februar, 2022

man14feb(feb 14)14:00fre18(feb 18)15:30Vinterferie: F*YOGA for hele familienGiv familien et åndehul fra hverdagen14:00 - 15:30 (18)

Mere

Detaljer om begivenheden

14. – 18. februar kl. 14.00-15.00 eller 15.30-16.30

Giv familien et åndehul fra hverdagen

Lad hele familien geare ned med hyggelig fordybelse i vinterferien. Færgegården byder ind til en meditativ rejse under fjordens overflade.

F*YOGA er en sammentrækning af ”fjord” og ”yoga”, og er et mix af meditation, yoga og levende historiefortælling. Vi vil fordybe os i fortællinger om fjordens dyr, deres fascinerende liv, kulturhistorie og møder med os tobenede. Det er dyr, som alle børn kender; krabben, småfiskene, ålen, men alle gemmer de på hver deres hemmeligheder og mystik, som de færreste er klar over. I vinterferien kan I opleve et helt særligt F*YOGA arrangement skræddersyet til børnefamilier fra 7 år og op.

Med blid og rolig stemme vil yogainstruktør og historiefortæller Anna Bove guide jer igennem en fængslende eventyrlig rejse i fjorden. Ved hjælp af afstressende yogastillinger og meditativ historiefortælling dykker vi ned i stilheden under vandets overflade og møder det forunderlige dyreliv helt tæt på. Under overfladen kan man forvinde helt ind i dyrenes verden for en kort stund.

Rejsen er for alle, som har mod på et afspændende fjordeventyr. Det kræver ingen erfaring med hverken yoga eller meditation at deltage. Kom i blødt varmt tøj med god bevægelsesfrihed. Tag din egen yogamåtte og tæppe med eller lån af museet.

KØB BILLETTER

Tid, pris og sted:

Alle hverdage i vinterferien:
14. februar kl. 14.00-15.00 eller 15.30-16.30
15. februar kl. 14.00-15.00 eller 15.30-16.30
16. februar kl. 14.00-15.00 eller 15.30-16.30
17. februar kl. 14.00-15.00 eller 15.30-16.30
18. februar kl. 14.00-15.00 eller 15.30-16.30

60 kr. for voksne, 40 kr. for børn.

Billetter købes på Billetto.dk

Frederikssund Museum Færgegården, Færgelundsvej 1, 3630 Jægerspris

 

Tidspunkt

14 (Mandag) 14:00 - 18 (Fredag) 15:30

Adresse

Færgegården

Til top
X
post-5566

Sjove, gamle fastelavnsløjer på Færgegården

BEGIVENHED

27.01.2023

Sjove, gamle fastelavnsløjer på Færgegården

 

Færgegården lover, at der ikke vil være en levende kat i tønden, når det går løs med tøndeslagning og fastelavnsløjer. Til gengæld kan børn og deres voksne smage og lege sig gennem fastelavns mange sjove traditioner. Foto: ROMU

I vinterferien kan hele familien tage på fastelavnsoptog i Færgegårdens have og være med til at dyste, lege og smage sig gennem fastelavnens mange skægge traditioner.

Af: Jens-Jørgen Krogh

 

Engang var der gode og alvorlige grund til, at man fejrede fastelavn. Det var den sidste aften, før der skulle fastes i 40 lange dage op mod påske. Så dagen og aftenen bød på fest og morskab. Og man spiste alt det, der allerede dagen efter var forbudt.

 

”Det er længe siden, man fastede op til påske, men fastelavnens pudsige traditioner har holdt ved. Når vi hver februar slår katten af tønden, pynter et fastelavnsris og spiser fastelavnsboller, viderebringer vi traditioner, der går mange hundrede år tilbage i tiden” fortæller projektmedarbejder Maja Kvamm fra Færgegården.

Til fastelavnsløjer på Færgegården kan gæsterne opleve, hvordan man fejrede fastelavn i 17- og 1800-tallets Danmark. Kl 11.00 og 13:00 starter et festligt fastelavnsoptog gennem museumshaven – og her vil man gennem leg, konkurrencer og smagsprøver opleve, hvordan de velkendte fastelavnstraditioner har udviklet sig.

 

Arrangementet varer 1-1,5 time og slutter naturligvis med, at børnene slår katten af tønden. Maja Kvamm lover dog, at det ikke sker helt som i gamle dage, hvor man nogle steder i landet puttede levende katte i tønden.

Målgruppen er børn mellem 6 og 12 år, men hele familien er velkommen.

 

 

TID, PRIS, STED

13., 14. og 15. februar kl. 11.00 og 13.00. Turen varer 1-1,5 time

Børn gratis, Voksne kr. 50 (plus billetgebyr, billetter købes via Billetto)

Frederikssund Museum, Færgegården, Færgelundsvej 1, 3630 Jægerspris.

FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE

Lukket – grundet udstillingsombygning