Sværd fra Frankerriget var luksusvare hos de nordiske vikinger

Sværd fra Frankerriget var luksusvare hos de nordiske vikinger

OM MUSEET MUSEETS HISTORIE FÆRGEGÅRDENS VENNER SOMMERFLID MUSEUMSKLUB ARKÆOLOGI RUNDVISNING OG UNDERVISNING RUNDVISNING UNDERVISNING NYHEDER OG ARTIKLER PÅ SPORET AF FORTIDEN – FOTOUDSTILLING OM UDSTILLINGEN OM AT FÆRDES I NATUREN NYHEDSBREV KONTAKT TIL FORSIDEN Sværd...
Metaløkserne fra Skibby

Metaløkserne fra Skibby

OM MUSEET FÆRGEGÅRDENS VENNER SOMMERFLID MUSEUMSKLUB ARKÆOLOGI RUNDVISNING OG UNDERVISNING RUNDVISNING UNDERVISNING BLOG PÅ SPORET AF FORTIDEN – FOTOUDSTILLING OM UDSTILLINGEN OM KONKURRENCEN OM AT FÆRDES I NATUREN NYHEDSBREV KONTAKT TIL FORSIDEN 17.06.2020...
Gådefulde sten bevarer deres hemmelighed

Gådefulde sten bevarer deres hemmelighed

OM MUSEET FÆRGEGÅRDENS VENNER SOMMERFLID MUSEUMSKLUB ARKÆOLOGI RUNDVISNING OG UNDERVISNING RUNDVISNING UNDERVISNING NYHEDER OG ARTIKLER PÅ SPORET AF FORTIDEN – FOTOUDSTILLING OM UDSTILLINGEN OM KONKURRENCEN OM AT FÆRDES I NATUREN NYHEDSBREV KONTAKT TIL FORSIDEN...
Til top
X
post-5050

Kom til UHYGGELIG Allehelgen på Færgegården

BEGIVENHED

Kom til UHYGGELIG Allehelgen på Frederikssund Museum, Færgegården

06.10.2021

Ved du, hvordan man forhindrer en død i at gå igen, gør hekse så blide som kattekillinger eller beskytter sig mod de lumske trolde i skoven? NEJ?? Så må du hellere komme til Allehelgen på Færgegården i efterårsferien! (Hvis du altså tør…)

Når vi i efteråret fejrer Halloween, som er beslægtet med det gamle danske Allehelgen, er alle de overnaturlige væsener, gespenster og gengangere ude efter dig. Åmanden venter utålmodigt i vandet på et drukneoffer, Ellefolket vil holde dig fanget i den dybe mørke skov, heksen vil ødelægge alle dine ting, og de døde stiger op fra deres grav. Sådan tænkte man i hvert fald før i tiden.

Heldigvis er der meget, man mente man kunne gøre for at beskytte sig mod de onde kræfter. Så kom til Allehelgen på Færgegården, hvor vi gennem en række udfordringer og opgaver finder ud af, om vi med fortidens tips og tricks kan vinde kampen mod de onde væsener og uhyggelige genfærd.

Hver time begynder en tur rundt i museumshaven, hvor en gys-og-gru-ekspert vil tage jer med ud på en mission for at afværge det onde. Turen varer ca. 1,5 time.

Tid: 18.-22. oktober kl. 11-12.30, 12.00-13.30 og 13-14.30.

Sted: Frederikssund Museum, Færgegården, Færgelundsvej 1, 3630 Jægerspris.

Pris: 0-18 år: Gratis, men pladsreservation kræves. Børn skal være ifølge med en voksen.
Voksne: 50 kr. (+ billetgebyr)
Billetter købes/reserveres via billetto.dk. 

 

ROMUs mange efterårsferieaktiviteter

Inspiration til mere sjov i efterårsferien:

Der er aktiviteter for alle, når ROMUs besøgssteder inviterer til efterårsferiesjov i Lejre, Frederikssund og Roskilde kommuner. Bliv detektorfører for en dag i Lejre eller bryg din egen æblemost på Tadre Mølle. På RAGNAROCK kan hele familien løse gåder på Roskilde Festivalplads, og dybt under Stændertorvet midt i Roskilde kan du hjælpe politiet med at opklare en mordsag!

