februar, 2020

tor06feb19:0021:00FORSTÅ KLIMAKRISEN – OG MÅDEN VI TALER OM DENForedrag v. Stefan Gaarsmand Jacobsen19:00 - 21:00

Mere

Detaljer om begivenheden

Hør historieforskerens syn på klimadebatten og bliv klogere på, hvad der styrer den.

Politikerne trækker for meget på økonomer og for lidt på naturvidenskaben og andre forskningsfelter, når de forholder sig til klima-krisen. Det mener historieforsker Stefan Gaarsmand Jacobsen, der har undersøgt, hvordan vi historisk har forholdt os til klimakrisen. Bliv klogere på, hvem der styrer, hvad du får at vide om klimaet, i foredrag på Frederikssund Museum, Færgegården, torsdag den 6. februar.

Vi taler tit om global opvarmning og klimaforandringer, som om det er en ganske ny opdagelse. Men global opvarmning har været kendt som et muligt fænomen siden 1800-tallet, og allerede i 1904 advarede den danske nobelpristager August Krogh om opvarmningen som en trussel mod verdenssamfundet.

Siden har den offentlige samtale om klimaforandringerne udviklet sig, særligt i løbet af de seneste årtier. Civilsamfundet og de grønne NGO’er gjorde global opvarmning til en politisk sag i starten af 1990’erne, og i takt med at CO2-niveauet i atmosfæren har nået kritiske højder, er naturvidenskabens indsigter om klimaet med tiden blevet en væsentlig del af den offentlige debat.

Kampe mellem forskellige syn på klimakrisen

Men kampen for forandringer har været og er fortsat præget af hårde kampe imellem forskellige syn på, hvordan nye løsninger skal udvikles – både lokalt og globalt. Den naturvidenskabelige vinkel på klimakrisen brydes med fx økonomers mere vækstfokuserede tilgang, når forskerne inden for de forskellige vidensfelter leverer input til debatten og til de politiske beslutninger, der skal løse krisen. Og ofte trænges naturvidenskabens og andre forskningsfelters indsigter i baggrunden til fordel for økonomiske modeller.
Stefan Gaarsmand Jacobsen vil i foredraget se nærmere på, hvordan den naturvidenskabelige og den politiske side af klimakrisen har udviklet sig og været forbundet med hinanden gennem historien. Han giver også svar på, hvorfor nogen taler om ‘klimaretfærdighed’, og hvorfor vi i dag møder helt nye grupper af aktivister – skolestrejkende unge, civilt ulydige og andre, som har indtaget klimascenen i de seneste år.

Kom bag om klimadebatten, se den i helikopterperspektiv og forstå dynamikkerne, der styrer den, når Stefan Gaarsmand Jacobsen holder foredrag på Frederikssund Museum, Færgegården, torsdag den 6. februar.

Om foredragsholderen

Stefan Gaarsmand Jacobsen er historieforsker ved Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab ved Roskilde Universitet. Han har i de seneste år i stigende grad beskæftiget sig med klimadebatten og med at mindske forståelseskløften mellem de mange forskningsdicipliner, der byder sig til, når det kommer til at løse klimaproblemerne.
Stefan Gaarsmand Jacobsen har blandt andet skrevet bogen ”Climate Justice and the Economy” [2018], og sammen med en række andre forskere har han modtaget Hal Koch-prisen for at skabe en demokratisk debat om klimaet. Han har også skrevet flere kronikker og debatindlæg til bl.a. Dagbladet Information.

Fjordens skiftende beskaffenhed har til alle tider været et livsvilkår for livet langs fjorden, når vandstanden steg og faldt og når den gik fra fersk til salt. Både historisk og i dag har menneske skulle forholde sig til klimaforandringer. På Frederikssund Museum, Færgegården bliver der i foråret 2020 en række foredrag og arrangementer med fokus på klima og bæredygtighed. 

