Kom med tilbage til de brølende 20’ere
13.07.2021
Når Frederikssund Museum, Færgegården den 7. august ved arrangementet “Jazz i museumshaven” dykker ned i 1920’ernes farverige årti, med jazz, dans og mode, leveres musikken af Blå Mandag Jazzband. Foto: Blå Mandag Jazzband.
Frederikssund Museum, Færgegården inviterer til jazz i museumshaven, hvor vi vil blive klogere på 1920’ernes dans, musik og mode. Det foregår 7. august.
- august 2021 byder Færgegården op til dans. Det foregår ved en stemningsfuld aften i museumshaven, som kommer til at stå i 1920’ernes og jazzens tegn.
Vi skal både skal udforske musikken, dansen og moden fra et af de mest frigjorte og farverige årtier i kulturhistorien.
Medbring din egen mad og nyd en sommeraften, hvor det populære ”Blå Mandag Jazzband” spiller, og hvor vi, sammen med danser og musikekspert Per (Rock) Mogensen, vil kaste os over jazzens historie.
Per (Rock) Mogensen vil også underholde og guide de interesserede gennem dansetrin fra 1920’erne, som vi kan afprøve resten af aftenen til de lystige toner fra ”Blå Mandag Jazzband”.
Vi skal desuden udforske de brølende 1920’eres hverdag og fest – gennem årtiets fascinerende mode og beklædningshistorie. Den måde vi klær’ os på afspejler ofte de dybere kulturelle og samfundsmæssige tendenser, der præger tiden. Modehistoriker Frederikke Heick vil tage os med på dén rejse gennem et farverigt mellemkrigstidsmodeshow. Kom gerne selv i dit flotteste 1920’er inspirerede outfit.
AFTENENS PROGRAM
16.00
Museet åbner for aftenens arrangement
16.15 – 16.45
Historisk modeshow – 1920’erne fortalt gennem vores klær’
17.00 – 17.45
Fortælling om jazzens kulturhistorie med musikeksempler
18.00 – 18.45
Blå Mandag Jazzband spiller
19.00 – 19.30
Danseundervisning i tidens trin
19.45 – 20.30
Blå Mandag Jazzband spiller
20.45 – 21.30
Blå Mandag Jazzband spiller
Museet byder på gratis saftevand og småkager til børnene, og der vil være salg af drikkevarer til de voksne. Medbring picnictæppe og egen madpakke, som kan nydes frit i museumshaven. Drikkevarer kan købes på museet.
Tilmelding og coronapas nødvendigt.
NB! Hele arrangementet foregår udenfor. Husk praktisk tøj og evt. et tæppe.
Tid, pris og sted
Lørdag den 7. august kl. 16.00-22.00
Gratis 0-18 år, 100 kr. for voksne (+billetgebyr)
Billetter købes via billetto.dk her.
Frederikssund Museum Færgegården, Færgelundsvej 1, 3630 Jægerspris
Grundet Covid-19 er tilmelding og billetkøb på forhånd nødvendigt.
FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER FRA FÆRGEGÅRDEN
Broen over Græse Å giver os et hint om fortidens Frederikssund – men kun et hint
Græse Å løber ind i Frederikssund Kommune fra den udtørrede sø, Lange Sø. En gammel stenbro henover åen fortæller historier fra fortiden, og arkæologerne arbejder på at få mere viden om stedet
Husker du skeletterne på Tørslev Hage? Mød de to stenaldermænd, som knoglerne tilhørte
Det skabte en del opmærksomhed, da ROMUs arkæologer i foråret 2020 overtog en sag fra Nordsjællands Politi. Menneskeknoglerne, der var dukket op på en sommerhusgrund, viste sig heldigvis at være af noget ældre dato end først frygtet. Arkæolog Jens Winther Johannsen fortæller her, hvad han og de andre arkæologer nu ved om ’sagen’.
Torturer en kat og hiv hovedet af en hane
Bag om traditionerne med Færgegården: Denne gang om Fastelavn.
Kyndelmisse: Flæsk modvirker rygsmerter
Bag om traditionerne med Færgegården: Bliv klogere på Kyndelmisse
Fra direktør i byggebranchen til frivillig i ROMU: Keld vil skabe rum til udfoldelse
80-årige Keld Fuhr er frivillig i ROMU som formand for Færgegårdens Venner. Nu træder han ind i ROMU’s bestyrelse, hvor han vil trække på sin ledelseserfaring fra byggebranchen.
24. december – Helligtrekonger
I 1700-tallet varede julen og julefreden i 12 dage, som gik fra 25. december til helligtrekongersaften 5. januar. I den periode var det forbudt at arbejde. Man skulle holde julefred.