Frivillig med mekanik i blodet: Hans-Jørgen undersøger historiske tårnure for museerne
Af Niels Hein
16.03.2021
Hans-Jørgen Mølstrand er fascineret af de gamle tårnure, og som uddannet ingeniør har han stor respekt for håndværket bag. Foto: Daniel T. N. Rasmussen/ROMU.
Hans-Jørgen Mølstrand er født med mekanik i blodet og har altid været fascineret af historie. Som frivillig i ROMU får han mulighed til at dyrke begge dele, når han undersøger og dokumenterer historiske tårnure.
Gennem sin karriere som maskiningeniør har Hans-Jørgen Mølstrand haft fingrene i nogle af landets mest moderne maskiner. Men i de seneste par år, er det maskiner med flere hundrede år på bagen, som Hans-Jørgen har undersøgt og beskrevet:
“Jeg fascineres ved alle detaljerne omkring de gamle tårnure – deres penduler, tandhjul, lodtræk og timeslag,” siger Hans-Jørgen, som har studeret tårnure fra både kirker, herregårde og rådhuse.
Gennem sine undersøgelser, er hans respekt for det gamle håndværk kun vokset:
“En tårnurs-smed har jo virkelig skulle kunne sit smedehåndværk. Tænk bare på alle de store og små dele, som er blevet håndsmedet, og skulle passe sammen, for at få uret til at gå korrekt. Den sidste aksel skulle have 1 omdrejning på 12 timer – nøjagtigt,” siger Hans-Jørgen.
Den tidligere maskiningeniør arbejder ihærdigt for, at fortidens håndværk bliver forstået og værdsat i nutiden:
“Når jeg i ny og næ kommer i en kirke, så læser jeg de der små pamfletter, der ligger i våbenhuset. Der kan man læse om kalkmalerierne, arkitekturen og interiøret. Men tårnuret bliver sjældent beskrevet – og det synes jeg er synd. Det er dels derfor, at jeg begyndte at udarbejde mine beskrivelser af tårnurene,” siger Hans-Jørgen.
“Det er skønt at se, hvor passioneret han er omkring sine studier af tårnure, og det er fascinerende at følge med fra sidelinjen.”
Hans-Jørgen har undersøgt mange tårnure gennem årene. Han har bl.a. udarbejdet en grundig beskrivelse af et gammelt tårnur fra Frederikssund Rådhus. Foto: Daniel T. N. Rasmussen/ROMU.
Historielærer vakte interessen for historien
Hans-Jørgen har, lige siden barndommens historietimer, haft en stor interesse for fortiden:
“Jeg havde en rigtig god historielærer hjemme i Aabyhøj, som var vanvittig god til at levendegøre historien. Når han kom til de store dramaer i Danmarkshistorien, kastede han sig ud i at opføre dem som skuespil, lige der i klasselokalet, med pegepinden som sværd og en usynlig hest under sig. Mordet i Finderup Lade står fx stadig lyslevende for mig,” siger Hans-Jørgen.
Selvom historien fascinerede den unge Hans-Jørgen, var det mekanikken som kom til at præge hans karriere:
“I min familie blev børn med kloge hoveder typografer, mens dem med kloge hænder blev maskinarbejdere. Og jeg blev udpeget til at være maskinarbejder,” smiler Hans-Jørgen Mølstrand, som er frivillig på Frederikssund Museum, Færgegården.
Hans-Jørgen var dog både velsignet med kloge hænder og et klogt hovede, og han videreuddannede sig til ingeniør og kom til at arbejde med medico-branchens topmoderne maskiner.
Men efter pensionen fik Hans-Jørgen igen muligheden for at dyrke historieinteressen, da han blev frivillig på Frederikssund Museum, Færgegården.
Det begyndte med et gammelt rådhusur
“På museet begyndte jeg at hjælpe til under arrangementerne. Jeg har stået som parkeringsvagt, hjulpet med at sætte stole på plads, osv. Men medarbejderne på museet blev snart opmærksom på min interesse for de historiske tårnure,” siger Hans-Jørgen.
Museumsinspektøren fandt et gammelt tårnur fra Frederikssund Rådhus frem, og bad Hans-Jørgen tage et kig på det:
“Jeg undersøgte uret, som blev installeret i Frederikssund Rådhus i 1886, og udarbejdede en grundig beskrivelse for museet. Og siden har jeg fået lov til at lave beskrivelser af endnu ældre ure. Jeg har fx netop undersøgt det store smedejernsværk fra 1640 i Skuldelev. Det er fremstillet af tårnurmager Hans Metzger, som var hofurmager for Christian den Fjerde!” siger Hans-Jørgen.
