oktober, 2021
Detaljer om begivenheden
Ved du, hvordan man forhindrer en død i at gå igen? Hvordan man gør hekse så blide som kattekillinger? Eller beskytter sig mod de lumske trolde i skoven? NEJ?? Så må du hellere
Mere
Detaljer om begivenheden
Ved du, hvordan man forhindrer en død i at gå igen?
Hvordan man gør hekse så blide som kattekillinger?
Eller beskytter sig mod de lumske trolde i skoven?
NEJ?? Så må du hellere komme til Allehelgen på Færgegården i efterårsferien! (Hvis du altså tør..)
Når det bliver halloween (Alle helgen), er alle de overnaturlige væsener, gespenster og gengangere ude efter dig. Åmanden venter utålmodigt i vandet på et drukneoffer, Ellefolket vil holde dig fanget i den dybe mørke skov, heksen vil ødelægge alle dine ting, og de døde stiger op fra deres grav….
Heldigvis er der meget, man kan gøre for at beskytte sig mod de onde kræfter. Så kom til Allehelgen på Færgegården, hvor vi gennem en række udfordringer og opgaver finder ud af, om vi med fortidens tips og tricks kan vinde kampen mod de onde væsener og uhyggelige genfærd.
Hver time begynder en tur rundt i museumshaven, hvor en gys-og-gru-ekspert vil tage jer med ud på en mission for at afværge det onde. Turen tager ca. 1,5 time.
Hvorfor fejrer Færgegården halloween?
Folkelige traditioner har det med at vandre over grænser og være foranderlige. Fx er de fleste af vores juletraditioner indvandret fra Tyskland. Det er også fra Tyskland, vi har fået traditionen med at sætte en heks på bålet til Sankt Hans. Men i århundreder fejrede danskerne Sankt Hans uden heks, bål og midsommervise. I 2000’erne er det ikke længere så meget Tyskland, vores nye traditioner kommer fra. Nu er det USA. Halloween er en af dem. Vores danske forfædre fejrede ikke halloween. Til gengæld skulle de ikke kun værge sig mod gys, gengangere og grumme væsener én aften om året. For dem, var det en del af hverdagen. Naturen var befolket af overnaturlige væsener, som man hele skulle værge sig imod. På Færgegården udforsker vi de folkelige traditioner og deres foranderlighed – derfor fejrer vi Halloween-Allehelgen i efterårsferien, hvor fortid, nutid og fremtid smelter sammen.
TID, PRIS OG STED
Alle hverdage i efterårsferien (uge 42) kl.
11-12.30, 12.00-13.30 og 13-14.30
0-18 år: Gratis – men skal reserveres på billetto.dk
18+ år: 50 kr. (+billetgebyr) – Billetter købes via billetto.dk
Frederikssund Museum Færgegården, Færgelundsvej 1, 3630 Jægerspris
Tidspunkt
18 (Mandag) 11:00 - 22 (Fredag) 14:30
Adresse
Frederikssund Museum, Færgegården
Færgelundsvej 1, 3630 Jægerspris