august, 2023
lør12aug16:0022:30TILBAGE TIL DE GLADE 60’EREHistorisk sommerfest på Færgegården16:00 - 22:30
Detaljer om begivenheden
Foto: UTA Libraries, Wikimedia Commons Velkommen til 1960'erne! Færgegården inviterer til hyggelig sommerfest i museumshaven, der tager dig tilbage til det farverige og banebrydende årti hvor radioen spillede rock’n’roll, familien fik
Mere
Detaljer om begivenheden
Foto: UTA Libraries, Wikimedia Commons
Velkommen til 1960’erne! Færgegården inviterer til hyggelig sommerfest i museumshaven, der tager dig tilbage til det farverige og banebrydende årti hvor radioen spillede rock’n’roll, familien fik råd til charterrejsen, og ungdommen groede håret langt. Tag dit mest trendy outfit på, gør dansefødderne klar, og tag med os på en tidsrejse til 60’erne!
Færgegårdens Museumshave vil denne aften være forvandlet til en boblende tidskapsel fyldt med alt det, du husker (eller er blevet fortalt) om 1960’erne. Aftenen igennem vil der være live musik og blive spillet op til dans i tidens lystige toner. Musikekspert og danser Per Rock vil undervise os i årtiets sjove danse, fx The Twist, The Jerk, HullyGully, Wautusi, Jenka og Locomotion.
Modehistoriker Frederikke Heich tager os med på en rejse gennem hverdag og fest ved et farverigt historisk modeshow. Her kan du se årtiets ikoniske stil, der ændrede moden for altid! Vi opfordrer desuden alle gæster til at klæde sig deres i eget stilfulde outfits fra 60’erne. Tænk på islændersweater, klokkebukser, miniskørt og elegante kjoler.
Ud over musikken og moden vil der også være hyggelige aktiviteter, der tager dig tilbage til 60’erne. Du kan b.la. lave et kartoffeltryk, eller udfordre dine venner i en sjov 1960’er quiz. Der vil være noget for enhver smag!
Mad og drikke vil selvfølgelig også være på menuen. 1960’erne var pølsevognens storhedstid, og aftenen igennem kan du sætte tænderne i en ”ristet med det hele”. Museet sælger øl, vin og vand – og disker også op med en cocktailbar anno 1960’erne.
Vi glæder os til at byde dig velkommen til en aften fuld af nostalgi og glæde. Gå ikke glip af chancen for at opleve 60’erne (igen) og fejre et årti, der har sat sit præg på musik, mode og kultur. Så tag danseskoene på, find det farverige tøj frem, og gør dig klar til at svinge dig på dansegulvet, mens vi tager dig tilbage til de glade 60’ere!
NB! Hele arrangementet foregår udenfor. Husk praktisk tøj og evt. et tæppe. Tag gerne egen mad og picnickurv.
Program:
16:00 Museet åbner for aftenens arrangement.
16:15: Fælles velkomst.
16:30: Historisk Modeshow – 1960’erne fortalt gennem tøj og stil.
18:00: Fortællinger om 1960’ernes musik.
19:30: Live musik ved 60s Galore (første set).
20:15: Danseundervisning.
20:45: Live musik ved 60s Galore (andet set).
21:30: Festen fortsætter. Musik, dans og drinks.
22:30: Tak for i aften!
Køb billet her!Tid, pris og sted
Lørdag den 12. august kl. 16.00-22.30.
Voksne: 100 kr. for voksne (+billetgebyr), Børn u. 18: gratis.
Billetter købes via billetto.dk. Tilmelding nødvendig.
Frederikssund Museum Færgegården, Færgelundsvej 1, 3630 Jægerspris.
Tidspunkt
(Lørdag) 16:00 - 22:30
Adresse
Færgegården
Arrangør
Frederikssund MuseumFærgegården, Frederikssund Museum Færgelundsvej 1, 3630 Jægerspris