20.05.2020
Gådefulde sten bevarer deres hemmelighed
Af Palle Østergaard Sørensen
De fire håndtegnssten fra Venslev indgår i Frederikssund Museum, Færgegårdens permanente udstilling og er stadig en gåde for forskerne. Foto: ROMU
Fire sælsomme håndtegnssten fra bronzealderen står arkæolog Palle Østergaard Sørensens hjerte nær. Af alle de mange fine fund, som Frederikssund Museum, Færgegården viser frem i den permanente udstilling har stenene med de mærkelige streg-hænder en helt særlig status. Måske fordi deres mystiske symboler endnu er en gåde.
Da den permanente udstilling på Frederikssund Museum Færgegården blev planlagt for få år siden, var jeg
ikke i tvivl om, at de fire håndtegnssten fra Venslev i Hornsherred skulle have en central placering i udstillingen. Jeg har altid følt noget specielt for de gådefulde sten, som jeg var med til at udgrave i 1985. Desuden hører stenene til blandt de ypperligste fund fra oldtiden i museets samling, også på et internationalt niveau.
Motivet på de fire helleristningssten viser en underarm med håndflade og fem, spredte fingre. Over hånden findes altid fire, vandrette streger. Stenene blev fundet tæt sammen ved gavlen af en godt 18,5 m lang bygning bestående af en dobbelt stenramme, hvor væggen har stået. I forbindelse med bygningen og håndtegnsstenene fandtes yderligere en rakke bautasten og enkelte urnegrave. Bygningen fra Venslev er det bedste eksempel på en kultbygning fra den skandinaviske bronzealder, og den kan i dag ses i museets baghave.
Nogle har set motivet som en graviditetsperiode: fem fingre – fire streger lig med ni måneder, og dermed sat tegnet i forbindelse med en frugtbarhedskult.
Spredt fra kultbygning i Venslev
I alt kendes der atten af disse sten fra det danske område, og ti af dem er fundet i Hornsherred eller i området rundt om Frederikssund. Yderligere fire sten er fundet i Odsherred, og samlet set er der således en kraftig koncentration af håndtegnssten i fjordområdet. Hovedparten af stenene er fundet uden kontekst, men flere har indgået som dæk- eller sidesten i forskellige gravkonstruktioner, og de kan på denne måde dateres til midten af bronzealderen omkring år 1000 f.Kr.
Koncentrationen af håndtegnssten i Hornsherred synes at vise, at motivet på en eller anden måde kan være udgået fra kulthuset, hvorfra det har spredt sig rundt i det nordsjællandske område.
Frugtbarhedskalender eller talsystem
Mange har prøvet at tyde billedet med håndfladen, de spredte fingre og de fire streger. Nogle har set motivet som en graviditetsperiode: fem fingre – fire streger lig med ni måneder, og dermed sat tegnet i forbindelse med en frugtbarhedskult. Andre forskere ser fingrene og stregerne som en form for talsystem. Men indtil videre er ”koden” fra bronzealderen ikke blevet brudt.
FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER FRA FÆRGEGÅRDEN
15 december
Den jul, vi fejrer i dag, begyndte først at tage sin form i slutningen af 1800-tallet. Inden da handlede julen om at holde nogle af årets eneste fridage, spise ellers usete mængder af god, fed mad og drikke en masse stærk gemmeøl. Julepynten bestod ikke af nisser, stjerner, juletræer og dekorationer, men af fine hvide tekstiler og masser af frås med levende lys.
14. december – Ris a l’amande
Det er sjovt: Der er mange af julens traditioner, som man tror, er danske – men når man graver ned i deres historie, er langt de fleste indvandret fra Tyskland. Lige med ris a l’amanden forholder det sig dog anderledes.
13. december – Santa Lucia
Lucia var en ung siciliansk kvinde, som levede omkring år 300. Hun var meget troende, men levede under kristenforfølgelserne og endte med at dø martyrdøden. Senere blev hun helgenkåret og til Santa (sankt) Lucia.
12. december – Æbleskiver. Gammeldags julebag
Julebag er en vigtig ingrediens i julen i dag, og det har det også været før. Både æbleskiven, pebernødder og klejner hører til det ældste bagværk, vi kender. Alle tre er fra før komfurets tid og kan laves i en gryde over ildstedet.
11. december – At drikke jul
Hvis der er noget, vi er gode til i Danmark – og har en lang stolt tradition for, så er det at brygge og drikke øl inklusiv den særlige julebryg. Faktisk er de tidligste julefejringer vi kender en række midvinter fester fra 800-tallet, hvor man ”drak jul”. Dem vender vi tilbage til lige om lidt.
10. december – Det flettede julehjerte
Trommer og dannebrogsflag blev almindelig juletræspynt under treårskrigen i 1848, og de fleste af os synger om dem hver juleaften.
