Vidste du det? Lollikhuse var et af jægerstenalderfolkets yndlingssteder  

Af Søren A. Sørensen, forhenværende museumsinspektør på Frederikssund museum, Færgegården.

23.03.2021

Stedet, hvor bopladsen Lollikhuse lå i jægerstenalderen, ligger i dag flere kilometer fra Roskilde Fjord. Landskabet har ændret sig markant, siden bopladsen havde sin storhedstid. FOTO: Frederikssund Museum, Færgegården.

Lige nord for Selsø Sø, på en mark der i dag ligger flere kilometer fra Roskilde Fjord, lå engang jægerstenalderbopladsen, som i dag betegnes Lollikhuse. Mange fund fra bopladsen tyder på, at stedet har været en populær jagt- og fiskeplads. Fordi kulturlagene på pladsen er meget tykke, har man under udgravningerne fundet store mængder af flintaffald og redskaber samt sjældne spor af hyttetomter.  

For omkring 6000 år siden da Jægerstenalderen nærmede sig sin afslutning, så landskabet helt anderledes ud end i dag. Landet var dækket af en tæt urskov og vandstanden i Roskilde fjord var mellem 3 og 5 m højere end i dag. Det betød at der var mange flere sunde og fjordarme, der skar sig ind langs åer og i lavtliggende områder. Et sådant lavtliggende område strækker sig fra Selsø sø i syd og imod nordøst helt ud til Roskilde fjord ved Hyllingeriis lidt syd for Skuldelev. Dette lavtliggende område var i Ertebøllekulturen for godt og vel 6000 år siden et smalt lavvandet sund, langs hvilket der lå adskillige bopladser. Antageligt fordi fiskeriet var ekstra givtigt i det smalle strømfyldte farvand, der også dannede grobund for en betragtelig østersbanke.

Derfor er det ekstra bemærkelsesværdigt at der på Lollikhusebopladsen er fundet sporene efter ikke mindre end to hytter.

Bopladsens placering i jægerstenalderen har været en ideel fiskeplads. Fiskekrogen her har været et nyttigt redskab. FOTO: Frederikssund Museum, Færgegården.

Sjældne spor efter to hytter

Til trods for at der er foretaget udgravninger på denne boplads igennem flere år, er det stadig kun en forholdsvis lille del af bopladsen som er udgravet. Det skyldes bl.a. at kulturlagene på pladsen visse steder er over 1m tykke. De tykke kulturlag vidner også om at bopladsen har været benyttet gennem mange år, hvilket også de mange tusinde flintredskaber der er fundet viser. Det er utroligt sjældent af man finder sporene efter jægerstenalderens boliger, da de som regel var ganske spinkle konstruktioner der ikke efterlod sig mange spor når jægerne forlod bopladsen og drog videre til nye jagtmarker. Derfor er det ekstra bemærkelsesværdigt at der på Lollikhusebopladsen er fundet sporene efter ikke mindre end to hytter. Begge har været let nedgravede og var derfor endnu erkendelige ved udgravningen. I hytterne var der anlagt ildsteder og omkring de forsænkede gulve var der spor efter de stager og pæle der har båret taget.

Ved udgravningen fandt man meget flintaffald og værktøj til fremstilling af benredskaber som denne. FOTO: Frederikssund Museum, Færgegården.

Fremstilling af pilespidser og benredskaber

Omkring hytterne er der fundet spor efter flinthugning og særligt et sted var der en meget høj koncentration af flintaffald, og mellem dette over 200 brudstykker af pilespidser der var gået i stykker under fremstillingen. Her har siddet en flintsmed og fremstillet pilespidser. Tæt herved har en anden jæger siddet og fremstillet benredskaber og resterne fra hans produktion blev fundet sammen med det værktøj som han benyttede til fremstilling af benredskaberne. Det er sådanne øjebliksbilleder der bringer os tættere på stenalderens befolkning og man kan næsten se hvorledes de sidste pile og benredskaber skulle fremstilles inden man forlod bopladsen for at drage videre til en anden jagtboplads, for det var sådan disse jægere levede i en evig søgen efter de bedste jagt og fiskepladser. Derfor finder vi så mange bopladser spredt ud over landskabet, de blev nemlig kun benyttet i korte perioder, men ofte vendte man tilbage året efter. Således voksede mængden af affald og efterladenskaber så de tykke aflejringer voksede år efter år og nogle steder som ved Lollikhuse nåede de en tykkelse på mere end 1 m.

Rådyropsats fundet ved Lollikhusebopladsen. FOTO: Frederikssund Museum, Færgegården.

FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER FRA FÆRGEGÅRDEN

En kunstners tusindårige perspektiv på Nordskoven

En kunstners tusindårige perspektiv på Nordskoven

Nordskoven på spidsen af Hornsherred har tiltrukket talrige kunstnere gennem tiden. En af dem var maleren Ove Køser, som fik stor betydning for egnen, og hvis billeder hænger i mange hjem. Igen og igen, året rundt, tog han ud i Nordskovens natur for at indfange det særlige lys og stedets enestående karakter. Ofte var hans datter Hanne med. Her fortæller hun sin personlige beretning om Nordskoven og om sin fars fascination af den helt særlige plet i fjordlandskabet

læs mere
Til top
X
post-5566

Sjove, gamle fastelavnsløjer på Færgegården

BEGIVENHED

27.01.2023

Sjove, gamle fastelavnsløjer på Færgegården

 

Færgegården lover, at der ikke vil være en levende kat i tønden, når det går løs med tøndeslagning og fastelavnsløjer. Til gengæld kan børn og deres voksne smage og lege sig gennem fastelavns mange sjove traditioner. Foto: ROMU

I vinterferien kan hele familien tage på fastelavnsoptog i Færgegårdens have og være med til at dyste, lege og smage sig gennem fastelavnens mange skægge traditioner.

Af: Jens-Jørgen Krogh

 

Engang var der gode og alvorlige grund til, at man fejrede fastelavn. Det var den sidste aften, før der skulle fastes i 40 lange dage op mod påske. Så dagen og aftenen bød på fest og morskab. Og man spiste alt det, der allerede dagen efter var forbudt.

 

”Det er længe siden, man fastede op til påske, men fastelavnens pudsige traditioner har holdt ved. Når vi hver februar slår katten af tønden, pynter et fastelavnsris og spiser fastelavnsboller, viderebringer vi traditioner, der går mange hundrede år tilbage i tiden” fortæller projektmedarbejder Maja Kvamm fra Færgegården.

Til fastelavnsløjer på Færgegården kan gæsterne opleve, hvordan man fejrede fastelavn i 17- og 1800-tallets Danmark. Kl 11.00 og 13:00 starter et festligt fastelavnsoptog gennem museumshaven – og her vil man gennem leg, konkurrencer og smagsprøver opleve, hvordan de velkendte fastelavnstraditioner har udviklet sig.

 

Arrangementet varer 1-1,5 time og slutter naturligvis med, at børnene slår katten af tønden. Maja Kvamm lover dog, at det ikke sker helt som i gamle dage, hvor man nogle steder i landet puttede levende katte i tønden.

Målgruppen er børn mellem 6 og 12 år, men hele familien er velkommen.

 

 

TID, PRIS, STED

13., 14. og 15. februar kl. 11.00 og 13.00. Turen varer 1-1,5 time

Børn gratis, Voksne kr. 50 (plus billetgebyr, billetter købes via Billetto)

Frederikssund Museum, Færgegården, Færgelundsvej 1, 3630 Jægerspris.

FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE

Lukket – grundet udstillingsombygning