Grundlovens konge var kendt for at drikke og hore – og samle runesten

Af arkæolog og museumsinspektør Cille Krause

04.06.2020

Med Jægerspris Slot i baggrunden ses de tre runesten opstillet i slotsparken. FOTO: Cille Krause.

Frederik VII underskrev grundloven. Men han var også interesseret i fortidsminder – det kan man se ved selvsyn i Jægerspris Slotspark, hvor en lille eksklusiv samling runesten er opstillet. Fælles for både runesten og konge er, at deres liv var præget af turbulens.

 

Et af de vigtigste årstal fra fortiden i Danmark er 1849, da grundloven blev vedtaget. Grundloven blev underskrevet af Frederik VII, der på det tidspunkt blot havde været konge i et år. Ved denne handling skrev han sig ind i danmarkshistorien.

Men også blandt arkæologer er han en betydelig person. Det skyldes de utallige udgravninger af fortidsminder, som Frederik enten deltog i eller lod udføre, allerede fra han var en ung mand. Hans interesse for arkæologien holdt ved til han var oppe i årene. Nogle håndgribelige eksempler på hans interesse for oldtiden ses ved Jægerpris Slot. I slotsparken står der tre runesten, som han skaffede sig på Fyn – de er en del af fortællingen om Frederik VII’s turbulente liv og hans opslugthed af fortiden.

Runestenene er en lille eksklusiv samling af fortidsminder, som man sjældent finder opstillet i det fri. De har turbulente liv bag sig – fra de blev skabt i vikingetiden og til de blev placeret langt fra Fyn i en arkæologi-glad konges varetægt.

 

Kongen søgte måske efter forgængeres rigdomme

Et af de mest kendte steder, Frederik VII gravede, var Jelling, hvor der ligger to enorme gravhøje.

De kendte runesten fra samme sted, vidner om, at vikingekongen Gorm og hans dronning Thyra burde ligge begravet her. Det har måske været årsagen til, at Frederiks udvalgte sig netop dette sted til en af sine udgravninger – måske i håb om at finde forgængernes kongelige grave med dertilhørende gravgods, der måtte være pragtfuldt og en kongelig familie værdig.

Teksten på den lille af runestenene fra Jelling (940-955 e.Kr.) beretter om Gorm og Thyra, og her finder vi i øvrigt også den ældste gengivelse af Danmarks navn. Her står nemlig:  Kong Gorm gjorde disse kumler efter Thyra sin kone Danmarks bod.”

Den store runesten (965-970 e.Kr.), er måske den mest kendte. Og det er da også den, vi finder gengivet i de danske pas. Den kan nærmest beskrives som en reklamesøjle, hvorpå der står ” Kong Harald bød gøre disse kumler efter Gorm sin fader og efter Thyra sin moder – den Harald, som vandt sig hele Danmark og Norge og gjorde danerne kristne.”

Frederik VII sætter punktum for enevælden

Runestenene fortæller os således om nogle af de tidligste konger i Danmark i vikingetiden. Den titel og funktion, som kongerne havde på den tid, adskilte sig meget fra Frederik VII’s. Fra vikingetidens Danmark kender vi ingen nedskrevne love, så mange aspekter vedrørende ”kongetitlen” står hen i det uvisse.

Den ældste nedskrevne lov i Danmark er landskabslovene fra omkring år 1200. Store ændringer kom med reformationen (1536) og senere enevælden (1660), hvor Kongeloven blev vedtaget. Kongen kunne nu regere uden indflydelse fra kirken og adel. I 1849 afløste Grundloven Kongeloven, og vejen mod et demokratisk samfund var skabt – det blev en realitet pga. Frederik VII, da han underskrev Grundloven 5. juni 1849 – en dag vi fejrer hvert år på grundlovsdag, hvor nogle har en hel eller en halv fridag, og hvor skoler og daginstitutioner er lukkede.

I dag er stenene opstillet i Jægerspris Slotspark, hvor der er offentlig adgang, så man kan betragte stenene på nært hold.

Et turbulent kongeliv

Frederik er kendt for at være en farverig person med hang til fest, hor og druk, samt et par skilsmisser i sit kølvand – der ikke var velanset i det kongelige miljø på det tidspunkt.

I 1834 blev han skilt fra sin første kone Vilhelmine, der var kong Frederik VI’s datter og hans egen kusine. Mens skilsmissepapirerne blev ordnet, blev Frederik sendt i karantæne på Jægerspris Slot, da hans svigerfar var rasende på ham.

