Skøn have for ingen penge?
Her er 5 enkle tips fra gamle dage
Af Niels Hein
27.04.2021
Havearkitekt Mette Rønne har gennem flere år samarbejdet med Færgegårdens frivillige havelaug om at udvikle den historiske have. Foto: Line Jandoria Jørgensen/ROMU.
Vil du spare på havebudgettet? Eller er du måske nysgerrig på, hvordan man skaber en bæredygtig have ved hjælp af genbrug og gør-det-selv? Så kan du læse disse fem tips fra havearkitekt Mette Rønne fra Frederikssund Museum, Færgegården.
Selv når museet er lukket, er der ofte aktivitet i haven ved Frederikssund Museum, Færgegården. Nogle besøgende spadserer langs de sirlige bede, mens andre tager et hvil i havemøblerne.
Færgegårdens imponerende have indeholder både historiske prydplanter og nytteplanter, men den har ikke kostet en krone.
“Alt i vores have, fra brolægning til bedene, er selvgjort som i gamle dage. Dengang var der jo hverken flisefabrikker eller planteskoler. Man måtte bruge de forhåndenværende materialer, og man delte eller byttede planter med naboerne,” fortæller havearkitekt Mette Rønne.
Mette Rønne har i samarbejde med Færgegårdens frivillige havelaug skabt en historisk inspireret have for ingen penge. Her giver hun fem tips til, hvordan du kan få en gratis have med genbrug og gør-det-selv.
1. Få stiklinger eller lav dem selv
“En nem måde at få gratis planter er fx at bede om stiklinger fra naboer eller andre bekendte. Man kan ikke bare lave stiklinger af alle planter, men både lavendel og buksbom er nemme, og de er populære i mange historiske bondehaver,” siger Mette Rønne
Stiklinger er, når man hiver en kvist af en plante, og sætter kvisten i et glas vand eller i jorden, og lader den slå rødder.
“Vores buksbomhække på Færgegården stammer fx fra en buksbom i en af vores frivilliges barndomshjem. Og jeg har leveret rigtig mange stiklinger, som oprindeligt stammer fra Johan Cornelius Kriegers haveanlæg ved Frederiksborg Slot fra 1700-tallet. Så vores stiklinger har dybe historiske rødder” siger Mette Rønne.
Også bærbuske kan formeres ved at bøje en gren ned i jorden, og lade den slå rødder, hvorefter man skærer den af. Det kan man fx med solbær, ribs, stikkelsbær og figen.
2. Bed landmanden om marksten
Til afgrænsning af havebedene og til brolægning har Færgegårdens frivillige benyttet sig af marksten:
“Marksten var jo den typiske belægning i gamle dage, og dem kan man stadig være heldig at få fra den lokale landmand. Stenene bliver pløjet op og ligger som regel i en stor bunke på kanten af marken, lige til at tage. Men husk at spørge om lov!,” siger Mette Rønne.
Foruden marksten kan man også være heldig at få fingre i de mere sjældne møllesten. Sådan en fandtes allerede på Færgegården:
“De smukke, runde møllesten blev brugt til at male korn i landets møller. Men når stenens riller blev slidt ned, blev de skiftet ud, og de gamle sten kunne så bruges som trappetrin eller dekoration, som her i vores have. Men de kan være svære at finde derude,” siger Mette Rønne.
3. Gå på jagt efter blomsterløg
Blomsterløg er en anden oplagt ting at være på udkig efter, når man spadserer i sit lokalområde.
“Vores vintergækker, dorthealiljer, krokus og skovtulipan er alle sammen fundet af vores frivillige,” siger Mette Rønne.
Flere af Færgegårdens smukkeste blomster er endda fundet nær historiske haver, forklarer havearkitekten:
“De vilde skovtulipaner er gravet op som løg i grøfterne ved Selsø Slot og vores dorthealiljer blev fundet som løg i Egelundsgårdens kompostbunke.”