Hele programmet kan ses på www.romu.dk/efteraarsferie

 

FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER FRA FÆRGEGÅRDEN

Hold sankthans på Færgegården og udforsk traditionerne

Hold sankthans på Færgegården og udforsk traditionerne

Der vil være nye punkter på programmet, når Frederikssund Museum, Færgegården igen i år inviterer til sankthans i den stemningsfulde museumshave. Der er som altid lagt op til en hyggelig aften på picnictæppet med medbragt madpakke, bål og midsommervise, men som noget nyt skruer museet i år op for de kulturhistoriske fortællinger og aktiviteter. Og i år kræver arrangementet billet.

læs mere
Ingen heks og ingen midsommervise

Ingen heks og ingen midsommervise

Sankthans traditionen, som vi kender den i dag, har overraskende få ligheder med de sankthans skikke, vores forfædre havde for bare 200-300 år siden. Bålet var et vågeblus, som typisk blev tændt til Valborgsaften og ikke sankthans, der var ikke nogen heks på bålet, og man sang ikke midsommervisen. Til gengæld var naturens magi på sit højeste, mente man. Planter, luft, vand og dug kunne kurere alverdens skavanker.

læs mere
Heks, helgen og græsenke

Heks, helgen og græsenke

Mange af de traditioner og skikke, vi i dag forbinder med Sankt Hans aften, stammer oprindeligt fra den gamle Valborgsfejring, som lå om aftenen d. 30. april. Bålbrænding, hekse og social sammenkomst er derfor nogle af nøgleordene for denne mere eller mindre glemte højtid. Men det er vild ild, besvangrede græsenker og social udskamning imidlertid også.

læs mere
post-4760

Enestående pynteknap med Tyr og Fenrisulven som motiv kan opleves på Færgegården

BEGIVENHED

3D animering: ROMU/Amanda Sjøbeck.

Enestående pynteknap med Tyr og Fenrisulven som motiv kan opleves på Færgegården

15.04.2021

Et opsigtsvækkende fund får midlertidigt plads i Frederikssund Museum, Færgegårdens udstilling, når museet igen åbner for publikum. For første gang udstilles en særlig pynteknap, som er fundet på Hornsherred, og som kaster nyt lys på myten om Tyr og Fenrisulven. Man skal dog ikke vente for længe, hvis man vil opleve den lokalt – pynteknappen skal senere overgå til Nationalmuseets danefæ-vurdering.

Det var en detektorfører, der fandt den lille pynteknap ved Selsø Vestby på Hornsherred i 2019. Nedlukningen i 2020 medførte, at museet har ventet med at udstille den indtil nu, så flere kan få glæde af oplevelsen.

Pynteknappen er nemlig ganske særlig: dens gådefulde motiv viser myten om Tyr og Fenrisulven, som er nedskrevet i middelalderen efter kristendommens indtog og kendt fra de islandske sagaer. Men pynteknappens udformning, udsmykning og dyreornamentik er typisk for sen jernalder og vikingetid. Det viser, at myten om Tyr og Fenris er opstået, længe før den blev skrevet ned.

”Der findes ganske få andre afbildninger af myten, som ligesom pynteknappen er samtidige med asatroen og de mundtlige genfortællinger af myten – og altså også fra før myten blev skrevet ned. Men på pynteknappen, som vi nu har fundet, er det tydeligvis en kamp, der er afbildet. Den fremstilling af myten om Tyr og Fenris har vi ikke set før, hverken i de andre tidligere afbildninger eller fra middelalderens nedskrevne versioner af myten. Så det nye fund giver os et rigere billede af de mange forskellige versioner, myten har eksisteret i, før den blev nedskrevet,” forklarer arkæolog Palle Østergaard Sørensen fra museumsorganisationen ROMU, som Frederikssund Museum, Færgegården er en del af.

Hånd og ulvemund leder på sporet af myten

Motivet viser en dramatiske kamp mellem menneske og dyr. De to er viklet godt ind i hinanden, og en hånd holder fast i underkæben på et stort dyr.

