04.04.2020
Seks trin til en god påske – følg din forfaders påskeplan
Af museumsinspektør Line Jandoria Jørgensen
Foto: Wikipedia Commons
Læs her alt, hvad du behøver vide for at få en vellykket påske – hvis du altså spørger dine forfædre fra 1800-tallet.
Det kan være svært at finde på, hvad man skal lave med familien i påsken, nu hvor COVID-19 betyder, at vi ikke kan rejse eller holde påskefrokoster. Men heldigvis er der hjælp at hente i de gamle traditioner fra 1800-tallet. Her får du en noget atypisk aktivitetsplan for påskedagene.
Askeonsdag: beskyt-dig-mod-heksene-dag
Askeonsdag skal du være ekstra opmærksom på hekse. I påsken, og særligt askeonsdag aften, samles de i store flokke. Derfor er det vigtigt, at du sørger for at fjerne alle løse redskaber, som en heks ville kunne flyve på. Det åbenlyse er at fjerne alle koste, men hekse er kreative og kan flyve på alt muligt, så vær grundig, når du rydder op på altanen eller i haven. Tag endelig også alle dine potter og pander med indenfor. Dem kan heksene nemlig godt lide at gå rundt med på hovedet.
Hvis du går en tur onsdag eftermiddag, så læg mærke til, at der stort set ingen skader er at se derude. Heksene bruger nemlig fuglene til at ride på. Men pas på! For en heks kan også godt finde på at forvandle mennesker til heste og ride på dem.
Er du meget nysgerrig, kan du lægge dig under en rive med tænderne opad ved en korsvej. På den måde er du godt beskyttet og kan ligge og se heksene flyve forbi.
Skærtorsdag: Lav-nikålssuppe-dag
I dag skal du lave og spise nikålssuppe. Det er en grønkålssuppe kogt på flæsk med ni forskellige slags grønt. Forårssuppen giver dig kraften fra alle de nye forårsspirer, og spiser du den skærtorsdag vil du være sund og rask resten af året. Find alle de grøntsager, du har i køleskabet, men gå også ud i naturen og pluk en masse friske grønne skud. Det kan være hvad som helst, der kan spises. Bare det er grønt og forårsfriskt.
Opskrift:
1 stok grønkål
100 gr. af hver slags grønt
1 kg kartofler
Byggryn til jævning
½ kg saltet flæsk
2½ l vand (til at koge flæsken i)
Langfredag: kede-dig-dag
I dag skal du kede dig. Langfredag er en laaang, kedelig dag. På denne dag blev Jesus pint og korsfæstet, og det er derfor en sørgedag.
Det er meget vigtigt, at du ikke får noget til at køre rundt i dag. Alt der løber rundt vil forøge Jesus pine, så lad endelig spinderokken, foodprocessoren og vaskemaskinen stå stille. Bliver det hele lidt for kedeligt, kan du lave dig et ris – altså ligesom et fastelavnsris. Den, der kommer først op langfredag morgen, må rise alle de andre op af sengen.Øverst på formularen
Du skal ikke kun spise æg, du skal også farve dem. Æggene skal du bruge i morgen til alle påskelegene.
Illustration ROMU, Trine Sejthen
Skidenlørdag: Farv-æg-med-løgskaller-dag
I dag har du travlt. Påskedag eller skidenlørdag er dagen, hvor al skidtet skal væk. Det er hovedrengøringsdag. Men når du har gjort rent, kan du belønne dig selv med et dejligt måltid skidne æg. Lyder det ulækkert? Det er det ikke. Det er hårdkogte æg i sennepssovs og smager faktisk rigtig godt. Navnet har retten nok fået pga. dagen, hvor man fjerner alt skidtet.
Du skal ikke kun spise æg, du skal også farve dem. Æggene skal du bruge i morgen til alle påskelegene. Du dekorerer dine æg ved at koge dem med løgskaller. Det får de en flot gul-brun farve af. Inden du koger dem, kan du tegne på dem med stearinlys. Der, hvor du har tegnet, tager de ikke farve. På den måde kan du lave flotte mønstre på ægget. Du kan også ridse mønstre ind i ægget med en nål, efter det er kogt.
Påskesøndag: Lege-trille-æg-dag
I dag skal du trille æg. Det er en leg, hvor man triller æg ned ad bakker eller et skråt bræt. Man triller indtil de går stykker, og man konkurrerer om, hvem der kan trille længst. Hvis man rammer en af de andres æg, vinder man det.
