Den gamle præstegård var bygget på 1000 års historie
Af Lene Steinbeck
02.12.2020
Nadja Mortensen er ved at rense gulvet frem i den stenbyggede kælder. Billedet er fra udgravningen i september. Foto: Amanda Sjöbeck
Under den gamle præstegård i Jørlunde ved Slangerup fandt ROMU’s arkæologer spor efter uafbrudt bebyggelse i op mod 1000 år. Så velbevarede, at de kan være med til at tegne et billede af Jørlunde gennem en lang, sammenhængende periode.
Nogle gange gemmer jorden på hemmeligheder, der kan gøre os klogere på fortiden. Det var tilfældet, da arkæologer fra ROMU i september tog et kig under Jørlunde Præstegård.
Byens menighedsråd besluttede at rive den gamle præstegård ned for at opføre en ny og mere moderne, og i den forbindelse blev der sendt bud efter ROMU’s arkæologer. Erfaringsmæssigt kan de gamle præstegårde, der har ligget på samme sted i mange hundrede år, nemlig gemme på mange gode fund. Derfor laver man en forundersøgelse, hvor arkæologerne vurderer, om der inden for et kommende byggefelt findes væsentlige fortidsminder. De skal nemlig i følge loven udgraves, så de kan blive bevaret i stedet for at gå til grunde under byggeriet.
Forundersøgelsen viste, at der faktisk var kulturlag rundt om præstegårdens fundament, og vurderingen var derfor, at der kunne være mere bevaret, også inden for fundamentet.
Og vurderingen viste sig rigtig. Da arkæologerne i september undersøgte området under den nu nedrevne præstegård, fandt de både de forventede kulturlag inden for fundamentet og dertil resterne af to stenbyggede kældre og to niveauer af lergulve. Og fundene har været særligt godt beskyttet af de gode bevaringsforhold under præstegården.
”På den måde er det et interessant indblik – vi får mulighed for at undersøge et sted, som har ligget uforstyrret gennem en meget lang periode,” siger arkæolog fra ROMU Nadja Mortensen, der har stået i spidsen for udgravningen.
”Vi har en formodning om, at her har været konstant bebyggelse gennem næsten 1000 år.”
Spor fra mange perioder
Området under den nedrevne præstegård blev udgravet, og arkæologerne fandt spor efter op til 1000 års levet liv på matriklen. I lergulvene lå borgerkrigsmønter, som daterer gulvene til 1200-1300-tallet. En teglvæg i den ene kælder er formentligt opført i 1600-1700-tallet. I væggen sad en stikkontakt, der indikerer, at væggen har været i brug op til omkring 1930’erne. Og under kulturlaget, der lå under lergulvene fandt man i et stolpehul et stort stykke frådsten, som kan stamme fra byggeriet af kirken i 1100-tallet.
”Vi har en formodning om, at her har været konstant bebyggelse gennem næsten 1000 år, så vi har en ide om, at der kan have været præstegård her lige så længe, som der har stået en kirke,” siger Nadja Mortensen.
Men flere interessante fund fra lergulvene tyder på, at stedet har været mere end blot præstens bolig.
”Vi har blandt andet fundet keramik, knogler og hvæssesten, og så er der spor efter ovne, hvor vi fandt slaggerester og bronze-fragmenter. Så jeg forestiller mig, at bygningen måske har været opdelt, og der er foregået flere ting under samme tag. Der har været en del til beboelse og en del til noget andet,” forklarer Nadja Mortensen.
Hun og hendes kollega Amanda Sjöbeck har taget prøver til analyser, så man forhåbentlig kan komme til at datere fundene mere præcist.
Under den nedrevne præstegård fandt arkæologerne to stenbyggede kældre og to niveauer af lergulve. Her ses den sydøstlige del af kælder med bevaret gulv. Kælderen var afbrudt af et betonfundament mod nord. Foto: Nadja M. K. Mortensen
En lang og vigtig historie
Jørlundes historie står lidt hen i det uvisse. Men en eller anden rolle har byen nok ifølge Nadja Mortensen spillet i middelalderen. Byen, som ligger meget tæt på Slangerup, optræder første gang i skriftlige kilder i 1085, hvor den er nævnt i Knud den Helliges gavebrev. Den magtfulde Hvide-slægt nævnes i forbindelse med kirken og dens store kalkmalerier i byzantinsk stil.
”Det har tilsyneladende været et meget spændende sted på det her tidspunkt. Både de store kalkmalerier i kirken og det faktum, at man har bygget flere store kirker (Jørlunde og Slangerup, red.) inden for en meget kort afstand, tyder på, at stedet har haft en særlig betydning i perioden.”
Udgravningen af præstegården er et skridt i retning af at belyse Jørlundes rolle. Men for nu er jorden under den gamle præstegård lukket til igen, og Nadja Mortensen afventer resultaterne af prøverne, de tog i september.
FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER FRA FÆRGEGÅRDEN
Heks, helgen og græsenke
Mange af de traditioner og skikke, vi i dag forbinder med Sankt Hans aften, stammer oprindeligt fra den gamle Valborgsfejring, som lå om aftenen d. 30. april. Bålbrænding, hekse og social sammenkomst er derfor nogle af nøgleordene for denne mere eller mindre glemte højtid. Men det er vild ild, besvangrede græsenker og social udskamning imidlertid også.
Påskeægget er symbol på livskraft og frugtbarhed
Påsken falder forskelligt fra år til år men altid i marts eller april, som også er forårstid – og det er ikke tilfældigt. Påsken har sine rødder godt plantet i den før kristne vårfejring. Efter en lang hård vinter, bliver dagene endelig lysere og længere. Have, marker og skov begynder at give nye lysegrønne spirer, grønt bliver igen en del af kosten, køerne begynder igen at give mælk og hønsene æg. Den levende periode afløser den døde. Det har været intet mindre end en magisk tid.
Naturen gækker os, så vi gækker hinanden
”Skynd dig afsted til kræmmeren knægt, vi mangler en rugbrødsforlænger.” ”Det brænder, det brænder! Åh nej kirken brænder! Skynd dig at løbe derover.” Sådan kunne en aprilsnar lyde i 1700-tallet, når folk forsøgte at gøre hinanden til nar. Det at narre hinanden på udvalgte dage er noget, man har gjort i hele Europa og på flere forskellige tidspunkter af året. Skikken har især været knyttet til vigtige skift i naturens cyklus, hvor naturen selv driver gæk med mennesket.
Forevigede fortidsminder myldrer ind på Færgegården
På Frederikssund Museum, Færgegården er man klar til at slå dørene op for gæster. Indenfor venter en udstilling med lokales egne billeder af områdets fortidsminder. Og faktisk er samlingen vokset, mens museet har været lukket, så der er gode grunde til at slå vejen forbi.
Vidste du det? Lollikhuse var et af jægerstenalderfolkets yndlingssteder
Lige nord for Selsø Sø, på en mark der i dag ligger flere kilometer fra Roskilde Fjord, lå engang jægerstenalderbopladsen, som i dag betegnes Lollikhuse. Mange fund fra bopladsen tyder på, at stedet har været en populær jagt- og fiskeplads. Fordi kulturlagene på pladsen er meget tykke, har man under udgravningerne fundet store mængder af flintaffald og redskaber samt sjældne spor af hyttetomter.
Frivillig med mekanik i blodet: Hans-Jørgen undersøger historiske tårnure for museerne
Hans-Jørgen Mølstrand er født med mekanik i blodet og har altid været fascineret af historie. Som frivillig i ROMU får han mulighed til at dyrke begge dele, når han undersøger og dokumenterer historiske tårnure.