”Fordi motivet viser en hånd og det ulvelignende dyr, leder det os på sporet af myten om Tyr og Fenrisulven. Selve motivet er omkranset af et fletbånd, der kan tolkes som lænken Gleipner, der i myten holder Fenrisulven fanget,” fortæller Palle Østergaard Sørensen

Myten om Tyr og Fenrisulven fortæller, hvordan de nordiske guder tre gange forsøgte at lænke ulven Fenris. Ved de første to forsøg sprængte ulven let kæderne. En tredje og speciel lænke, kaldet Gleipner, blev derfor lavet. For at lokke Fenrisulven til at lade sig teste en sidste gang, lagde Tyr sin hånd i munden på ulven som en form for pant. Kæden blev lagt om halsen, og da ulven hurtigt indså, at den ikke kunne sprænge kæden, bed han sammen, så Tyr mistede sin hånd. Fenrisulven bliver herefter holdt fanget indtil Ragnarok, som ifølge mytologien er verdens undergang.

Pynteknappen skulle ses

Hvad den lille pynteknap har været brugt til, står ikke helt klart for ROMUs arkæologer. Men den dateres til vikingetiden, og Palle Østergaard Sørensen forklarer, at den har været placeret et sted, hvor det var meningen, at den skulle ses:
”En knap med så detaljeret motiv og i forgyldt bronze kan have siddet på seletøjet til en hest eller som knap på et skrin. Den er i hvert fald bemærkelsesværdig og må have siddet så andre har kunne få øje på den” fortæller Palle Østergaard Sørensen.

Pynteknappen kan fra den 21. april ses i Frederikssunds Museum, Færgegårdens udstilling, hvor man også kan opleve et udvalg af andre danefæfund fra Selsø Vestby. Senere vil pynteknappen blive overdraget til Nationalmuseet, som skal vurdere, om den er danefæ og dermed tilhører Nationalmuseets samling.

 

Frederikssund Museum, Færgegårdens åbningstider fra 21. april:
Tirsdag – Søndag kl. 11-15

På pynteknappen, som er fundet på Hornsherred, ses en dramatisk kamp mellem Tyr og Fenrisulven. Den fremstilling af myten har forskerne ikke set før. Illustration: Trine Sejthen/ROMU.

ROMU holder sig løbende opdateret om gældende retningslinjer for, hvordan besøgsstederne bedst passer på de besøgende. Foreløbig står det klart, at der bl.a. vil være krav om coronapas, når museerne forhåbentlig kan åbne fra den 21. april. Det vil sige, at man skal fremvise dokumentation for, at man er vaccineret, tidligere har været smittet, eller at man inden for de sidste 72 timer er testet negativ for covid-19.

www.romu.dk kan man løbende følge med i tiltag og retningslinjer, så alle kan passe på hinanden.

FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE

post-4491

Vidste du det? Lollikhuse var et af jægerstenalderfolkets yndlingssteder

BEGIVENHED

Vidste du det? Lollikhuse var et af jægerstenalderfolkets yndlingssteder  

Af Søren A. Sørensen, forhenværende museumsinspektør på Frederikssund museum, Færgegården.

23.03.2021

Stedet, hvor bopladsen Lollikhuse lå i jægerstenalderen, ligger i dag flere kilometer fra Roskilde Fjord. Landskabet har ændret sig markant, siden bopladsen havde sin storhedstid. FOTO: Frederikssund Museum, Færgegården.

Lige nord for Selsø Sø, på en mark der i dag ligger flere kilometer fra Roskilde Fjord, lå engang jægerstenalderbopladsen, som i dag betegnes Lollikhuse. Mange fund fra bopladsen tyder på, at stedet har været en populær jagt- og fiskeplads. Fordi kulturlagene på pladsen er meget tykke, har man under udgravningerne fundet store mængder af flintaffald og redskaber samt sjældne spor af hyttetomter.  