Bliver I trætte af at trille æg, kan I lege ”pikke hårdæg”. Man støder hårdkogte æg sammen i den spidse ende (pikker). Hvis det er dit æg, der først går i stykker, har du tabt det til din modstander. Præmien i begge lege er, at du må spise de æg, du har vundet. Måske synes du, at det er en kedelig præmie, men i begyndelen af 1800-tallet var det som at få slik.
Og hvem ved, måske er du så heldig, at påskeharen kommer forbi. Påskeharen er hoppet over grænsen i Sønderjylland og indvandret fra Tyskland. Det skete heldigvis mere end 100 år før, corona lukkede grænserne. Men han løber alligevel, som om han har grænsevagterne lige i hælene. Derfor taber han tit en masse æg fra sin store æggekurv. Måske du kan finde dem? De kan godt gemme sig lidt.
2. påskedag: Få-en-fjer-på-dag
I dag skal du puste fjer. Det hedder legen. Fjeren skal du have på munden – eller faktisk skal du lægge hovedet bagover og holde den lige over munden. Så puster du og får fjeren til at svæve over dit ansigt. Den, der i længst tid kan holde fjeren i luften, vinder.
Hvis fjer ikke lige er dig, og du bedre kunne lide æggene, så kan du udfordre din familie til æggeløb. I æggeløb løber man om kap med hinanden, mens man balancerer et æg på en ske. Taber du ægget, taber du legen. Den der kommer i mål først har vundet, og hvis det skal være ekstra svært, så sørg for at der er nogle gode skarpe sving i løbebanen.
God fornøjelse!
– Og husk nu: Pas på heksene, spis grøn suppe, stop alt der kører rundt og køb masser og masser af æg. Så skal det nok blive en god påske.
FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER FRA FÆRGEGÅRDEN
Heks, helgen og græsenke
Mange af de traditioner og skikke, vi i dag forbinder med Sankt Hans aften, stammer oprindeligt fra den gamle Valborgsfejring, som lå om aftenen d. 30. april. Bålbrænding, hekse og social sammenkomst er derfor nogle af nøgleordene for denne mere eller mindre glemte højtid. Men det er vild ild, besvangrede græsenker og social udskamning imidlertid også.
Påskeægget er symbol på livskraft og frugtbarhed
Påsken falder forskelligt fra år til år men altid i marts eller april, som også er forårstid – og det er ikke tilfældigt. Påsken har sine rødder godt plantet i den før kristne vårfejring. Efter en lang hård vinter, bliver dagene endelig lysere og længere. Have, marker og skov begynder at give nye lysegrønne spirer, grønt bliver igen en del af kosten, køerne begynder igen at give mælk og hønsene æg. Den levende periode afløser den døde. Det har været intet mindre end en magisk tid.
Naturen gækker os, så vi gækker hinanden
”Skynd dig afsted til kræmmeren knægt, vi mangler en rugbrødsforlænger.” ”Det brænder, det brænder! Åh nej kirken brænder! Skynd dig at løbe derover.” Sådan kunne en aprilsnar lyde i 1700-tallet, når folk forsøgte at gøre hinanden til nar. Det at narre hinanden på udvalgte dage er noget, man har gjort i hele Europa og på flere forskellige tidspunkter af året. Skikken har især været knyttet til vigtige skift i naturens cyklus, hvor naturen selv driver gæk med mennesket.
Forevigede fortidsminder myldrer ind på Færgegården
På Frederikssund Museum, Færgegården er man klar til at slå dørene op for gæster. Indenfor venter en udstilling med lokales egne billeder af områdets fortidsminder. Og faktisk er samlingen vokset, mens museet har været lukket, så der er gode grunde til at slå vejen forbi.
Vidste du det? Lollikhuse var et af jægerstenalderfolkets yndlingssteder
Lige nord for Selsø Sø, på en mark der i dag ligger flere kilometer fra Roskilde Fjord, lå engang jægerstenalderbopladsen, som i dag betegnes Lollikhuse. Mange fund fra bopladsen tyder på, at stedet har været en populær jagt- og fiskeplads. Fordi kulturlagene på pladsen er meget tykke, har man under udgravningerne fundet store mængder af flintaffald og redskaber samt sjældne spor af hyttetomter.
Frivillig med mekanik i blodet: Hans-Jørgen undersøger historiske tårnure for museerne
Hans-Jørgen Mølstrand er født med mekanik i blodet og har altid været fascineret af historie. Som frivillig i ROMU får han mulighed til at dyrke begge dele, når han undersøger og dokumenterer historiske tårnure.