SOMMERFLID

Skibslaug

SEJLENDE KULTURARV

Fiskerbåden “Sommerflid” ejes af Museumsorganisationen ROMU og er knyttet til Frederikssund Museum, Færgegården

Skibslauget Sommerflid er en interessegruppe der, med støtte fra museet, på fælles arbejdsdage vedligeholder båden og sørger for søsætning og vinteropbevaring.

Skibslaugets medlemmer har adgang til at sejle ture med Sommerflid og bidrager dermed til erindringen om den gamle fiskertradition på Roskilde Fjord. En vigtig aktivitet for skibslauget Sommerflid er desuden at arrangere og deltage i årlige træf for fjordens træbåde. Sommerflid opbevares om vinteren behørigt overdækket på land i Kignæs havn i Jægerspris, ikke langt fra den ankerplads i Vænget, hvorfra Sommerflid drog ud på talrige fisketogter.

Alle med lyst til at støtte skibslaugets arbejde opfordres til at melde sig ind i lauget.

Medlemskab kan tegnes ved henvendelse til: 
Frederikssund Museum, Færgegården
+ 45 46 31 81 50

HISTORIEN OM H 1376 – SOMMERFLID

I 1915 bestilte fiskerfamilien Kalleshave i Jægerspris fiskefartøjet Sommerflid på nu nedlagte Frederikssund Skibsværft. Sommerflid var i drift frem til ca. 1965, i hvilken periode Kalleshaverne drev et af 1900-tallets største bundgarnsfiskerier i Roskilde Fjord. Efter 1965, og 35 år frem, var båden ejet af fiskere i Hundestedområdet.

Sommerflid var forsynet med sejl som det vigtigste fremdriftsmiddel samt en 8 hk glødehovedmotor fra ‘Hein og Sønner’ i Randers.

Båden var i sin tid egnens første og største fiskerfartøj med motor. Etnolog Thomas Højrup, Københavns Universitet, beskriver Sommerflid med orderne: ”et eksemplar af drivkvasernes efterfølger, de større halvdæksbåde med glødehovedmotor, beregnet til bundgarnsfiskeri på fjorden samt krogfiskeri, sildegarn og sæljagt i Kattegat.”

Sejlende Kulturarv

I 1996 købte Frederikssund Museum, Færgegården Sommerflid. Et skibslaug påtog sig at stå i spidsen for en restaurering af båden, som i 2001 blev erklæret for bevaringsværdig af Skibsbevaringsfonden.

Arbejdet med restaureringen blev udført på Rudkøbing Bådebyggeri i vinteren 2001-02, med støtte fra Skibsbevaringsfonden samt kommunale og private sponsorer. I 2003 lykkedes det at indsamle så mange midler, at der kunne bestilles sejl til Sommerflid. Sejlene, et gaffelstorsejl med løs fod, en fok og en flyvende klyver, blev syet i rødbrun clipperdug af sejlmager Niels Hansen, København.

Fakta om Fiskerbåden H 1376 – Sommerflid 
BYGGET: 1915 på Brdr. Andersens Skibsværft i Frederikssund. Båden er klinkbygget eg på eg med dæk af fyr og udstyret med sejl og hjælpemotor.
BRUTTO: 6,35 ton
NETTO: 1,93 ton
LÆNGDE: 28 fod (8,85 m)
BREDDE: 10 fod (3,15 m)
MOTOR: 55 hk Fiat Diesel (nuværende)
SEJLFØRING: Gaffelstorsejl, fok og klyver

Sommerflid i Frederikssunds havn

Sommerflid stævner ud

Sommerflid ved kaj

Sommerflid på fjorden

Til top
X
post-5018

Færgegården inviterer til smagfulde naturoplevelser i skov og have

BEGIVENHED

12.08.2021

Færgegården inviterer til smagfulde naturoplevelser i skov og have

Naturen er ét stort spisekammer. På Færgegårdens to sanketure i september kan man blive klogere på, hvad der kan spises – og hvad der ikke kan. Foto: ROMU

To lørdage i september arrangerer Frederikssund Museum, Færgegården sanketure i naturen omkring Roskilde Fjord. Med en naturvejleder og fortællinger om den spiselige naturs kulturhistoriske betydning, kan man få øjnene op for alt det smagfulde grønne, der gror lige uden for hoveddøren.