For omkring 6000 år siden da Jægerstenalderen nærmede sig sin afslutning, så landskabet helt anderledes ud end i dag. Landet var dækket af en tæt urskov og vandstanden i Roskilde fjord var mellem 3 og 5 m højere end i dag. Det betød at der var mange flere sunde og fjordarme, der skar sig ind langs åer og i lavtliggende områder. Et sådant lavtliggende område strækker sig fra Selsø sø i syd og imod nordøst helt ud til Roskilde fjord ved Hyllingeriis lidt syd for Skuldelev. Dette lavtliggende område var i Ertebøllekulturen for godt og vel 6000 år siden et smalt lavvandet sund, langs hvilket der lå adskillige bopladser. Antageligt fordi fiskeriet var ekstra givtigt i det smalle strømfyldte farvand, der også dannede grobund for en betragtelig østersbanke.

Derfor er det ekstra bemærkelsesværdigt at der på Lollikhusebopladsen er fundet sporene efter ikke mindre end to hytter.

Bopladsens placering i jægerstenalderen har været en ideel fiskeplads. Fiskekrogen her har været et nyttigt redskab. FOTO: Frederikssund Museum, Færgegården.

Sjældne spor efter to hytter

Til trods for at der er foretaget udgravninger på denne boplads igennem flere år, er det stadig kun en forholdsvis lille del af bopladsen som er udgravet. Det skyldes bl.a. at kulturlagene på pladsen visse steder er over 1m tykke. De tykke kulturlag vidner også om at bopladsen har været benyttet gennem mange år, hvilket også de mange tusinde flintredskaber der er fundet viser. Det er utroligt sjældent af man finder sporene efter jægerstenalderens boliger, da de som regel var ganske spinkle konstruktioner der ikke efterlod sig mange spor når jægerne forlod bopladsen og drog videre til nye jagtmarker. Derfor er det ekstra bemærkelsesværdigt at der på Lollikhusebopladsen er fundet sporene efter ikke mindre end to hytter. Begge har været let nedgravede og var derfor endnu erkendelige ved udgravningen. I hytterne var der anlagt ildsteder og omkring de forsænkede gulve var der spor efter de stager og pæle der har båret taget.

Ved udgravningen fandt man meget flintaffald og værktøj til fremstilling af benredskaber som denne. FOTO: Frederikssund Museum, Færgegården.

Fremstilling af pilespidser og benredskaber

Omkring hytterne er der fundet spor efter flinthugning og særligt et sted var der en meget høj koncentration af flintaffald, og mellem dette over 200 brudstykker af pilespidser der var gået i stykker under fremstillingen. Her har siddet en flintsmed og fremstillet pilespidser. Tæt herved har en anden jæger siddet og fremstillet benredskaber og resterne fra hans produktion blev fundet sammen med det værktøj som han benyttede til fremstilling af benredskaberne. Det er sådanne øjebliksbilleder der bringer os tættere på stenalderens befolkning og man kan næsten se hvorledes de sidste pile og benredskaber skulle fremstilles inden man forlod bopladsen for at drage videre til en anden jagtboplads, for det var sådan disse jægere levede i en evig søgen efter de bedste jagt og fiskepladser. Derfor finder vi så mange bopladser spredt ud over landskabet, de blev nemlig kun benyttet i korte perioder, men ofte vendte man tilbage året efter. Således voksede mængden af affald og efterladenskaber så de tykke aflejringer voksede år efter år og nogle steder som ved Lollikhuse nåede de en tykkelse på mere end 1 m.

Rådyropsats fundet ved Lollikhusebopladsen. FOTO: Frederikssund Museum, Færgegården.

FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER FRA FÆRGEGÅRDEN

Hold sankthans på Færgegården og udforsk traditionerne

Hold sankthans på Færgegården og udforsk traditionerne

Der vil være nye punkter på programmet, når Frederikssund Museum, Færgegården igen i år inviterer til sankthans i den stemningsfulde museumshave. Der er som altid lagt op til en hyggelig aften på picnictæppet med medbragt madpakke, bål og midsommervise, men som noget nyt skruer museet i år op for de kulturhistoriske fortællinger og aktiviteter. Og i år kræver arrangementet billet.