I karantænen var der mange restriktioner for, hvad han måtte og ikke måtte. Han ville dog gerne udgrave fortidsminder, og det fik han lov til, da man anså det for en sund hobby. I sin karantæne-periode på slottet nåede han at undersøge omkring 20 høje.

 

Frederik samler fynske runesten

Senere hen, i 1839, blev han kronprins, da hans far blev konge (Christian VIII). Samtidig blev Frederik udnævnt til guvernør over Fyn, og han og hans nye kone overtog som sommerbolig Hagenskov Slot (dengang kaldet Frederiksgave), ved Assens.

Fra dette område kom Frederik i besiddelse af tre runesten – de tre sten er alle fra den nuværende Assens kommune. Den ene sten er Sønderby-stenen (700-1100 e.Kr.), der blev fundet i et gærde i 1809, hvorefter den blev glemt igen. Efterfølgende genfindes den i 1841. De to andre runesten er fundet ved Flemløse, og de kaldes derfor Flemløse-sten 1 og 2.

Flemløse-sten 1 (700-800 e.Kr.) var indmuret i kirkegårdsmuren ved Flemløse Kirke. Flemløse-sten 2 (700-800 e.Kr.) blev fundet omkring 1840 ved en gård i Voldtofte umiddelbart syd for Flemløse. Alle tre sten fik Frederik bragt til Hagenskov. Tanken var, at stenene skulle opstilles i slotshaven, beskyttes for fremtiden og vises frem for interesserede.   

Flemløse-sten 1 opstillet i slotsparken ved Jægerspris Slot. Vikingetidens tekst på den lyder ”Efter Roulv står denne sten. Han var nuRa-gode, sønnerne satte (den) efter. Åver malede” (Imer 2010:153). FOTO: Cille Krause.

Runesten ankommer til Jægerspris Slot

Frederiks andet ægteskab gik heller ikke så godt, og i 1846 var skilsmisse nr. to en realitet. Da Frederik senere blev konge i 1848 – året før han underskrev grundloven – var behovet for en sommerbolig på Fyn ikke så stort. Hagenskov Slot blev solgt og al inventaret herfra flyttet til andre slotte – herunder Jægerspris Slot. Noget af det, der ankom til Jægerspris var de tre runesten.

I dag er stenene opstillet i Jægerspris Slotspark, hvor der er offentlig adgang, så man kan betragte stenene på nært hold. De er placeret nær Grevinde Danners grav. Hun var Frederiks VII’s tredje kone – en borgerlig kvinde, som han giftede sig med til stor opstandelse i sin samtid. Frederik og hans livsførelse synes at have været omgivet af virak og spontanitet. Men han har også haft en stor interesse for fortiden, og med den grundlov han underskrev, skrev han sig selv tydeligt ind i danmarkshistorien.

 

Mærk historiens vingesus

Runestenene blev opstillet på deres nuværende plads i 1982 og samtidig blev de fredet – på lige fod med andre fortidsminder – såsom gravhøje, jættestuer og voldsteder, som Frederik forlystede sig med at grave i, før fredningsloven blev vedtaget.

Hvis du er en af de heldige, der har en hel eller halv fridag grundlovsdag, kan det anbefales at besøge de tre runesten i Jægerspris og se dem ved selvsyn og mærke historiens vingesus – både fra 1800-tallet og vikingetiden.

 

Se også:

Imer, L. 2010. Faaborg-stenen og de ældste danske runesten. I: Andersen, M. & Nielsen, P.O. (red.). Danefæ. Skatte fra den danske muld. Nationalmuseet. Narayana Press. 149-154.

Thrane, H. 2014. Kongen Jægermesteren og Livskytten. Frederik den Syvendes arkæologiske mani. Nationalmuseet. Narayana Press.