De vilde skovtulipaner er gravet op som løg i grøfterne ved Selsø Slot og vores dorthealiljer blev fundet som løg i Egelundsgårdens kompostbunke
De vilde skovtulipaner er gravet op som løg i grøfterne ved Selsø Slot og vores dorthealiljer blev fundet som løg i Egelundsgårdens kompostbunke
4. Havemøbler og hegn, der holder
-
I dag er der mange, der køber havemøbler af plast eller polyrattan. Men har man fået fingrene i nogle gamle havemøbler af træ, er der gode tips til at få dem til at holde længere:
“Havemøbler står ofte på græs eller grus og suger derfor en masse fugt op i benene. Med tiden bliver de helt møre og går i stykker. Det problem løste man i gamle dage, ved at banke et lille stykke træ – en såkaldt offerklods – op i benet, som kunne tage imod fugten. De kunne så udskiftes, når der var behov for det,” forklarer havearkitekten
Foruden de pæne, hvide havemøbler er Færgegårdens have også indrettet med pileflet-hegn.
“Pil er skønt til hegn eller hobbyprojekter. Og grenene kan man selv gå på jagt efter, eller også kan man efterlyse dem. Der er mange, der gerne deler ud af deres pil,” siger Mette Rønne.
-
5. God jord og gratis gødning
Man behøver ikke købe sig fattig på den helt rigtige jord til sine blomsterbede:
“God jord behøver ikke at komme fra en pose, men fra din egen have. Vi komposter alt haveaffaldet fra Færgegården og bruger det i vores forskellige bede,” siger Mette Rønne.
Ifølge havearkitekten er der heller ingen grund til at tage i plantecenteret efter gødning.
“Du kan sagtens få hestemøg fra lokale hesteejere og rideskoler,” siger Mette Rønne, som kommer med et andet fif til selvgjort gødning:
“Man kan faktisk også tage en stor bunke brændenælder i en spand og hælde varm vand ud over dem. Efter et par timer er alle de gode næringsstoffer trukket ud, og vandet er blevet fyldt med næringsstoffer til din køkkenhave,” siger hun.
Haven kan besøges året rundt. Færgegårdens havelaug mødes hver torsdag til arbejde i haven og hyggeligt samvær over en kop kaffe. Her svarer de gerne på spørgsmål om haven.
FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER FRA FÆRGEGÅRDEN
Påskeægget er symbol på livskraft og frugtbarhed
Påsken falder forskelligt fra år til år men altid i marts eller april, som også er forårstid – og det er ikke tilfældigt. Påsken har sine rødder godt plantet i den før kristne vårfejring. Efter en lang hård vinter, bliver dagene endelig lysere og længere. Have, marker og skov begynder at give nye lysegrønne spirer, grønt bliver igen en del af kosten, køerne begynder igen at give mælk og hønsene æg. Den levende periode afløser den døde. Det har været intet mindre end en magisk tid.
Naturen gækker os, så vi gækker hinanden
”Skynd dig afsted til kræmmeren knægt, vi mangler en rugbrødsforlænger.” ”Det brænder, det brænder! Åh nej kirken brænder! Skynd dig at løbe derover.” Sådan kunne en aprilsnar lyde i 1700-tallet, når folk forsøgte at gøre hinanden til nar. Det at narre hinanden på udvalgte dage er noget, man har gjort i hele Europa og på flere forskellige tidspunkter af året. Skikken har især været knyttet til vigtige skift i naturens cyklus, hvor naturen selv driver gæk med mennesket.
Forevigede fortidsminder myldrer ind på Færgegården
På Frederikssund Museum, Færgegården er man klar til at slå dørene op for gæster. Indenfor venter en udstilling med lokales egne billeder af områdets fortidsminder. Og faktisk er samlingen vokset, mens museet har været lukket, så der er gode grunde til at slå vejen forbi.
Vidste du det? Lollikhuse var et af jægerstenalderfolkets yndlingssteder
Lige nord for Selsø Sø, på en mark der i dag ligger flere kilometer fra Roskilde Fjord, lå engang jægerstenalderbopladsen, som i dag betegnes Lollikhuse. Mange fund fra bopladsen tyder på, at stedet har været en populær jagt- og fiskeplads. Fordi kulturlagene på pladsen er meget tykke, har man under udgravningerne fundet store mængder af flintaffald og redskaber samt sjældne spor af hyttetomter.
Frivillig med mekanik i blodet: Hans-Jørgen undersøger historiske tårnure for museerne
Hans-Jørgen Mølstrand er født med mekanik i blodet og har altid været fascineret af historie. Som frivillig i ROMU får han mulighed til at dyrke begge dele, når han undersøger og dokumenterer historiske tårnure.
Seks trin til en god påske – følg din forfaders påskeplan
Læs her alt, hvad du behøver vide for at få en vellykket påske – hvis du altså spørger dine forfædre fra 1800-tallet.