læs mere
Ingen heks og ingen midsommervise

Ingen heks og ingen midsommervise

Sankthans traditionen, som vi kender den i dag, har overraskende få ligheder med de sankthans skikke, vores forfædre havde for bare 200-300 år siden. Bålet var et vågeblus, som typisk blev tændt til Valborgsaften og ikke sankthans, der var ikke nogen heks på bålet, og man sang ikke midsommervisen. Til gengæld var naturens magi på sit højeste, mente man. Planter, luft, vand og dug kunne kurere alverdens skavanker.

læs mere
Heks, helgen og græsenke

Heks, helgen og græsenke

Mange af de traditioner og skikke, vi i dag forbinder med Sankt Hans aften, stammer oprindeligt fra den gamle Valborgsfejring, som lå om aftenen d. 30. april. Bålbrænding, hekse og social sammenkomst er derfor nogle af nøgleordene for denne mere eller mindre glemte højtid. Men det er vild ild, besvangrede græsenker og social udskamning imidlertid også.

læs mere
post-4591

Sværd fra Frankerriget var luksusvare hos de nordiske vikinger

BEGIVENHED

Sværd fra Frankerriget var luksusvare hos de nordiske vikinger 

05.10.2020

Ulfberth var en sand mestersmed, anerkendt i hele Europa, og vikingerne rejste langt for at erhverve sig de kostbare sværd. Foto: Palle Østergaard Sørensen

Ved en udgravning i Jørlunde fandt man for omtrent hundrede år siden et yderst velbevaret sværd fra vikingetiden. Det skulle siden vise sig, at sværdet ikke er fremstillet lokalt, men hos mestersmeden Ulfberth i Frankerriget omkring det 9. århundrede. Her får du historien om en genstand fra udstillingen på Frederikssund Museum, Færgegården – Ulfberth-sværdet, som engang var en luksusvare og i høj kurs hos de nordiske vikinger.

I udstillingerne på Frederikssund Museum, Færgegården og på Roskilde Museum er der fokus på det store offerområde ved Jørlunde, hvor genstande fra både jernalder og vikingetid er ofret i stort tal. Et af de mere spektakulære fund herfra er et helt bevaret jernsværd fra vikingetiden.

 

Sværdets rejse gennem det danske museumslandskab

Sværdet blev oprindeligt fundet ved tørvegravning i en af moserne ved Jørlunde, men kort tid efter blev det solgt til en handelsmand, der igen solgte det videre til museet i Odense. Herfra blev sværdet i 1924 sendt til konservering på Nationalmuseet, hvor man havde den opfattelse, at stykket faktisk burde betragtes som danefæ og afleveres til museet i København. Sværdet endte dog i Odense, hvor det indgik i museets samling frem til 1996. Herefter blev sværdet overgivet til Frederikssund Museum, Færgegården, som på det tidspunkt havde overtaget ansvaret for arkæologien i området ved Jørlunde.

Sværdet er godt 90 cm langt, og selve skæftet består af en over- og underhjalte samt en fæsteknap. Disse stykker er udsmykket med fine indlagte tråde i kobber og sølv. Selve grebet har været fremstillet af organisk materiale. Sværdklingen bærer i dag præg af, at sværdet er blevet konserveret ad flere omgange. I 1924 kunne man tydeligt se, at klingen er mønstersmedet af jernstykker med forskelligt indhold af stål, – en teknik, som kaldes damascering. Der kunne på dette tidspunkt også anes dele af en indskrift på langs af klingen. Da sværdet i 2017 skulle indgå i den nye permanente udstilling på Frederikssund Museum, Færgegården, fik vi foretaget en røntgenoptagelse, der kunne vise indskriften. Ved at kombinere røntgenfotoet med en ældre optagelse fra Odense kunne indskriften nu læses som:

+ VLFBERH+T.

På samme måde som i dag har man i vikingetiden fremstillet dårlige kopier af eftertragtede varer, som der var rift om blandt de nordiske vikinger.


