17.06.2020
Metaløkserne fra Skibby
Af Nadja M. K. Mortensen
De to økser til venstre blev fundet ved en detektering af en mark øst for Skibby centrum i forbindelse med en arkæologisk udgravning. De to økser til højre blev fundet ved en efterfølgende undersøgelse af findestedet. Billede: Nadja M. K. Mortensen, ROMU.
I efteråret 2019 blev der fundet fire metaløkser på en mark øst for Skibby centrum. De er alle fire blevet deponeret ved et vådområde i slutningen af stenalderen.
Foruden kultiske handlinger afslører fundet velstand og tidlige forbindelser til det europæiske kontinent!
Fra den 1. juli kan du se de fine økser på Frederikssund Museum, Færgegården.
I oktober og november 2019 gennemførte ROMU en arkæologisk udgravning i Skibby forud for en udstykning. Ved udgravningen blev der registreret anlæg fra både oldtid, efterreformatorisk (dvs. efter reformationen i 1536) og nyere tid i form af to huse, to staklader, spredte stolpehuller og gruber, en skelgrøft samt resterne af en mulig gravhøj, som er blevet brugt som affaldshul i nyere tid.
De første økser dukker op
Mod udgravningens afslutning blev museet kontaktet af Lejre – Arkæologisk Forening, som ønskede at gå området over med detektor.
I en weekend i november detekterede to af foreningens medlemmer arealet, og her fandt de to små økser, der var fremstillet af metal. Det er de to økser længst til venstre på det første billede.
Økserne blev fundet ved et vådområde, og de stammer begge fra slutningen af stenalderen. De er fremstillet af en kobberlegering, men om der er tale om kobber eller bronze er uklart. For at få dette afgjort skal der foretages en metallurgisk analyse. Vi forventer dog, at der er tale om kobber, da de fleste økser fra stenalderen er fremstillet af denne type metal.
Arkæologer og detektorførere i fælles søgen efter flere økser
Metaløkser har formodentlig ikke tjent et praktisk formål, men har snarere været brugt som bytteobjekter og kultiske genstande. De findes ofte enkeltvis eller som del af større depoter, der er blevet gravet ned i vådområder, som ofre til guddommelige magter.
Depotfund er på den måde interessante, fordi de fortæller om de skikke og den tro man havde. Samtidig afspejler de økonomisk overskud og velstand; Genstande af metal, som f.eks. økserne fra Skibby, har haft stor økonomisk værdi og har desuden haft symbolsk værdi, fordi genstandene ikke har været allemandseje. Depotfundene afspejler derfor også et økonomisk overskud, fordi man har haft råd til at skille sig af med genstandene – også selvom de blev ofret til højere magter.
Da der blev fundet to økser ved detekteringen i Skibby, var der mulighed for, at der var tale om et større depot. Museet besluttede derfor at foretage en mindre arkæologisk undersøgelse på stedet, hvor økserne blev fundet. Vi ville gerne både se, om vi kunne finde flere økser og lede efter selve nedgravningsstedet.
Undersøgelsen fandt sted fredag den 29. november 2019 i samarbejde med detektorførere fra Lejre – Arkæologisk Forening. Et stort fremmødt detektorhold detekterede overfladen. Herefter blev der trukket et tyndt lag muld af med maskine. Efter hvert lag, der blev rømmet af, gik detektorfolkene både bunker og flader over med deres detektorer, og sådan fortsatte vi møjsommeligt i en vekslen imellem detektering og afgravning af muld i tynde lag.
To arkæologer fra museet gav besked til maskinføreren om, hvor og hvor meget jord han skulle tage af og gik fladen over med skovl efter hver afrømning.
De tre mindste økser fra Skibby er formodentlig alle blevet produceret i Danmark. Til gengæld stammer den største af økserne fra Bøhmen, i det nuværende Tjekkiet.
