15. februar kl. 11.00 og 13.00. Turen varer 1-1,5 time

Børn gratis, Voksne kr. 50 (plus billetgebyr, billetter købes via Billetto)

Frederikssund Museum, Færgegården, Færgelundsvej 1, 3630 Jægerspris.

FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE

Åbent i dag
d.30-1-2023
11.00-16.00