12.11.2020
Jens skal afdække de tidligste magtstrukturer i Danmark
Jens Winther Johannsen har fået stillet et kontor til rådighed på Moesgaard Museum, som sammen med ROMU står bag phd.-projektet. Foto: Mathias Paul Bjørnevad-Ahlqvist
I et nyt phd-projekt vil arkæolog Jens Winther Johannsen fra ROMU udfordre den hidtidige opfattelse af, at det er var brugen af bronze, som banede vej for det lagdelte samfund i oldtidens Danmark.
Arkæologer er enige om, at oldtidens bønder engang var relativt lige. De havde samme størrelse huse, samme størrelse marker og nogenlunde samme antal husdyr. Men så skete der noget. Nogle slægter begyndte at få betydelig større rigdomme end andre.
“Man har typisk forklaret fremkomsten af disse førende slægter, med ankomsten af bronze. Man har altså forestillet sig, at adgangen til det bronze, og viden om hvordan man støbte det til våben og redskaber, har givet dem magt og rigdom,” forklarer arkæolog Jens Winther Johannsen, som netop har påbegyndt et phd-projekt der skal undersøge de allertidligste magtstrukturer i slutningen af bondestenalderen i Danmark.
Bronzealderen har efterladt os tusindvis af gravhøje med rige gravgaver, herunder utallige bronzegenstande. De mange bronzegenstande ledte til navngivningen af perioden, og det at man fandt dem i rige gravhøje gjorde, at arkæologerne satte lighedstegn mellem fremkomsten af bronze og fremkomsten af en samfundselite.
Men den teori vil Jens Winther Johannsen nu udfordre.
“Der er tegn på, at den sociale lagdeling begyndte allerede i bondestenalderen, før bronzen ankom til landet. Men her skal vi ikke kigge på gravene, men på boligerne. Der er nemlig spor af bondegårde fra bondestenalderen, som er betragteligt større end andre, med flere rum,” siger Jens Winther Johannsen.
”Forhåbentlig kan projektet være med til at gøre os klogere på de tidligste magtstrukturer i Danmark.”
Dykker ned i bondestenalderens bopladser
De store bondegårde tyder på, at nogle af stenalderens familier kunne akkumulere mere kvæg, korn og vinterfoder end andre familier, uden hjælp af bronze.
“Vi ved endnu ikke, hvordan de formåede at skabe sig disse relativt store rigdomme. Måske blev de bedre til at dyrke markerne, måske var de flere mennesket om arbejdet, eller også er der noget helt tredje på spil,” siger Jens Winther Johannsen.
I sit phd-projekt vil han granske tidligere fund fra bondestenalderens bopladser, primært fra østdanmark:
“Jeg vil både kigge på husenes størrelse, og undersøge sporene af hvad de levede af, dvs korn, dyreknogler fra husdyr og jagt, eller muslingeskaller og spor efter fiskeri,” siger Jens Winther Johannsen.
Derudover vil arkæologen kigge på genstande, der er relateret til landbrugsproduktion, jagt og fiskeri, såsom flintsegl, vævevægte, lerkar og pilespidser.
“Det er puslespilsbrikker der tilsammen skaber et billede af, hvad der gjorde dem velstående og magtfulde. Og forhåbentlig kan projektet være med til at gøre os klogere på de tidligste magtstrukturer i Danmark,” siger Jens Winther Johannsen
Over de næste par år dykker Jens ned i udgravningsrapporter og fund fra bondestenalderen i Østdanmark, og skriver løbende tidsskriftartikler. Phd-projektet forventes afsluttet i 2023.
Jens Winther Johannsens phd-projekt er støttet af Louis Hansen Fonden, Augustinus Fonden, Møller-Clausens Fonden og Kulturministeriets Forskningsudvalg og er et samarbejde mellem ROMU og Moesgaard Museum.
FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE
LÆS HELE SERIEN "MØD DYRENE I FJORDEN":
Færgegården inviterer til sort magi og finurlige dyr i sommerferien
Alle sanser skal i brug, når Frederikssund Museum, Færgegården, inviterer børn og deres familier til at gå på opdagelse i naturen både til lands og til vands i sommerferien. I museumshaven kan man gå på jagt efter naturens magi og den ”sorte bogs” magiske trylleremse. Derudover skal fjordens dyr både røres, lugtes og smages.
Mød dyrene i fjorden – fortællinger om småfiskene
Spåfisken, gråmanden og ålekællingen. Det lyder som noget fra et sælsomt eventyr, men det er det ikke. Det er nogle af de småfisk og den fiskeyngel, man kan møde på det lave vand i fjorden, og som fortidens fiskerbønder gav øgenavne alt efter deres brug og forhold til dem. I dag kender vi dem som tangnålen, sandkutlingen og ålekvabben.
Mød dyrene i fjorden – fortællinger om muslingerne
De har lagt navn til et populært porcelæn. De kan efter sigende forudsige storm og endda helbrede pest. Og så blev de solgt som gødning i 1800-tallet og brugt som tilskudsfoder til æglæggende høns i 1900-tallet. Fjordens muslinger er alsidige, mystiske og mere spændende, end man lige skulle tro.
Mød dyrene i fjorden – fortællinger om strandkrabben
Asken af små krabber kan med fordel drysses på bylder i anus… Det mente man i hvert fald i 1500-tallet. I 1800-tallet gav man levende krabber som legetøj til børnene, eller trådte dem ihjel på skibsdækket, fordi de havde ødelagt fiskerruserne. Krabben er et af fjordens mest fascinerende dyr. Den kan fx gro et nyt ben, hvis den mister det, trække vejret gennem vandet i sit eget skjold og tisse ud af kanaler ved øjnene.
Mød dyrene i fjorden – fortællinger om rejen
I Roskilde fjord har vi både før og nu kunnet bryste os af at have den eftertragtede fjordreje, som anses for at være en luksuriøs delikatesse. Men vidste du, at fjordrejen faktisk ”bare” er en almindelig reje, der har fået et fancy kælenavn? Eller at fjordens hestereje til alle tider har været en upopulær spise – kun pga. dens farve?
Mød dyrene i fjorden – fortællinger om silden
Indtil midt 1800-tallet var silden et fast indslag i danskernes morgenmad, og i dag er julebordet ikke komplet uden den. Men vidste du, at silden efter sigende kan være ganske farlig at spise, hvis du ikke husker at fjerne dens sjæl og brække dens ryggrad? Det sætter sine tydelige spor i både kultur, sprog og tro at være en populær fisk.