Læs mere om stenene, der findes i databasen ”Danske runeindskrifter”, på:

http://runer.ku.dk/

FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER FRA FÆRGEGÅRDEN

Hold sankthans på Færgegården og udforsk traditionerne

Hold sankthans på Færgegården og udforsk traditionerne

Der vil være nye punkter på programmet, når Frederikssund Museum, Færgegården igen i år inviterer til sankthans i den stemningsfulde museumshave. Der er som altid lagt op til en hyggelig aften på picnictæppet med medbragt madpakke, bål og midsommervise, men som noget nyt skruer museet i år op for de kulturhistoriske fortællinger og aktiviteter. Og i år kræver arrangementet billet.

læs mere
Ingen heks og ingen midsommervise

Ingen heks og ingen midsommervise

Sankthans traditionen, som vi kender den i dag, har overraskende få ligheder med de sankthans skikke, vores forfædre havde for bare 200-300 år siden. Bålet var et vågeblus, som typisk blev tændt til Valborgsaften og ikke sankthans, der var ikke nogen heks på bålet, og man sang ikke midsommervisen. Til gengæld var naturens magi på sit højeste, mente man. Planter, luft, vand og dug kunne kurere alverdens skavanker.

læs mere
Til top
X
post-5018

Færgegården inviterer til smagfulde naturoplevelser i skov og have

BEGIVENHED

12.08.2021

Færgegården inviterer til smagfulde naturoplevelser i skov og have

Naturen er ét stort spisekammer. På Færgegårdens to sanketure i september kan man blive klogere på, hvad der kan spises – og hvad der ikke kan. Foto: ROMU

To lørdage i september arrangerer Frederikssund Museum, Færgegården sanketure i naturen omkring Roskilde Fjord. Med en naturvejleder og fortællinger om den spiselige naturs kulturhistoriske betydning, kan man få øjnene op for alt det smagfulde grønne, der gror lige uden for hoveddøren.

Fjordboere har altid levet i tæt konkakt med naturen. Det sætter Frederikssund Museum, Færgegården fokus på ved to sanketure, hvor deltagerne lærer, hvordan man indsamler og benytter vilde planter, ligesom fjordboerne har gjort det gennem århundreder.

En naturvejleder fra Vild Mad vil guide deltagerne gennem skov, have og grøftekanter og vise, hvordan man kender forskel på det, der kan spises, og det, der ikke kan. Her får deltagerne et nærmere og anderledes indblik i det frugt og grønt, som naturen gennem året bugner af. Undervejs får man kulturhistoriske fortællinger om det sankede, og om hvordan fjordboerne har brugt det gennem historien, hvor naturen var deres primære spisekammer.

”Den fjord, skov og endda de grøftekanter, vi går langs med her i Frederikssund hver eneste dag, er i virkeligheden ét stort, grønt spisekammer. Sådan har det været lige siden oldtiden, men det tænker langt de færreste af os over i dag. På sanketuren her kan man blive klogere på, hvordan vi stadig i dag kan nyde godt af de mange grønne ressourcer,” fortæller Færgegårdens museumsinspektør Line Jandoria Jørgensen.

For store og små, nye og erfarne
Alle fra 6 år og opad er velkomne til at deltage i sanketurene, som kan nydes af både nybegyndere og øvede – uanset om man er helt grøn i sankning eller er en haj til spiselige planter.

Sanketurene afsluttes i Færgegårdens museumshave ved bålpladsen. Her får deltagerne både tips til at bruge naturen hjemme i køkkenet og mulighed for at smage på den vilde natur, de har sanket.


Tid, pris og sted
Vil man med på én af sanketurene, har man chancen den 11. eller 25. september.
Begge dage fra kl. 11:00-14:00.
Turene starter ved Frederikssund Museum, Færgegården.
Medbring egen frokost
Prisen er 75 kr. (+billetgebyr)
Billetter købes via billetto.dk

FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER FRA FÆRGEGÅRDEN

Hold sankthans på Færgegården og udforsk traditionerne

Hold sankthans på Færgegården og udforsk traditionerne

Der vil være nye punkter på programmet, når Frederikssund Museum, Færgegården igen i år inviterer til sankthans i den stemningsfulde museumshave. Der er som altid lagt op til en hyggelig aften på picnictæppet med medbragt madpakke, bål og midsommervise, men som noget nyt skruer museet i år op for de kulturhistoriske fortællinger og aktiviteter. Og i år kræver arrangementet billet.

læs mere
Ingen heks og ingen midsommervise

Ingen heks og ingen midsommervise

Sankthans traditionen, som vi kender den i dag, har overraskende få ligheder med de sankthans skikke, vores forfædre havde for bare 200-300 år siden. Bålet var et vågeblus, som typisk blev tændt til Valborgsaften og ikke sankthans, der var ikke nogen heks på bålet, og man sang ikke midsommervisen. Til gengæld var naturens magi på sit højeste, mente man. Planter, luft, vand og dug kunne kurere alverdens skavanker.

læs mere
Lukket – grundet udstillingsombygning