TID, PRIS OG STED
6. februar, kl. 19.00-21.00
60 kr + billetgebyr. Billetter købes på billetto.dk eller i Frederikssund Museums butik
Frederikssund Museum, Færgelundsvej 1, 3630 Jægerspris

OBS. Museets udstilling er åben kl. 18-19. Alm. entré

Tidspunkt

(Torsdag) 19:00 - 21:00

Adresse

Færgegården

Til top
X
post-5566

Sjove, gamle fastelavnsløjer på Færgegården

BEGIVENHED

27.01.2023

Sjove, gamle fastelavnsløjer på Færgegården

 

Færgegården lover, at der ikke vil være en levende kat i tønden, når det går løs med tøndeslagning og fastelavnsløjer. Til gengæld kan børn og deres voksne smage og lege sig gennem fastelavns mange sjove traditioner. Foto: ROMU

I vinterferien kan hele familien tage på fastelavnsoptog i Færgegårdens have og være med til at dyste, lege og smage sig gennem fastelavnens mange skægge traditioner.

Af: Jens-Jørgen Krogh

 

Engang var der gode og alvorlige grund til, at man fejrede fastelavn. Det var den sidste aften, før der skulle fastes i 40 lange dage op mod påske. Så dagen og aftenen bød på fest og morskab. Og man spiste alt det, der allerede dagen efter var forbudt.

 

”Det er længe siden, man fastede op til påske, men fastelavnens pudsige traditioner har holdt ved. Når vi hver februar slår katten af tønden, pynter et fastelavnsris og spiser fastelavnsboller, viderebringer vi traditioner, der går mange hundrede år tilbage i tiden” fortæller projektmedarbejder Maja Kvamm fra Færgegården.

Til fastelavnsløjer på Færgegården kan gæsterne opleve, hvordan man fejrede fastelavn i 17- og 1800-tallets Danmark. Kl 11.00 og 13:00 starter et festligt fastelavnsoptog gennem museumshaven – og her vil man gennem leg, konkurrencer og smagsprøver opleve, hvordan de velkendte fastelavnstraditioner har udviklet sig.

 

Arrangementet varer 1-1,5 time og slutter naturligvis med, at børnene slår katten af tønden. Maja Kvamm lover dog, at det ikke sker helt som i gamle dage, hvor man nogle steder i landet puttede levende katte i tønden.

Målgruppen er børn mellem 6 og 12 år, men hele familien er velkommen.

 

 

TID, PRIS, STED

13., 14. og 15. februar kl. 11.00 og 13.00. Turen varer 1-1,5 time

Børn gratis, Voksne kr. 50 (plus billetgebyr, billetter købes via Billetto)

Frederikssund Museum, Færgegården, Færgelundsvej 1, 3630 Jægerspris.

FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE

post-5612

Stort detektorfund tegner ny vigtig plet på det historiske Danmarkskort

BEGIVENHED

30.03.2023

Stort detektorfund tegner ny vigtig plet på det historiske Danmarkskort

Flere end 400 genstande i guld, sølv og bronze er dukket op på en mark i Hornsherred. Lørdag den 1. april åbner museet med en spotudstilling, der viser et udvalg af de fineste og mest interessante genstande fra fundet. Foto: Kristian Grøndahl /ROMU

Af: Stine Blegvad

”Manden med ørnehjelmen” og mere end 400 andre genstande af guld, sølv og bronze er dukket op på en mark i Hornsherred og har fået ROMUs arkæologer til at spærre øjnene op. Fundet viser, at stedet – der ikke hidtil har påkaldt sig arkæologisk opmærksomhed – har haft en stor betydning i jernalder og vikingetid. Gennem mere end 1000 år.

Gudme, Jelling, Lejre, Sorte Muld er navne, der klinger bekendt for de fleste med interesse for den ældste del af danmarkshistorien. Nu ser det ud til, at en ny vigtig prik på det historiske danmarkskort snart kan sættes.

På en mark i Hornsherred har en lokal detektorfører, Kimmo Schülz Jønsson, i hemmelighed fundet mere end 400 genstande af guld, sølv og bronze. Inden for et par år er det ganske simpelt væltet op af jorden med smykker, mønter og amuletter – små brudstykker af fjerne tider, der vidner om menneskelig aktivitet på netop dét sted i en langstrakt periode fra omkring år 0 til omkring 1000 e.v.t.

”Det er et virkelig spændende fund. Både fordi der er fundet så meget, og fordi genstandene spænder over så mange år. Til sammen tegner de et billede af et centralt sted med stor handel- og håndværksaktivitet som vi arkæologer ikke tidligere har kendt til”, forklarer arkæolog Palle Østergaard Sørensen.