Fjordboere har altid levet i tæt konkakt med naturen. Det sætter Frederikssund Museum, Færgegården fokus på ved to sanketure, hvor deltagerne lærer, hvordan man indsamler og benytter vilde planter, ligesom fjordboerne har gjort det gennem århundreder.

En naturvejleder fra Vild Mad vil guide deltagerne gennem skov, have og grøftekanter og vise, hvordan man kender forskel på det, der kan spises, og det, der ikke kan. Her får deltagerne et nærmere og anderledes indblik i det frugt og grønt, som naturen gennem året bugner af. Undervejs får man kulturhistoriske fortællinger om det sankede, og om hvordan fjordboerne har brugt det gennem historien, hvor naturen var deres primære spisekammer.

”Den fjord, skov og endda de grøftekanter, vi går langs med her i Frederikssund hver eneste dag, er i virkeligheden ét stort, grønt spisekammer. Sådan har det været lige siden oldtiden, men det tænker langt de færreste af os over i dag. På sanketuren her kan man blive klogere på, hvordan vi stadig i dag kan nyde godt af de mange grønne ressourcer,” fortæller Færgegårdens museumsinspektør Line Jandoria Jørgensen.

For store og små, nye og erfarne
Alle fra 6 år og opad er velkomne til at deltage i sanketurene, som kan nydes af både nybegyndere og øvede – uanset om man er helt grøn i sankning eller er en haj til spiselige planter.

Sanketurene afsluttes i Færgegårdens museumshave ved bålpladsen. Her får deltagerne både tips til at bruge naturen hjemme i køkkenet og mulighed for at smage på den vilde natur, de har sanket.


Tid, pris og sted
Vil man med på én af sanketurene, har man chancen den 11. eller 25. september.
Begge dage fra kl. 11:00-14:00.
Turene starter ved Frederikssund Museum, Færgegården.
Medbring egen frokost
Prisen er 75 kr. (+billetgebyr)
Billetter købes via billetto.dk

FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER FRA FÆRGEGÅRDEN

Heks, helgen og græsenke

Heks, helgen og græsenke

Mange af de traditioner og skikke, vi i dag forbinder med Sankt Hans aften, stammer oprindeligt fra den gamle Valborgsfejring, som lå om aftenen d. 30. april. Bålbrænding, hekse og social sammenkomst er derfor nogle af nøgleordene for denne mere eller mindre glemte højtid. Men det er vild ild, besvangrede græsenker og social udskamning imidlertid også.

læs mere
Enestående pynteknap med Tyr og Fenrisulven som motiv kan opleves på Færgegården

Enestående pynteknap med Tyr og Fenrisulven som motiv kan opleves på Færgegården

Et opsigtsvækkende fund får midlertidigt plads i Frederikssund Museum, Færgegårdens udstilling, når museet igen åbner for publikum. For første gang udstilles en særlig pynteknap, som er fundet på Hornsherred, og som kaster nyt lys på myten om Tyr og Fenrisulven. Man skal dog ikke vente for længe, hvis man vil opleve den lokalt – pynteknappen skal senere overgå til Nationalmuseets danefæ-vurdering.

læs mere
Påskeægget er symbol på livskraft og frugtbarhed

Påskeægget er symbol på livskraft og frugtbarhed

Påsken falder forskelligt fra år til år men altid i marts eller april, som også er forårstid – og det er ikke tilfældigt. Påsken har sine rødder godt plantet i den før kristne vårfejring. Efter en lang hård vinter, bliver dagene endelig lysere og længere. Have, marker og skov begynder at give nye lysegrønne spirer, grønt bliver igen en del af kosten, køerne begynder igen at give mælk og hønsene æg. Den levende periode afløser den døde. Det har været intet mindre end en magisk tid.

læs mere
Naturen gækker os, så vi gækker hinanden

Naturen gækker os, så vi gækker hinanden

”Skynd dig afsted til kræmmeren knægt, vi mangler en rugbrødsforlænger.” ”Det brænder, det brænder! Åh nej kirken brænder! Skynd dig at løbe derover.” Sådan kunne en aprilsnar lyde i 1700-tallet, når folk forsøgte at gøre hinanden til nar. Det at narre hinanden på udvalgte dage er noget, man har gjort i hele Europa og på flere forskellige tidspunkter af året. Skikken har især været knyttet til vigtige skift i naturens cyklus, hvor naturen selv driver gæk med mennesket.

læs mere
Lukket – grundet udstillingsombygning