En luksusvare blandt datidens mange kopivarer

Der er tale om et kendt mesterstempel fra smeden Ulfberth, som arbejdede i det Frankiske område i Mellemeuropa i det 9. årh. e.Kr. Her smedede han de bedste sværdklinger, som kunne fremstilles på dette tidspunkt. På dette tidspunkt var det forbudt at eksportere våben ud af frankerriget alligevel findes sværd af denne type spredt ud over hele Europa med en koncentration i Skandinavien og Baltikum. I modsætning til vores sværd har mange af de sværd, som er fundet uden for frankerriget en helt forvansket indskrift, og det har vist sig, at klingen i disse tilfælde er smedet af dårligt jern. Fremstillingen af disse kopisværd fortsætter helt op i det 11. årh. hvor man for længst er stoppet med at fremstille ægte Ulfberthsværd. På samme måde som i dag har man i vikingetiden fremstillet dårlige kopier af eftertragtede varer, som der var rift om blandt de nordiske vikinger. Ligesom et par billige kopisko med NIKE logo hurtigt viser sig ikke at leve op til forventningerne, har vikinger med kopisværd sikkert også måttet se kendsgerningerne i øjnene, måske med fatale konsekvenser til følge.

FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER FRA FÆRGEGÅRDEN

Hold sankthans på Færgegården og udforsk traditionerne

Hold sankthans på Færgegården og udforsk traditionerne

Der vil være nye punkter på programmet, når Frederikssund Museum, Færgegården igen i år inviterer til sankthans i den stemningsfulde museumshave. Der er som altid lagt op til en hyggelig aften på picnictæppet med medbragt madpakke, bål og midsommervise, men som noget nyt skruer museet i år op for de kulturhistoriske fortællinger og aktiviteter. Og i år kræver arrangementet billet.

læs mere
Ingen heks og ingen midsommervise

Ingen heks og ingen midsommervise

Sankthans traditionen, som vi kender den i dag, har overraskende få ligheder med de sankthans skikke, vores forfædre havde for bare 200-300 år siden. Bålet var et vågeblus, som typisk blev tændt til Valborgsaften og ikke sankthans, der var ikke nogen heks på bålet, og man sang ikke midsommervisen. Til gengæld var naturens magi på sit højeste, mente man. Planter, luft, vand og dug kunne kurere alverdens skavanker.

læs mere
Heks, helgen og græsenke

Heks, helgen og græsenke

Mange af de traditioner og skikke, vi i dag forbinder med Sankt Hans aften, stammer oprindeligt fra den gamle Valborgsfejring, som lå om aftenen d. 30. april. Bålbrænding, hekse og social sammenkomst er derfor nogle af nøgleordene for denne mere eller mindre glemte højtid. Men det er vild ild, besvangrede græsenker og social udskamning imidlertid også.

læs mere

post-4222

Metaløkserne fra Skibby

BEGIVENHED

17.06.2020

Metaløkserne fra Skibby

Af Nadja M. K. Mortensen

De to økser til venstre blev fundet ved en detektering af en mark øst for Skibby centrum i forbindelse med en arkæologisk udgravning. De to økser til højre blev fundet ved en efterfølgende undersøgelse af findestedet. Billede: Nadja M. K. Mortensen, ROMU.

I efteråret 2019 blev der fundet fire metaløkser på en mark øst for Skibby centrum. De er alle fire blevet deponeret ved et vådområde i slutningen af stenalderen.
Foruden kultiske handlinger afslører fundet velstand og tidlige forbindelser til det europæiske kontinent!

Fra den 1. juli kan du se de fine økser på Frederikssund Museum, Færgegården.

I oktober og november 2019 gennemførte ROMU en arkæologisk udgravning i Skibby forud for en udstykning. Ved udgravningen blev der registreret anlæg fra både oldtid, efterreformatorisk (dvs. efter reformationen i 1536) og nyere tid i form af to huse, to staklader, spredte stolpehuller og gruber, en skelgrøft samt resterne af en mulig gravhøj, som er blevet brugt som affaldshul i nyere tid.

De første økser dukker op

Mod udgravningens afslutning blev museet kontaktet af Lejre – Arkæologisk Forening, som ønskede at gå området over med detektor.

I en weekend i november detekterede to af foreningens medlemmer arealet, og her fandt de to små økser, der var fremstillet af metal. Det er de to økser længst til venstre på det første billede.

