august, 2021

lør07aug16:0022:00Jazz i museumshavenEn aften med musik, dans og et glimt af 1920’erne16:00 - 22:00

Mere

Detaljer om begivenheden

Vær’ med til en aften i jazzens tegn, når vi på Færgegården udforsker 1920’ernes musik, dans og mode den 7. august 2021. De populærere ”Blå Mandag Jazzband” spiller koncert, og der er lagt op til dans og hygge, mens I nyder jeres medbragte mad i museets stemningsfulde have. Ind imellem bandets lystige toner udforsker vi jazzens musikhistorie sammen med danser og musikekspert Per Mogensen. Per Mogensen, vil også underholde og guide de interesserede gennem nogle basis dansetrin fra årtiet, som vi kan prøve af resten af aftenen til tonerne fra ”Blå Mandag Jazzband”. Vi skal også udforske 1920’ernes hverdag og fest – set gennem årtiets fascinerende mode og beklædningshistorie. Den måde vi klær’ os på afspejler ofte de dybere kulturelle og samfundsmæssige tendenser, der præger tiden. Modehistoriker Frederikke Heick vil tage os med på dén rejse gennem et farverigt historisk modeshow.

AFTENENS PROGRAM

16.00                                   Museet åbner for aftenens arrangement

16.15 – 16.45                      Historisk modeshow – 1920’erne fortalt gennem vores klær’

17.00 – 17.45                      Fortælling om jazzens kulturhistorie med musikeksempler

18.00 – 18.45                      Blå Mandag Jazzband spiller

19.00 – 19.30                      Danseundervisning i tidens trin

19.45 – 20.30                      Blå Mandag Jazzband spiller

20.45 – 21.30                      Blå Mandag Jazzband spiller

Museet byder på gratis saftevand og småkager til børnene, og der vil være salg af drikkevarer til de voksne. Medbring picnictæppe og egen madpakke, som kan nydes frit i museumshaven. Drikkevarer kan købes på museet.

Kom gerne i dit flotteste 20’er inspirerede outfit.

Tilmelding og coronapas nødvendigt.

NB! Hele arrangementet foregår udenfor. Husk praktisk tøj og evt. et tæppe.

KØB BILLETTER

Tid, pris og sted

Lørdag den 7. august kl. 16.00-22.00

Gratis 0-18 år, 100 kr. for voksne (+billetgebyr)

Billetter købes via billetto.dk

Frederikssund Museum Færgegården, Færgelundsvej 1, 3630 Jægerspris

Grundet Covid-19 er tilmelding og billetkøb på forhånd nødvendigt.

Tidspunkt

(Lørdag) 16:00 - 22:00

Adresse

Færgegården

Til top
X
post-5050

Kom til UHYGGELIG Allehelgen på Færgegården

BEGIVENHED

Kom til UHYGGELIG Allehelgen på Frederikssund Museum, Færgegården

06.10.2021

Ved du, hvordan man forhindrer en død i at gå igen, gør hekse så blide som kattekillinger eller beskytter sig mod de lumske trolde i skoven? NEJ?? Så må du hellere komme til Allehelgen på Færgegården i efterårsferien! (Hvis du altså tør…)

Når vi i efteråret fejrer Halloween, som er beslægtet med det gamle danske Allehelgen, er alle de overnaturlige væsener, gespenster og gengangere ude efter dig. Åmanden venter utålmodigt i vandet på et drukneoffer, Ellefolket vil holde dig fanget i den dybe mørke skov, heksen vil ødelægge alle dine ting, og de døde stiger op fra deres grav. Sådan tænkte man i hvert fald før i tiden.

Heldigvis er der meget, man mente man kunne gøre for at beskytte sig mod de onde kræfter. Så kom til Allehelgen på Færgegården, hvor vi gennem en række udfordringer og opgaver finder ud af, om vi med fortidens tips og tricks kan vinde kampen mod de onde væsener og uhyggelige genfærd.

Hver time begynder en tur rundt i museumshaven, hvor en gys-og-gru-ekspert vil tage jer med ud på en mission for at afværge det onde. Turen varer ca. 1,5 time.

Tid: 18.-22. oktober kl. 11-12.30, 12.00-13.30 og 13-14.30.

Sted: Frederikssund Museum, Færgegården, Færgelundsvej 1, 3630 Jægerspris.

Pris: 0-18 år: Gratis, men pladsreservation kræves. Børn skal være ifølge med en voksen.
Voksne: 50 kr. (+ billetgebyr)
Billetter købes/reserveres via billetto.dk. 

 

ROMUs mange efterårsferieaktiviteter

Inspiration til mere sjov i efterårsferien:

Der er aktiviteter for alle, når ROMUs besøgssteder inviterer til efterårsferiesjov i Lejre, Frederikssund og Roskilde kommuner. Bliv detektorfører for en dag i Lejre eller bryg din egen æblemost på Tadre Mølle. På RAGNAROCK kan hele familien løse gåder på Roskilde Festivalplads, og dybt under Stændertorvet midt i Roskilde kan du hjælpe politiet med at opklare en mordsag!

Hele programmet kan ses på www.romu.dk/efteraarsferie

 

FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER FRA FÆRGEGÅRDEN

Lukket – grundet udstillingsombygning