oktober, 2020

tor01okt19:0021:00Foredrag: Livet i havet.Verdensmål #14 ved Mads Christoffersen fra DTU Aqua19:00 - 21:00

Mere

Detaljer om begivenheden

Livet i havet er voldsomt komplekst, og vi kender endnu ikke engang til at de organismer, der lever der. Men vi ved dog at de klimaforandringer der er i gang, har en påvirkning på havmiljøet.

Senior konsulent Mads Christoffersen fra DTU Aqua gæster Færgegården torsdag d. 1. oktober.

Halvdelen af jordens befolkning er afhængig af biodiversiteten i hav- og kystområderne. Her kommer en stor del af vores føde fra, men det er også verdenshavene – deres temperatur, kemi, strøm og liv – der driver de globale systemer, som gør Jorden beboelig for mennesker. Håndteringen af havets livsvigtige ressource er afgørende for menneskeheden som helhed, men også for afbødningen af klimaforandringernes konsekvenser.

Foredraget om Livet i Havet vil tage udgangspunkt i påvirkningerne på kloden som helhed. I løbet af dette foredrag bliver fokusområdet efterhånden indsnævret, så der også gives eksemplar på forhold i danske farvande, der har påvirkninger på fiskene der lever her.

Tid, pris og sted
Torsdag den 1. oktober kl. 19.00-21.00
60 kr. + billetgebyr.
Billetter købes på Billetto.dk eller i direkte i museumsbutikken.

Tidspunkt

(Torsdag) 19:00 - 21:00

Adresse

Færgegården

Til top
X
post-5566

Sjove, gamle fastelavnsløjer på Færgegården

BEGIVENHED

27.01.2023

Sjove, gamle fastelavnsløjer på Færgegården

 

Færgegården lover, at der ikke vil være en levende kat i tønden, når det går løs med tøndeslagning og fastelavnsløjer. Til gengæld kan børn og deres voksne smage og lege sig gennem fastelavns mange sjove traditioner. Foto: ROMU

I vinterferien kan hele familien tage på fastelavnsoptog i Færgegårdens have og være med til at dyste, lege og smage sig gennem fastelavnens mange skægge traditioner.

Af: Jens-Jørgen Krogh

 

Engang var der gode og alvorlige grund til, at man fejrede fastelavn. Det var den sidste aften, før der skulle fastes i 40 lange dage op mod påske. Så dagen og aftenen bød på fest og morskab. Og man spiste alt det, der allerede dagen efter var forbudt.

 

”Det er længe siden, man fastede op til påske, men fastelavnens pudsige traditioner har holdt ved. Når vi hver februar slår katten af tønden, pynter et fastelavnsris og spiser fastelavnsboller, viderebringer vi traditioner, der går mange hundrede år tilbage i tiden” fortæller projektmedarbejder Maja Kvamm fra Færgegården.

Til fastelavnsløjer på Færgegården kan gæsterne opleve, hvordan man fejrede fastelavn i 17- og 1800-tallets Danmark. Kl 11.00 og 13:00 starter et festligt fastelavnsoptog gennem museumshaven – og her vil man gennem leg, konkurrencer og smagsprøver opleve, hvordan de velkendte fastelavnstraditioner har udviklet sig.

 

Arrangementet varer 1-1,5 time og slutter naturligvis med, at børnene slår katten af tønden. Maja Kvamm lover dog, at det ikke sker helt som i gamle dage, hvor man nogle steder i landet puttede levende katte i tønden.

Målgruppen er børn mellem 6 og 12 år, men hele familien er velkommen.

 

 

TID, PRIS, STED

13., 14. og 15. februar kl. 11.00 og 13.00. Turen varer 1-1,5 time

Børn gratis, Voksne kr. 50 (plus billetgebyr, billetter købes via Billetto)

Frederikssund Museum, Færgegården, Færgelundsvej 1, 3630 Jægerspris.

FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE

Lukket – grundet udstillingsombygning