marts, 2022

tor31mar19:0021:00Mystiske gravpladser – De arkæologisk undersøgelser ved Kronprinsesse Marys Bro19:00 - 21:00

Mere

Detaljer om begivenheden

Kom og vær med, når vi deler oplevelserne fra de arkæologiske udgravninger ved Kronprinsesse Marys Bro.

Bland udgravningernes spændende fund var tre gravpladser fra de første århundreder e.Kr. Alle gravpladserne bestod af jordfæstegrave, hvor de døde havde fået gravgaver med i form af lerkar og små spinkle bronzenåle. Både børn og voksne var repræsenteret i gravene. Et spændende og gådefuldt levn fra romertiden i Danmark.

Hvad kan gravene så fortælle os om fortidens Frederikssund?
Det vil arkæolog Katrine Ipsen Kjær fortælle os om den 31. marts kl. 19.00. Katrine var med under hele udgravningsforløbet fra de spæde forundersøgelser og første spadestik til selve udgravningsarbejdet og registreringen af fundene. Hun kommer bevæbnet med en masse billeder fra udgravningen, så vi kan komme helt tæt på detaljerne og få nogle gode bud på de historier, der knytter sig til gravpladserne.

Reservér billetter

Aftenens foredragsholder; Katrine Ipsen Kjær er arkæolog og udgravningsleder ved Roskilde og Frederikssund Museum. Hun har særlig interesse og ekspertise inden for forhistoriske gravpladser.

Foredraget er en gentagelse fra vinteren 2020, og er foranlediget af udgivelsen af bogen ”Kronprinsesse Marys Bro og arkæologien”, der gennem 15 artikler skildrer de arkæologiske undersøgelser. Forfatterne bag bogen tæller en række ansatte ved ROMU, herunder Kathrine Ipsen Kjær. Bogen kan købes til foredraget og på ROMU’s webshop.

TID, PRIS OG STED
31. marts kl. 19.00-21.00
60 kr. + billetgebyr. (Billetter købes på billetto.dk)
Frederikssund Museum, Færgelundsvej 1, 3630 Jægerspris

Tidspunkt

(Torsdag) 19:00 - 21:00

Til top
X
post-5404

Lær at forsvare dig mod naturens onde kræfter på Færgegården

BEGIVENHED

06.10.2022

Lær at forsvare dig mod naturens onde kræfter på Færgegården

Det er godt at kunne forsvare sig mod onde kræfter – men det kan godt være lidt uhyggeligt alligevel. En ekspert i gys og gru vil fortælle om fortidens tips og tricks til at beskytte sig selv, og alle tricks skal selvfølgelig afprøves. Foto: Katrine Catalan/ ROMU

Allehelgen truer lige om hjørnet, og de mørke kræfter ligger på lur. Heldigvis kan man på Frederikssund Museum, Færgegården, ruste sig til kamp mod det onde. I efterårsferien kan store og små lære tips og tricks til at holde naturens grumme væsner fra døren. Hvis man altså tør.

Af Lene Steinbeck

Efterårsferien kommer ikke et øjeblik for sent, hvis man vil være rustet til Allehelgen. Det er den aften på året, hvor de mørke kræfter rører på sig og går på rov blandt os dødelige. Traditionen tro kommer Frederikssund Museum, Færgegården, til undsætning, når både store og små gæster i efterårsferien kan lære, hvordan man bedst tager kampen op og beskytter sig mod de onde kræfter.

En gys og gru-ekspert vil give tips og tricks til, hvordan man afværger farerne. Hvad gør man for eksempel, når de døde rejser sig fra deres grave, når Ellefolket går på jagt efter fanger i den mørke skov, eller når Åmanden venter på at fange sit næste drukneoffer?

De nysgerrige og modige besøgende vil blive sendt på en mission, hvor udfordringer og opgaver skal løses som en del af træningen. På turen, som foregår i museets have, skeles der til historiebøgerne for at se, hvordan man historisk har værnet sig mod de overnaturlige farer – og selvfølgelig skal alle gæster, store som små, selv prøve, om det virker.

Ikke kun for sjov

Selv om det i dag mest er for sjov, så var det engang dødsens alvor. Alle tips og tricks til at forsvare sig selv er hentet fra 16- og 1700-tallets skikke og folketro, fortæller Maja Kvamm, der er projektmedarbejder på Frederikssund Museum, Færgegården:

”Det her med de onde kræfter har været noget, som folk rent faktisk troede på: At naturen var befolket med både hjælpsomme og onde væsner. Væsner, som man skulle holde sig gode venner med – eller værne sig imod. Det var ikke bare én dag, men hele året, at man skulle passe på. Og det har været almen praksis, som man kan finde beskrevet i historiske kilder og gamle ritualer.”

Hver dag kl. 11, 12 og 13 begynder en ny missionstur rundt i museumshaven med en ekspert i gys og gru. Turen tager omkring en time til halvanden. Og har man fået blod på tanden, kan man opleve turen én gang til, denne gang i mørke, den 31. oktober. I år vil Færgegården nemlig udvide arrangementet, så man også på Allehelgensaften kan tage kampen op mod det overnaturlige. Her er der kl. 17 planlagt en skumringstur, hvor de mindre børn og deres familier har mulighed for at være med, og kl. 19.30 kan de lidt større børn teste deres mod i mørket omkring Færgegården.

Tid, pris og sted

17.-21. oktober, alle dage kl. 11, 12 og 13. Hver tur varer ca. halvanden time.

Entré: Børn 0-18 år: Gratis, voksne: 50 kr. (+ billetgebyr)
Billetter købes via billetto.dk

Frederikssund Museum Færgegården, Færgelundsvej 1, 3630 Jægerspris

 ROMUs mange efterårsferieaktiviteter

Uhyggelig Allehelgen og en tur i TV-2’s lydstudie:

Der er aktiviteter for alle, når ROMU inviterer til efterårsferiesjov i Lejre, Frederikssund og Roskilde Kommune. Tag med Hugin og Munin på mission på Lejre Museum, bryg din egen æblemost på Tadre Mølle, gå på jagt efter den fede lyd i TV-2’s gamle lydstudie på Ragnarock og deltag i en æblefest i Lützhøfts Købmandsgaard.

Hele programmet kan ses på www.romu.dk/efteraarsferie

FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE

Åbent i dag
d.6-10-2022
11.00-16.00