I Hornsherred kender arkæologerne andre lokaliteter med en fund fra den sene jernalder og vikingetid, men ikke på helt samme niveau som den ny fundne plads.

”I området ved Selsø sø ved Roskilde fjord er der udgravet en lokalitet med en række såkaldte grubehuse, der har fungeret som værksteder i sommerhalvåret. Her kunne skibene lægge til og vare udveksles. Mange af genstandene på den nyfundne plads er sikkert kommet frem via pladsen ved fjorden”, forklarer arkæolog Palle Østergaard Sørensen

”Manden med ørnehjelmen” har været beregnet til at bære i en kæde rundt om halsen og tolkes som et autoritetssymbol. Foto: Kristian Grøndahl /ROMU

Manden med ørnehjelmen

Særligt én genstand blandt de mange er bemærkelsesværdig: en lille tredimensionel figur i forgyldt sølv viser et fint udformet mandsansigt med en hjelm, der på toppen er udformet som en ørn med et krumt næb.

”Manden med ørnehjelmen” er noget helt særligt”, fortæller Palle Østergaard Sørensen.

”Vi kender kun en lille håndfuld lignende små figurer eller amuletter i Skandinavien, men stykket fra den nye lokalitet, er specielt fint udformet i forgyldt sølv. Afbildninger af krigere, som bærer tilsvarende ørnehjelme kendes fra flere svenske og engelske fyrstegrave, som kan dateres til det 7. årh. e.Kr. –  altså perioden før vikingetiden. Den lille amulet har været beregnet til at bære i en kæde rundt om halsen. Det har formentlig været et autoritetssymbol, og derfor siger det også noget om det sted, den er fundet – det har været et sted af betydning.”

Fra Mellemøsten til Hornsherred – via Kiev

Blandt de mange fundne genstande er også omkring 70 mønter med arabiske indskrifter. De har fundet vej fra Mellemøsten til Hornsherred ad handelsruter, som gik ad floder i det nuværende Ukraine, hvor nordiske vikinger i en periode havde etableret et rige. 

”Det er tydeligt, at lokaliteten i Hornsherred har været i kontakt med fjerne egne. Her har færdedes mennesker, som havde forbindelser langt ud i verden,” fortæller Palle Østergaard Sørensen.

Blandt de mange særligt spændende genstande er også ”Valkyrien” – et fint sølvsmykke, som forestiller en kvinde med skjold og en opsat frisure – og et ”vendesmykke”, der viser et ansigt, som smiler eller ser surt ud, afhængigt af, hvordan det vendes, og mange, mange andre fine og bemærkelsesværdige små genstande, som har været gemt i Hornsherreds muld i mellem tusind og to tusind år.

På baggrund af fundene vil ROMUs arkæologer meget gerne lave en prøvegravning på stedet for at se, hvad der gemmer sig undermulden. Hvorvidt og hvornår dette kan lade sig gøre, afhænger lodsejeren.

Dette fine sølvsmykke, som forestiller en kvinde med skjold og en opsat frisure, er et af de flere hundrede fund, som detektorfører Kimmo Schülz Jønsson har fundet på marken i Hornsherred gennem et par år. Foto: Kimmo Schülz Jønsson

Grib muligheden for at opleve ”Manden med ørnehjelmen”

ROMUs arkæologer forventer, at stort set alle de fundne genstande vil blive erklæret som danefæ, og dermed skal de overgå til Nationalmuseets samling.

Men inden da får alle heldigvis mulighed for at nå at opleve et udvalg af de fine fund med egne øjne.

For når Frederikssund Museum, Færgegården har sæsonåbning lørdag den 1. april, slår museet samtidig dørene op for den nye spotudstilling, hvor ”Manden med ørnehjelmen” og et udvalg af de andre fine genstande fra Hornsherred-marken kan opleves på nærmeste hold.

 

Læs mere om museets billetpriser og åbningstider her

Kan du ikke få nok af fundene? Så se Politikkens flotte netartikel herDu behøver ikke være abonnent for at kunne læse den, men det kræver, at du opretter dig som bruger.

Du kan også høre Palle og Kimmo fortælle om fundet i P1 Morgen fra 30. marts 2023. Klik her og spring frem til tidskoden 1:26:10

FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE

Åbent i dag
d.3-6-2023
11.00-16.00