september, 2023
lør30sep10:0015:00LÆR AT LAVE PLANTETRYK10:00 - 15:00
Detaljer om begivenheden
Færgegården inviterer til en dejlig dag i museumshaven med planter, kreativitet og spændende historier. Kom med, når vi finder blomster og blade og bruger dem til at lave smukke plantetryk. Lige
Mere
Detaljer om begivenheden
Færgegården inviterer til en dejlig dag i museumshaven med planter, kreativitet og spændende historier. Kom med, når vi finder blomster og blade og bruger dem til at lave smukke plantetryk.
Lige så længe der har boet mennesker ved fjorden i Frederikssund, har naturens grønne skattekammer spillet en vigtig rolle for det liv, der her er blevet levet. Denne dag kan du komme på opdagelse i Færgegårdens museumshave og lære, hvordan du stadig kan nyde godt af naturens mange grønne ressourcer.
Vi får besøg af plantefarver Fria Gemynthe, der vil fortælle om de lokale planter og deres brug før i tiden. Sammen med Fria samler vi blade og blomster, som vi derefter bruger til at lave smukke og holdbare plantetryk.
Plantetryk kendes af mange som ecoprint. Det er en metode hvor man opnår et direkte tryk fra plantedelen (blomst, blad, stængel) på et stykke stof. Resultaterne bliver aldrig ens og mulighederne er mange! Til dette arrangement vil du lære, hvordan metoden kan udføres på en bæredygtig måde der både er skånsom over for mennesker og miljø, men samtidig giver vedvarende resultater.
Til arrangementet har du mulighed for at lave dit eget personlig plantetryk, som du kan tage med hjem.
Tid, pris og sted
30. september 2023 kl. 10-15.
85 kr. (+billetgebyr)
Billetter købes via billetto.dk
Færgelundsvej 1, 3630 Jægerspris
Tidspunkt
(Lørdag) 10:00 - 15:00
Adresse
Færgegården