februar, 2020

tor06feb19:0021:00FORSTÅ KLIMAKRISEN – OG MÅDEN VI TALER OM DENForedrag v. Stefan Gaarsmand Jacobsen19:00 - 21:00

Mere

Detaljer om begivenheden

Hør historieforskerens syn på klimadebatten og bliv klogere på, hvad der styrer den.

Politikerne trækker for meget på økonomer og for lidt på naturvidenskaben og andre forskningsfelter, når de forholder sig til klima-krisen. Det mener historieforsker Stefan Gaarsmand Jacobsen, der har undersøgt, hvordan vi historisk har forholdt os til klimakrisen. Bliv klogere på, hvem der styrer, hvad du får at vide om klimaet, i foredrag på Frederikssund Museum, Færgegården, torsdag den 6. februar.

Vi taler tit om global opvarmning og klimaforandringer, som om det er en ganske ny opdagelse. Men global opvarmning har været kendt som et muligt fænomen siden 1800-tallet, og allerede i 1904 advarede den danske nobelpristager August Krogh om opvarmningen som en trussel mod verdenssamfundet.

Siden har den offentlige samtale om klimaforandringerne udviklet sig, særligt i løbet af de seneste årtier. Civilsamfundet og de grønne NGO’er gjorde global opvarmning til en politisk sag i starten af 1990’erne, og i takt med at CO2-niveauet i atmosfæren har nået kritiske højder, er naturvidenskabens indsigter om klimaet med tiden blevet en væsentlig del af den offentlige debat.

Kampe mellem forskellige syn på klimakrisen

Men kampen for forandringer har været og er fortsat præget af hårde kampe imellem forskellige syn på, hvordan nye løsninger skal udvikles – både lokalt og globalt. Den naturvidenskabelige vinkel på klimakrisen brydes med fx økonomers mere vækstfokuserede tilgang, når forskerne inden for de forskellige vidensfelter leverer input til debatten og til de politiske beslutninger, der skal løse krisen. Og ofte trænges naturvidenskabens og andre forskningsfelters indsigter i baggrunden til fordel for økonomiske modeller.
Stefan Gaarsmand Jacobsen vil i foredraget se nærmere på, hvordan den naturvidenskabelige og den politiske side af klimakrisen har udviklet sig og været forbundet med hinanden gennem historien. Han giver også svar på, hvorfor nogen taler om ‘klimaretfærdighed’, og hvorfor vi i dag møder helt nye grupper af aktivister – skolestrejkende unge, civilt ulydige og andre, som har indtaget klimascenen i de seneste år.

Kom bag om klimadebatten, se den i helikopterperspektiv og forstå dynamikkerne, der styrer den, når Stefan Gaarsmand Jacobsen holder foredrag på Frederikssund Museum, Færgegården, torsdag den 6. februar.

Om foredragsholderen

Stefan Gaarsmand Jacobsen er historieforsker ved Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab ved Roskilde Universitet. Han har i de seneste år i stigende grad beskæftiget sig med klimadebatten og med at mindske forståelseskløften mellem de mange forskningsdicipliner, der byder sig til, når det kommer til at løse klimaproblemerne.
Stefan Gaarsmand Jacobsen har blandt andet skrevet bogen ”Climate Justice and the Economy” [2018], og sammen med en række andre forskere har han modtaget Hal Koch-prisen for at skabe en demokratisk debat om klimaet. Han har også skrevet flere kronikker og debatindlæg til bl.a. Dagbladet Information.

Fjordens skiftende beskaffenhed har til alle tider været et livsvilkår for livet langs fjorden, når vandstanden steg og faldt og når den gik fra fersk til salt. Både historisk og i dag har menneske skulle forholde sig til klimaforandringer. På Frederikssund Museum, Færgegården bliver der i foråret 2020 en række foredrag og arrangementer med fokus på klima og bæredygtighed. 

TID, PRIS OG STED
6. februar, kl. 19.00-21.00
60 kr + billetgebyr. Billetter købes på billetto.dk eller i Frederikssund Museums butik
Frederikssund Museum, Færgelundsvej 1, 3630 Jægerspris

OBS. Museets udstilling er åben kl. 18-19. Alm. entré

Tidspunkt

(Torsdag) 19:00 - 21:00

Adresse

Færgegården

Til top
X
post-5566

Sjove, gamle fastelavnsløjer på Færgegården

BEGIVENHED

27.01.2023

Sjove, gamle fastelavnsløjer på Færgegården

 

Færgegården lover, at der ikke vil være en levende kat i tønden, når det går løs med tøndeslagning og fastelavnsløjer. Til gengæld kan børn og deres voksne smage og lege sig gennem fastelavns mange sjove traditioner. Foto: ROMU

I vinterferien kan hele familien tage på fastelavnsoptog i Færgegårdens have og være med til at dyste, lege og smage sig gennem fastelavnens mange skægge traditioner.

Af: Jens-Jørgen Krogh

 

Engang var der gode og alvorlige grund til, at man fejrede fastelavn. Det var den sidste aften, før der skulle fastes i 40 lange dage op mod påske. Så dagen og aftenen bød på fest og morskab. Og man spiste alt det, der allerede dagen efter var forbudt.

 

”Det er længe siden, man fastede op til påske, men fastelavnens pudsige traditioner har holdt ved. Når vi hver februar slår katten af tønden, pynter et fastelavnsris og spiser fastelavnsboller, viderebringer vi traditioner, der går mange hundrede år tilbage i tiden” fortæller projektmedarbejder Maja Kvamm fra Færgegården.

Til fastelavnsløjer på Færgegården kan gæsterne opleve, hvordan man fejrede fastelavn i 17- og 1800-tallets Danmark. Kl 11.00 og 13:00 starter et festligt fastelavnsoptog gennem museumshaven – og her vil man gennem leg, konkurrencer og smagsprøver opleve, hvordan de velkendte fastelavnstraditioner har udviklet sig.

 

Arrangementet varer 1-1,5 time og slutter naturligvis med, at børnene slår katten af tønden. Maja Kvamm lover dog, at det ikke sker helt som i gamle dage, hvor man nogle steder i landet puttede levende katte i tønden.

Målgruppen er børn mellem 6 og 12 år, men hele familien er velkommen.

 

 

TID, PRIS, STED

13., 14. og 15. februar kl. 11.00 og 13.00. Turen varer 1-1,5 time

Børn gratis, Voksne kr. 50 (plus billetgebyr, billetter købes via Billetto)

Frederikssund Museum, Færgegården, Færgelundsvej 1, 3630 Jægerspris.

FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE

Åbent i dag
d.30-1-2023
11.00-16.00