maj, 2023
lør13maj11:0015:00FJORDEN HELT TÆT PÅ – FJORDVANDRING LANGS ROSKILDE FJORD11:00 - 15:00
Detaljer om begivenheden
Under den blanke havoverflade rummer fjorden et mylder af spændende dyr og et utroligt varieret undervandslandskab. Tag med langs en af Danmarks mest fantastiske fjorde, når Færgegården og marinbiolog Mads
Mere
Detaljer om begivenheden
Under den blanke havoverflade rummer fjorden et mylder af spændende dyr og et utroligt varieret undervandslandskab. Tag med langs en af Danmarks mest fantastiske fjorde, når Færgegården og marinbiolog Mads Christoffersen inviterer på fjordvandring ved Roskilde Fjord.
Forestil dig at gå i vandkanten langs med Roskilde fjord. Det er midt i det lyse forår og varmen har endelig fået fat. Lyden fra vandet, der skvulper mildt langs strandkanten, blander sig med fuglenes kvidren. Du har udsigt til fjorden fra første række. Og måske ser vi én af vores mest kendte hvalarter, marsvinet jage fisk.
På turen langs med fjorden, bliver vi guidet af marinbiolog Mads Christoffersen, som vil fortælle om alt det liv, der findes under havoverfladen. Vi skal bl.a. høre om de mange forskellige fiskearter, der lever i fjorden, og vi skal blive klogere på, hvordan et udlagt stenrev gavner havmiljøet. Undervejs på turen vil vi også besøge et lille fiskerleje og måske få en snak med en lokal fritidsfisker. Han kender fjorden bedre end de fleste og har sat garn og ruser i fjorden. Forhåbentlig har han fået en spændende fangst, som vi sammen kan kigge nærmere på. Når sulten melder sig, slår vi os ned ved fjorden og nyder en medbragt madpakke.
Turen er for alle – både børn og voksne – der kan gå en længere tur i ujævnt terræn.
Praktisk info:
Vi forventer at gå ca. 7-10 km i roligt tempo og med indlagte pauser.
Medbring tøj efter vejret og fodtøj egnet til en lang vandring.
Medbring selv madpakke og drikkevarer til hele turen.
Der vil være mulighed for at låne toilet på museet inden afgang, og ved hjemkomst samt undervejs ved besøg hos den lokale fisker.
NB: Turen starter og slutter ved Frederikssund Museum, Færgegården, og den aflyses ved voldsom regn.
Foto: Dan Cook
Tid, pris og sted
13. maj 2023 kl. 11.00-15.00
85 kr. (+ billetgebyr). Billetter købes via billetto.
Frederikssund Museum, Færgelundsvej 1, 3630 Jægerspris.
Tidspunkt
(Lørdag) 11:00 - 15:00
Adresse
Færgegården