july, 2021

wed28jul11:0015:00MØD DYRENE I FJORDENUdforsk livet i vandet, kæl en krabbe og smag på en fisk tilberedt over bål.11:00 - 15:00

more

Event Details

Lige så længe der har boet mennesker ved fjorden i Frederikssund, har dyrene i vandet spillet en vigtig rolle for det liv, der her er blevet levet. Men har du nogensinde kigget nærmere på alle de mange forskellige dyr, der bor under vandets overflade?

Sammen med Frederikssund Museum Færgegården kan du udforske fjordens maritime kulturhistorie og dyreliv, som lige siden jægerstenalderen har formet den måde, vi har levet, tænkt, talt, troet og spist på.  Vi vil røre, prøve, smage, lugte, se og fortælle os gennem fjordens vilde og fascinerende liv. Hver morgen trækker museets medarbejdere i et par waders og begiver sig ud i fjorden med et stort strygenet. Med tilbage til museet har de rejer, søpunge, krabber, rurer, sandkutlinger, tangnåle, hundestejler, muslinger, ålekvabber, brødkrummesvamp og meget mere, som I kan udforske og høre fortællinger om. Der bliver også fortalt om sildens kulturhistorie, folketro og betydning for dansk madkultur, og I kan udforske sildens indre og være med til rense og tilberede den efter gamle opskrifter. I kan også lære at bøde fiskegarn, som fiskerbønderne gjorde det i 1800-tallet.

KØB/RESERVÉR BILLETTER


TID, PRIS OG STED

Onsdage, torsdage og lørdage i uge 27, 28, 29 og 30 kl. 11.00-13.00 og 13.00-15.00

Gratis 0-18 år, 50 kr. for voksne (+billetgebyr)

Billetter købes via billetto.dk

Frederikssund Museum Færgegården, Færgelundsvej 1, 3630 Jægerspris

Din billet gælder også som entrébillet til museets udstillinger samme dag. Udstillingen lukker kl. 15.00

Grundet Covid-19 er tilmelding og billetkøb på forhånd nødvendigt.

Time

(Wednesday) 11:00 - 15:00

Location

Frederikssund Museum, Færgegården

Færgelundsvej 1, 3630 Jægerspris

Future Event Times in this Repeating Event Series

july 29, 2021 11:00 - july 29, 2021 15:00july 31, 2021 11:00 - july 31, 2021 15:00

Til top
X
post-5050

Kom til UHYGGELIG Allehelgen på Færgegården

BEGIVENHED

Kom til UHYGGELIG Allehelgen på Frederikssund Museum, Færgegården

06.10.2021

Ved du, hvordan man forhindrer en død i at gå igen, gør hekse så blide som kattekillinger eller beskytter sig mod de lumske trolde i skoven? NEJ?? Så må du hellere komme til Allehelgen på Færgegården i efterårsferien! (Hvis du altså tør…)

Når vi i efteråret fejrer Halloween, som er beslægtet med det gamle danske Allehelgen, er alle de overnaturlige væsener, gespenster og gengangere ude efter dig. Åmanden venter utålmodigt i vandet på et drukneoffer, Ellefolket vil holde dig fanget i den dybe mørke skov, heksen vil ødelægge alle dine ting, og de døde stiger op fra deres grav. Sådan tænkte man i hvert fald før i tiden.

Heldigvis er der meget, man mente man kunne gøre for at beskytte sig mod de onde kræfter. Så kom til Allehelgen på Færgegården, hvor vi gennem en række udfordringer og opgaver finder ud af, om vi med fortidens tips og tricks kan vinde kampen mod de onde væsener og uhyggelige genfærd.

Hver time begynder en tur rundt i museumshaven, hvor en gys-og-gru-ekspert vil tage jer med ud på en mission for at afværge det onde. Turen varer ca. 1,5 time.

Tid: 18.-22. oktober kl. 11-12.30, 12.00-13.30 og 13-14.30.

Sted: Frederikssund Museum, Færgegården, Færgelundsvej 1, 3630 Jægerspris.

Pris: 0-18 år: Gratis, men pladsreservation kræves. Børn skal være ifølge med en voksen.
Voksne: 50 kr. (+ billetgebyr)
Billetter købes/reserveres via billetto.dk. 

 

ROMUs mange efterårsferieaktiviteter

Inspiration til mere sjov i efterårsferien:

Der er aktiviteter for alle, når ROMUs besøgssteder inviterer til efterårsferiesjov i Lejre, Frederikssund og Roskilde kommuner. Bliv detektorfører for en dag i Lejre eller bryg din egen æblemost på Tadre Mølle. På RAGNAROCK kan hele familien løse gåder på Roskilde Festivalplads, og dybt under Stændertorvet midt i Roskilde kan du hjælpe politiet med at opklare en mordsag!

Hele programmet kan ses på www.romu.dk/efteraarsferie

 

FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER FRA FÆRGEGÅRDEN

Lukket – grundet udstillingsombygning