20.05.2020

Gådefulde sten bevarer deres hemmelighed

Af Palle Østergaard Sørensen

De fire håndtegnssten fra Venslev indgår i Frederikssund Museum, Færgegårdens permanente udstilling og er stadig en gåde for forskerne. Foto: ROMU

Fire sælsomme håndtegnssten fra bronzealderen står arkæolog Palle Østergaard Sørensens hjerte nær.  Af alle de mange fine fund, som Frederikssund Museum, Færgegården viser frem i den permanente udstilling har stenene med de mærkelige streg-hænder en helt særlig status. Måske fordi deres mystiske symboler endnu er en gåde.

Da den permanente udstilling på Frederikssund Museum Færgegården blev planlagt for få år siden, var jeg

ikke i tvivl om, at de fire håndtegnssten fra Venslev i Hornsherred skulle have en central placering i udstillingen. Jeg har altid følt noget specielt for de gådefulde sten, som jeg var med til at udgrave i 1985. Desuden hører stenene til blandt de ypperligste fund fra oldtiden i museets samling, også på et internationalt niveau.

Motivet på de fire helleristningssten viser en underarm med håndflade og fem, spredte fingre. Over hånden findes altid fire, vandrette streger. Stenene blev fundet tæt sammen ved gavlen af en godt 18,5 m lang bygning bestående af en dobbelt stenramme, hvor væggen har stået. I forbindelse med bygningen og håndtegnsstenene fandtes yderligere en rakke bautasten og enkelte urnegrave. Bygningen fra Venslev er det bedste eksempel på en kultbygning fra den skandinaviske bronzealder, og den kan i dag ses i museets baghave.

Nogle har set motivet som en graviditetsperiode: fem fingre – fire streger lig med ni måneder, og dermed sat tegnet i forbindelse med en frugtbarhedskult.

Spredt fra kultbygning i Venslev
I alt kendes der atten af disse sten fra det danske område, og ti af dem er fundet i Hornsherred eller i området rundt om Frederikssund. Yderligere fire sten er fundet i Odsherred, og samlet set er der således en kraftig koncentration af håndtegnssten i fjordområdet. Hovedparten af stenene er fundet uden kontekst, men flere har indgået som dæk- eller sidesten i forskellige gravkonstruktioner, og de kan på denne måde dateres til midten af bronzealderen omkring år 1000 f.Kr.

Koncentrationen af håndtegnssten i Hornsherred synes at vise, at motivet på en eller anden måde kan være udgået fra kulthuset, hvorfra det har spredt sig rundt i det nordsjællandske område.

Frugtbarhedskalender eller talsystem
Mange har prøvet at tyde billedet med håndfladen, de spredte fingre og de fire streger. Nogle har set motivet som en graviditetsperiode: fem fingre – fire streger lig med ni måneder, og dermed sat tegnet i forbindelse med en frugtbarhedskult. Andre forskere ser fingrene og stregerne som en form for talsystem. Men indtil videre er ”koden” fra bronzealderen ikke blevet brudt.

Læs flere nyheder og artikler her.

Eller besøg Frederikssund Museum, Færgegården her.

FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER FRA FÆRGEGÅRDEN

Til top
X
post-5566

Sjove, gamle fastelavnsløjer på Færgegården

BEGIVENHED

27.01.2023

Sjove, gamle fastelavnsløjer på Færgegården

 

Færgegården lover, at der ikke vil være en levende kat i tønden, når det går løs med tøndeslagning og fastelavnsløjer. Til gengæld kan børn og deres voksne smage og lege sig gennem fastelavns mange sjove traditioner. Foto: ROMU

I vinterferien kan hele familien tage på fastelavnsoptog i Færgegårdens have og være med til at dyste, lege og smage sig gennem fastelavnens mange skægge traditioner.

Af: Jens-Jørgen Krogh

 

Engang var der gode og alvorlige grund til, at man fejrede fastelavn. Det var den sidste aften, før der skulle fastes i 40 lange dage op mod påske. Så dagen og aftenen bød på fest og morskab. Og man spiste alt det, der allerede dagen efter var forbudt.

 

”Det er længe siden, man fastede op til påske, men fastelavnens pudsige traditioner har holdt ved. Når vi hver februar slår katten af tønden, pynter et fastelavnsris og spiser fastelavnsboller, viderebringer vi traditioner, der går mange hundrede år tilbage i tiden” fortæller projektmedarbejder Maja Kvamm fra Færgegården.

Til fastelavnsløjer på Færgegården kan gæsterne opleve, hvordan man fejrede fastelavn i 17- og 1800-tallets Danmark. Kl 11.00 og 13:00 starter et festligt fastelavnsoptog gennem museumshaven – og her vil man gennem leg, konkurrencer og smagsprøver opleve, hvordan de velkendte fastelavnstraditioner har udviklet sig.

 

Arrangementet varer 1-1,5 time og slutter naturligvis med, at børnene slår katten af tønden. Maja Kvamm lover dog, at det ikke sker helt som i gamle dage, hvor man nogle steder i landet puttede levende katte i tønden.

Målgruppen er børn mellem 6 og 12 år, men hele familien er velkommen.

 

 

TID, PRIS, STED

13., 14. og 15. februar kl. 11.00 og 13.00. Turen varer 1-1,5 time

Børn gratis, Voksne kr. 50 (plus billetgebyr, billetter købes via Billetto)

Frederikssund Museum, Færgegården, Færgelundsvej 1, 3630 Jægerspris.

FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE

Åbent i dag
d.30-1-2023
11.00-16.00