marts, 2022
Detaljer om begivenheden
Kom og vær med, når vi deler oplevelserne fra de arkæologiske udgravninger ved Kronprinsesse Marys Bro. Området omkring Roskilde Fjord blev i 2019 beriget med en ny broforbindelse: Opførslen af
Mere
Detaljer om begivenheden
Kom og vær med, når vi deler oplevelserne fra de arkæologiske udgravninger ved Kronprinsesse Marys Bro. Området omkring Roskilde Fjord blev i 2019 beriget med en ny broforbindelse: Opførslen af Kronprinsesse Marys Bro. Broen har kastet meget omtale af sig, og er et af de senere års store infrastrukturelle byggerier i Danmark. Med en længde på 1,4 km og med 10 km tilhørende veje gav bryggeriet rammen for et stort arkæologisk projekt. Det store feltarbejde gav en række løbende resultater og nye opdagelser efterhånden, som processen skred frem. Den rejse vil vi med dette foredrag inviterer jer med på – med fund fra stenalder til nutid. Vi er i dag klogere på livet ved fjorden gennem de seneste 7.500 år.
Fjorden bringer nye ideer med sig, nye muligheder og nye tanker om alt mellem vand og himmel. Fjordlandets spændende historie fra oldtid til nutid udfolder sig på Færgegården og får helt nyt liv, når vi med dette foredrag inviterer jer til at opleve de nyeste opdagelser om livet ved fjorden. Foredraget giver mulighed for at komme helt tæt på de arkæologiske metoder, undersøgelser og resultater fra feltarbejdet, som fandt sted i perioden fra 2014 til 2017. Med dette foredrag inviterer bagom en stor del af det arbejde, som foregår i Færgegårdens regi, hvor viden produceres, bevares og udfoldes gennem det levede liv gennem tusinder af år omkring Roskilde Fjord.
Aftenens foredragsholder er Palle Østergaard Sørensen, uddannet arkæolog og historiker fra Københavns Universitet med mere end 25 års erfaring som gravende arkæolog. Han er i dag museumsinspektør ved Frederikssund Museum, Færgegården, en del af ROMU. Her har han sagsansvaret for de arkæologiske undersøgelser i Frederikssund Kommune.
Foredraget foranlediges af udgivelsen af bogen ”Kronprinsesse Marys Bro og arkæologien”, der gennem 15 artikler skildrer de arkæologiske undersøgelser. Forfatterne bag bogen tæller en række ansatte ved ROMU, herunder Palle Østergaard Sørensen.
Udgivelsen er finansieret af Møller-Clausen Fonden, Farumgaard-Fonden og ROMU. Bogen kan købes i ROMU’s museumsbutikker og på webshoppen.
TID, PRIS OG STED:
16. marts, kl. 19.00-21.00
75 kr. + billetgebyr. (billetter købes via billetto)
Frederikssund Museum, Færgelundsvej 1, 3630 Jægerspris
Tidspunkt
(Onsdag) 19:00 - 21:00