Økserne blev fundet ved et vådområde, og de stammer begge fra slutningen af stenalderen. De er fremstillet af en kobberlegering, men om der er tale om kobber eller bronze er uklart. For at få dette afgjort skal der foretages en metallurgisk analyse. Vi forventer dog, at der er tale om kobber, da de fleste økser fra stenalderen er fremstillet af denne type metal.

Arkæologer og detektorførere i fælles søgen efter flere økser

Metaløkser har formodentlig ikke tjent et praktisk formål, men har snarere været brugt som bytteobjekter og kultiske genstande. De findes ofte enkeltvis eller som del af større depoter, der er blevet gravet ned i vådområder, som ofre til guddommelige magter.

Depotfund er på den måde interessante, fordi de fortæller om de skikke og den tro man havde. Samtidig afspejler de økonomisk overskud og velstand; Genstande af metal, som f.eks. økserne fra Skibby, har haft stor økonomisk værdi og har desuden haft symbolsk værdi, fordi genstandene ikke har været allemandseje. Depotfundene afspejler derfor også et økonomisk overskud, fordi man har haft råd til at skille sig af med genstandene – også selvom de blev ofret til højere magter.

Da der blev fundet to økser ved detekteringen i Skibby, var der mulighed for, at der var tale om et større depot. Museet besluttede derfor at foretage en mindre arkæologisk undersøgelse på stedet, hvor økserne blev fundet. Vi ville gerne både se, om vi kunne finde flere økser og lede efter selve nedgravningsstedet.

Undersøgelsen fandt sted fredag den 29. november 2019 i samarbejde med detektorførere fra Lejre – Arkæologisk Forening. Et stort fremmødt detektorhold detekterede overfladen. Herefter blev der trukket et tyndt lag muld af med maskine. Efter hvert lag, der blev rømmet af, gik detektorfolkene både bunker og flader over med deres detektorer, og sådan fortsatte vi møjsommeligt i en vekslen imellem detektering og afgravning af muld i tynde lag.

To arkæologer fra museet gav besked til maskinføreren om, hvor og hvor meget jord han skulle tage af og gik fladen over med skovl efter hver afrømning.

De tre mindste økser fra Skibby er formodentlig alle blevet produceret i Danmark. Til gengæld stammer den største af økserne fra Bøhmen, i det nuværende Tjekkiet.

Flere økser viste sig

Ved undersøgelsen blev der fundet en del metalaffald fra nyere tid og et fragment af et dragtspænde fra jernalderen. Men mest interessant i denne sammenhæng var, at der faktisk blev fundet yderligere to metaløkser. Den ene økse, den der er længst til højre på det første billede, blev fundet af den ene af arkæologerne, der opdagede den, da maskinføreren havde trukket et tyndt lag jord af. Den lå vandret i jorden og var kun blevet skrabet ganske let af maskinen. Den anden økse blev fundet af detektorfører Dean Hobbs ved en eftersøgning af den ene af bunkerne.

Begge økser er, ligesom de første to, blevet dateret til den sidste del af stenalderen, og det antages derfor, at de alle fire har været en del af det samme depotfund.

En økse langvejs fra

Alle økser blev fundet i muldjord og med lidt afstand imellem, men alle tæt på vådområdet. Det er muligt, at økserne er blevet gravet op i forbindelse med en oprensning af dette. Det er dog også muligt, at de er blevet gravet op og spredt af ploven ved dyrkelsen af jorden. Det var således ikke muligt at lokalisere det oprindelige nedlæggelsessted. Selvom findestedet ikke blev lokaliseret, var undersøgelsen en succes med fundet af de to store økser.

Fra tidligere undersøgelser ved man en del om, hvordan forskellige typer af økser skal dateres, og man ved også noget om, hvor økserne er blevet produceret. På dette tidspunkt i stenalderen er alt metal importeret, men nogle genstande er blevet produceret af omsmeltet metal i det nuværende danske område.

De tre mindste økser fra Skibby er formodentlig alle blevet produceret i Danmark. Til gengæld stammer den største af økserne fra Bøhmen, i det nuværende Tjekkiet.

Økserne vidner således ikke kun om velstand i kraft af metallets værdi, og en demonstration af denne ved nedlæggelsen af ikke bare en, men hele fire metaløkser. Depotfundet vidner også om forbindelser til det europæiske kontinent.

