september, 2020

lør19sep10:0012:00Færgegården samler skraldFå en dejlig dag sammen i naturen, mens I befrier lokalområdet for affald10:00 - 12:00

Mere

Detaljer om begivenheden

Få en dejlig dag sammen i naturen, mens I befrier lokalområdet for affald. Lørdag den 19. september inviterer Frederikssund Museum, Færgegården og Danmarks Naturfredningsforening til affaldsindsamling.

Naturen omkring Frederikssund Museum, Færgegården er helt fantastisk smuk og oplevelsesrig. Det er derfor rigtig ærgerligt, når der ligger dåser og plastik i skoven, langs vejkanten og ved vandet. Derfor har Frederikssund Museum, Færgegården valgt at være med i Danmarks Naturfredningsforenings landsdækkende affaldsindsamling lørdag d. 19. September.

På landsplan blev der sidste år indsamlet hele 156.000 kilo affald – heriblandt 110.000 dåser. Det er meget affald, og sammen kan vi en del af det væk fra vores dejlige lokalområde.

På museet står vi klar med kaffe, råd og vejledning samt affaldssække kl. 10.00. Vi samler ind indtil kl. 12.00, hvor I nemt og hurtigt kan aflevere jeres fyldte sække til os igen. Tilmelding er ikke nødvendig, men medbring gerne et par arbejdshandsker.

Kontakt for mere info

Museumsinspektør Line Jandoria Jørgensen
linejj@romu.dk
Tlf: 21 482194

Tid, pris og sted
Lørdag d. 19. september
Kl. 10.00-12.00
Gratis

Tidspunkt

(Lørdag) 10:00 - 12:00

Adresse

Frederikssund Museum, Færgegården

Færgelundsvej 1, 3630 Jægerspris

Til top
X
post-5566

Sjove, gamle fastelavnsløjer på Færgegården

BEGIVENHED

27.01.2023

Sjove, gamle fastelavnsløjer på Færgegården

 

Færgegården lover, at der ikke vil være en levende kat i tønden, når det går løs med tøndeslagning og fastelavnsløjer. Til gengæld kan børn og deres voksne smage og lege sig gennem fastelavns mange sjove traditioner. Foto: ROMU

I vinterferien kan hele familien tage på fastelavnsoptog i Færgegårdens have og være med til at dyste, lege og smage sig gennem fastelavnens mange skægge traditioner.

Af: Jens-Jørgen Krogh

 

Engang var der gode og alvorlige grund til, at man fejrede fastelavn. Det var den sidste aften, før der skulle fastes i 40 lange dage op mod påske. Så dagen og aftenen bød på fest og morskab. Og man spiste alt det, der allerede dagen efter var forbudt.

 

”Det er længe siden, man fastede op til påske, men fastelavnens pudsige traditioner har holdt ved. Når vi hver februar slår katten af tønden, pynter et fastelavnsris og spiser fastelavnsboller, viderebringer vi traditioner, der går mange hundrede år tilbage i tiden” fortæller projektmedarbejder Maja Kvamm fra Færgegården.

Til fastelavnsløjer på Færgegården kan gæsterne opleve, hvordan man fejrede fastelavn i 17- og 1800-tallets Danmark. Kl 11.00 og 13:00 starter et festligt fastelavnsoptog gennem museumshaven – og her vil man gennem leg, konkurrencer og smagsprøver opleve, hvordan de velkendte fastelavnstraditioner har udviklet sig.

 

Arrangementet varer 1-1,5 time og slutter naturligvis med, at børnene slår katten af tønden. Maja Kvamm lover dog, at det ikke sker helt som i gamle dage, hvor man nogle steder i landet puttede levende katte i tønden.

Målgruppen er børn mellem 6 og 12 år, men hele familien er velkommen.

 

 

TID, PRIS, STED

13., 14. og 15. februar kl. 11.00 og 13.00. Turen varer 1-1,5 time

Børn gratis, Voksne kr. 50 (plus billetgebyr, billetter købes via Billetto)

Frederikssund Museum, Færgegården, Færgelundsvej 1, 3630 Jægerspris.

FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE

Åbent i dag
d.30-1-2023
11.00-16.00