Flere økser viste sig
Ved undersøgelsen blev der fundet en del metalaffald fra nyere tid og et fragment af et dragtspænde fra jernalderen. Men mest interessant i denne sammenhæng var, at der faktisk blev fundet yderligere to metaløkser. Den ene økse, den der er længst til højre på det første billede, blev fundet af den ene af arkæologerne, der opdagede den, da maskinføreren havde trukket et tyndt lag jord af. Den lå vandret i jorden og var kun blevet skrabet ganske let af maskinen. Den anden økse blev fundet af detektorfører Dean Hobbs ved en eftersøgning af den ene af bunkerne.
Begge økser er, ligesom de første to, blevet dateret til den sidste del af stenalderen, og det antages derfor, at de alle fire har været en del af det samme depotfund.
En økse langvejs fra
Alle økser blev fundet i muldjord og med lidt afstand imellem, men alle tæt på vådområdet. Det er muligt, at økserne er blevet gravet op i forbindelse med en oprensning af dette. Det er dog også muligt, at de er blevet gravet op og spredt af ploven ved dyrkelsen af jorden. Det var således ikke muligt at lokalisere det oprindelige nedlæggelsessted. Selvom findestedet ikke blev lokaliseret, var undersøgelsen en succes med fundet af de to store økser.
Fra tidligere undersøgelser ved man en del om, hvordan forskellige typer af økser skal dateres, og man ved også noget om, hvor økserne er blevet produceret. På dette tidspunkt i stenalderen er alt metal importeret, men nogle genstande er blevet produceret af omsmeltet metal i det nuværende danske område.
De tre mindste økser fra Skibby er formodentlig alle blevet produceret i Danmark. Til gengæld stammer den største af økserne fra Bøhmen, i det nuværende Tjekkiet.
Økserne vidner således ikke kun om velstand i kraft af metallets værdi, og en demonstration af denne ved nedlæggelsen af ikke bare en, men hele fire metaløkser. Depotfundet vidner også om forbindelser til det europæiske kontinent.
FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER FRA FÆRGEGÅRDEN
Bruger sin fritid på at grave fortiden frem: ‘Jeg fortsætter så længe mine ben kan holde’
Hans Herman Olander Jensen er med i den lille gruppe af frivillige, som har hjulpet ROMU’s arkæologer i Frederikssund med udgravninger, lige fra stenalderbopladser til renæssance-kældre.
Færgegården går en livlig sommer i møde
Frederikssund Museum, Færgegården byder indenfor – og udenfor – til en sommer med masser af aktiviteter for hele familien. Og med ambitionen om at bringe mennesker tættere på både fortid og fjord.
Hold sankthans på Færgegården og udforsk traditionerne
Der vil være nye punkter på programmet, når Frederikssund Museum, Færgegården igen i år inviterer til sankthans i den stemningsfulde museumshave. Der er som altid lagt op til en hyggelig aften på picnictæppet med medbragt madpakke, bål og midsommervise, men som noget nyt skruer museet i år op for de kulturhistoriske fortællinger og aktiviteter. Og i år kræver arrangementet billet.
Ingen heks og ingen midsommervise
Sankthans traditionen, som vi kender den i dag, har overraskende få ligheder med de sankthans skikke, vores forfædre havde for bare 200-300 år siden. Bålet var et vågeblus, som typisk blev tændt til Valborgsaften og ikke sankthans, der var ikke nogen heks på bålet, og man sang ikke midsommervisen. Til gengæld var naturens magi på sit højeste, mente man. Planter, luft, vand og dug kunne kurere alverdens skavanker.
Vidste du det? Den lille ø Blak i Roskilde Fjord har givet navn til en hel periode
Somme tider skal der iltflasker, dykkermasker og specialudstyr til, når arkæologer leder efter spor fra fortiden. I udstillingen på Frederikssund Museum, Færgegården kan du opleve nogle helt særlige fund fra bunden af Roskilde fjord ved øen Blak – som gav navn til en særlig periode i stenalderen.
Skøn have for ingen penge? Her er 5 enkle tips fra gamle dage
Vil du spare på havebudgettet? Eller er du måske nysgerrig på hvordan man skaber en bæredygtig have ved hjælp af genbrug og gør-det-selv? Så kan du læse disse fem tips fra havearkitekt Mette Rønne fra Frederikssund Museum, Færgegården.