“Det er skønt at se, hvor passioneret han er omkring sine studier af tårnure, og det er fascinerende at følge med fra sidelinjen. Og Hans-Jørgen har sådan et dejligt lyst og humoristisk sind. Man får altid et godt grin og en hyggesludder, når han er forbi museet,” siger museumsinspektør Line Jandoria Jørgensen, fra Frederikssund Museum, Færgegården.
“Her på museerne er der respekt for folks kompetencer, og man har mulighed for at være med til at tilrettelægge og udvikle ens opgaver. Det er noget ganske andet end mange af mit livs arbejdspladser, hvor man skulle gennem utallige mellemledere, for at få godkendt sin ide,” smiler Hans-Jørgen.
“Hans-Jørgen er den faste klippe, der altid er klar med en hjælpende hånd, når der skal udføres praktiske opgaver på museet fx parkeringsudfordringer, klargøring til foredragsaftener mm. I sommer var det Hans-Jørgen, der målte samtlige møde- og foredragslokaler op for mig og udregnede, hvor mange gæster, museet måtte have i dem. Jeg er meget taknemmelig for at have Hans-Jørgen som frivillig på museet,” siger Line Jandoria Jørgensen.
Portræt af en frivillig:
- Hans-Jørgen Mølstramd
- Bor i Frederikssund
- Født i 1942 i Aarhus
- Uddannet maskiningeniør
- Har siden 2014 været frivillig ved Frederikssund Museum, Færgegården.
Vil du også være en del af fællesskabet?
Meld dig som frivillig ved et af ROMUs besøgssteder i Frederikssund, Lejre eller Roskilde.
Skriv til vores frivillighedskoordinator Isabella No’omi Fuglø på mail: isabellaf@romu.dk
FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER FRA FÆRGEGÅRDEN
Heks, helgen og græsenke
Mange af de traditioner og skikke, vi i dag forbinder med Sankt Hans aften, stammer oprindeligt fra den gamle Valborgsfejring, som lå om aftenen d. 30. april. Bålbrænding, hekse og social sammenkomst er derfor nogle af nøgleordene for denne mere eller mindre glemte højtid. Men det er vild ild, besvangrede græsenker og social udskamning imidlertid også.
Påskeægget er symbol på livskraft og frugtbarhed
Påsken falder forskelligt fra år til år men altid i marts eller april, som også er forårstid – og det er ikke tilfældigt. Påsken har sine rødder godt plantet i den før kristne vårfejring. Efter en lang hård vinter, bliver dagene endelig lysere og længere. Have, marker og skov begynder at give nye lysegrønne spirer, grønt bliver igen en del af kosten, køerne begynder igen at give mælk og hønsene æg. Den levende periode afløser den døde. Det har været intet mindre end en magisk tid.
Naturen gækker os, så vi gækker hinanden
”Skynd dig afsted til kræmmeren knægt, vi mangler en rugbrødsforlænger.” ”Det brænder, det brænder! Åh nej kirken brænder! Skynd dig at løbe derover.” Sådan kunne en aprilsnar lyde i 1700-tallet, når folk forsøgte at gøre hinanden til nar. Det at narre hinanden på udvalgte dage er noget, man har gjort i hele Europa og på flere forskellige tidspunkter af året. Skikken har især været knyttet til vigtige skift i naturens cyklus, hvor naturen selv driver gæk med mennesket.
Forevigede fortidsminder myldrer ind på Færgegården
På Frederikssund Museum, Færgegården er man klar til at slå dørene op for gæster. Indenfor venter en udstilling med lokales egne billeder af områdets fortidsminder. Og faktisk er samlingen vokset, mens museet har været lukket, så der er gode grunde til at slå vejen forbi.
Vidste du det? Lollikhuse var et af jægerstenalderfolkets yndlingssteder
Lige nord for Selsø Sø, på en mark der i dag ligger flere kilometer fra Roskilde Fjord, lå engang jægerstenalderbopladsen, som i dag betegnes Lollikhuse. Mange fund fra bopladsen tyder på, at stedet har været en populær jagt- og fiskeplads. Fordi kulturlagene på pladsen er meget tykke, har man under udgravningerne fundet store mængder af flintaffald og redskaber samt sjældne spor af hyttetomter.
Seks trin til en god påske – følg din forfaders påskeplan
Læs her alt, hvad du behøver vide for at få en vellykket påske – hvis du altså spørger dine forfædre fra 1800-tallet.