Forevigede fortidsminder myldrer ind på Færgegården
Pressemeddelelse
25.03.2021
Vinderen af fotokonkurrencen blev Bjarke Nielsen. Med sit fotografi af de industrielle rester af den gamle jernbanebro over fjorden har han valgt et knap så klassisk fortidsminde. Dommerne skrev om billedet: ’Fortidsmindet er henlagt og glemt, men gemmer på en spændende historie – og endda af nyere dato. (…) Fotoet viser moderne byggeaffald; noget man egentlig tit støder på, men normalt ikke lægger mærke til eller giver værdi som et fortidsminde.’ FOTO: Bjarke Nielsen
På Frederikssund Museum, Færgegården er man klar til at slå dørene op for gæster. Indenfor venter en udstilling med lokales egne billeder af områdets fortidsminder. Og faktisk er samlingen vokset, mens museet har været lukket, så der er gode grunde til at slå vejen forbi.
Tre, to, en – appelsiiiin. Smilene er store hos Frederikssund Museum, Færgegården, hvor en fotoudstilling blot venter på sit publikum. Og hvis alt går vel, må de – med et gyldigt coronapas – komme ind på museet den 21. april.
”Vi glæder os helt vildt! Der har været ret dødt de sidste måneder, så det bliver så dejligt med lidt liv på museet igen,” siger Line Jandoria Jørgensen, der er museumsinspektør på Frederikssund Museum, Færgegården.
Fotoudstillingen er resultatet af en konkurrence, som museet sidste sommer udskrev i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening. Frederikssundborgerne blev opfordret til at gå en tur i deres nærområde og tage et billede af et fortidsminde. Da vinderne var fundet, blev alle de indsendte bidrag samlet i fotoudstillingen ’På sporet af fortiden – vis os dit fortidsminde.”
Hvad er et fortidsminde?
Rammerne for fortolkninger af reglerne var temmelig frie, og det fik de lokale til at fundere over, hvad et fortidsminde er for dem. Er det dysser og høje fra oldtiden – eller kan en gammel jernbanebro også bære den fortegnelse?
Ja, det kan det. I hvert fald ifølge dommerne, som valgte et billede med resterne af en gammel jernbanebro som vinder. Og det er en af udstillingens styrker, fortæller Line Jandoria Jørgensen.
”Billederne får folk til at tænke over, hvad et fortidsminde er for dem. Der blev knyttet rigtig gode betragtninger op på dem, og der kom nogle spændende sammenhænge mellem fortid og nutid. Nogle blev politiske, mens andre blev mere filosofiske, når de kiggede op på nattehimlen og betragtede stjernerne som fortidsminder. Der er en meget stor variation i billederne.”
Udstillingen vokser fortsat
Selv om konkurrencen er afsluttet og vinderen er fundet, kan man stadig sende billeder til museet og få sit bidrag med i samlingen.
”Det er en levende udstilling, der hele tiden vokser. Jeg fik rigtig mange fine billeder ind lige inden nedlukningen, og de nåede ikke at komme med. Men det er de, når vi åbner igen,” siger Line Jandoria Jørgensen.
De indsendte billeder skulle være pillet ned i januar, men nu er udstillingen forlænget, så man hele 2021 kan komme ind og se pletskuddene fra lokalområdet. Og det er der al mulig grund til.
Når Frederikssund Museum, Færgegården åbner 21. april, er det nemlig samtidig med en lille nyhed: En spændende lille vikingegenstand, som ikke har været udstillet før. Hvad det er, løfter vi sløret for efter påske.
Åbningstiderne på Frederikssund Museum, Færgegården er fortsat tirsdag-søndag kl. 11-15.
I ROMU glæder vi os til igen at byde indenfor på vores museer!
Vi holder os løbende opdateret om gældende retningslinjer for, hvordan vi bedst passer på vores besøgende.
På vores hjemmeside kan man løbende følge med i, hvilke tiltag vi gør, og hvad vi forventer af vores gæster, så vi kan passe på hinanden. Foreløbig står det klart, at der bl.a. vil være krav om coronapas, når museerne kan åbne – om alt går vel – fra den 21. april. Det vil sige, at man skal fremvise dokumentation for, at man er vaccineret, tidligere har været smittet, eller at man inden for de sidste 72 timer er testet negativ for covid-19.
FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER FRA FÆRGEGÅRDEN
Heks, helgen og græsenke
Mange af de traditioner og skikke, vi i dag forbinder med Sankt Hans aften, stammer oprindeligt fra den gamle Valborgsfejring, som lå om aftenen d. 30. april. Bålbrænding, hekse og social sammenkomst er derfor nogle af nøgleordene for denne mere eller mindre glemte højtid. Men det er vild ild, besvangrede græsenker og social udskamning imidlertid også.
Påskeægget er symbol på livskraft og frugtbarhed
Påsken falder forskelligt fra år til år men altid i marts eller april, som også er forårstid – og det er ikke tilfældigt. Påsken har sine rødder godt plantet i den før kristne vårfejring. Efter en lang hård vinter, bliver dagene endelig lysere og længere. Have, marker og skov begynder at give nye lysegrønne spirer, grønt bliver igen en del af kosten, køerne begynder igen at give mælk og hønsene æg. Den levende periode afløser den døde. Det har været intet mindre end en magisk tid.
Naturen gækker os, så vi gækker hinanden
”Skynd dig afsted til kræmmeren knægt, vi mangler en rugbrødsforlænger.” ”Det brænder, det brænder! Åh nej kirken brænder! Skynd dig at løbe derover.” Sådan kunne en aprilsnar lyde i 1700-tallet, når folk forsøgte at gøre hinanden til nar. Det at narre hinanden på udvalgte dage er noget, man har gjort i hele Europa og på flere forskellige tidspunkter af året. Skikken har især været knyttet til vigtige skift i naturens cyklus, hvor naturen selv driver gæk med mennesket.
Vidste du det? Lollikhuse var et af jægerstenalderfolkets yndlingssteder
Lige nord for Selsø Sø, på en mark der i dag ligger flere kilometer fra Roskilde Fjord, lå engang jægerstenalderbopladsen, som i dag betegnes Lollikhuse. Mange fund fra bopladsen tyder på, at stedet har været en populær jagt- og fiskeplads. Fordi kulturlagene på pladsen er meget tykke, har man under udgravningerne fundet store mængder af flintaffald og redskaber samt sjældne spor af hyttetomter.
Frivillig med mekanik i blodet: Hans-Jørgen undersøger historiske tårnure for museerne
Hans-Jørgen Mølstrand er født med mekanik i blodet og har altid været fascineret af historie. Som frivillig i ROMU får han mulighed til at dyrke begge dele, når han undersøger og dokumenterer historiske tårnure.
Seks trin til en god påske – følg din forfaders påskeplan
Læs her alt, hvad du behøver vide for at få en vellykket påske – hvis du altså spørger dine forfædre fra 1800-tallet.