Læs flere artikler her.

Eller

Besøg Frederikssund museum her.

FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER FRA FÆRGEGÅRDEN

Hold sankthans på Færgegården og udforsk traditionerne

Hold sankthans på Færgegården og udforsk traditionerne

Der vil være nye punkter på programmet, når Frederikssund Museum, Færgegården igen i år inviterer til sankthans i den stemningsfulde museumshave. Der er som altid lagt op til en hyggelig aften på picnictæppet med medbragt madpakke, bål og midsommervise, men som noget nyt skruer museet i år op for de kulturhistoriske fortællinger og aktiviteter. Og i år kræver arrangementet billet.

læs mere
Ingen heks og ingen midsommervise

Ingen heks og ingen midsommervise

Sankthans traditionen, som vi kender den i dag, har overraskende få ligheder med de sankthans skikke, vores forfædre havde for bare 200-300 år siden. Bålet var et vågeblus, som typisk blev tændt til Valborgsaften og ikke sankthans, der var ikke nogen heks på bålet, og man sang ikke midsommervisen. Til gengæld var naturens magi på sit højeste, mente man. Planter, luft, vand og dug kunne kurere alverdens skavanker.

læs mere
Heks, helgen og græsenke

Heks, helgen og græsenke

Mange af de traditioner og skikke, vi i dag forbinder med Sankt Hans aften, stammer oprindeligt fra den gamle Valborgsfejring, som lå om aftenen d. 30. april. Bålbrænding, hekse og social sammenkomst er derfor nogle af nøgleordene for denne mere eller mindre glemte højtid. Men det er vild ild, besvangrede græsenker og social udskamning imidlertid også.

læs mere

post-4245

Gådefulde sten bevarer deres hemmelighed

BEGIVENHED

20.05.2020

Gådefulde sten bevarer deres hemmelighed

Af Palle Østergaard Sørensen

De fire håndtegnssten fra Venslev indgår i Frederikssund Museum, Færgegårdens permanente udstilling og er stadig en gåde for forskerne. Foto: ROMU

Fire sælsomme håndtegnssten fra bronzealderen står arkæolog Palle Østergaard Sørensens hjerte nær.  Af alle de mange fine fund, som Frederikssund Museum, Færgegården viser frem i den permanente udstilling har stenene med de mærkelige streg-hænder en helt særlig status. Måske fordi deres mystiske symboler endnu er en gåde.

Da den permanente udstilling på Frederikssund Museum Færgegården blev planlagt for få år siden, var jeg

ikke i tvivl om, at de fire håndtegnssten fra Venslev i Hornsherred skulle have en central placering i udstillingen. Jeg har altid følt noget specielt for de gådefulde sten, som jeg var med til at udgrave i 1985. Desuden hører stenene til blandt de ypperligste fund fra oldtiden i museets samling, også på et internationalt niveau.

Motivet på de fire helleristningssten viser en underarm med håndflade og fem, spredte fingre. Over hånden findes altid fire, vandrette streger. Stenene blev fundet tæt sammen ved gavlen af en godt 18,5 m lang bygning bestående af en dobbelt stenramme, hvor væggen har stået. I forbindelse med bygningen og håndtegnsstenene fandtes yderligere en rakke bautasten og enkelte urnegrave. Bygningen fra Venslev er det bedste eksempel på en kultbygning fra den skandinaviske bronzealder, og den kan i dag ses i museets baghave.

Nogle har set motivet som en graviditetsperiode: fem fingre – fire streger lig med ni måneder, og dermed sat tegnet i forbindelse med en frugtbarhedskult.

Spredt fra kultbygning i Venslev
I alt kendes der atten af disse sten fra det danske område, og ti af dem er fundet i Hornsherred eller i området rundt om Frederikssund. Yderligere fire sten er fundet i Odsherred, og samlet set er der således en kraftig koncentration af håndtegnssten i fjordområdet. Hovedparten af stenene er fundet uden kontekst, men flere har indgået som dæk- eller sidesten i forskellige gravkonstruktioner, og de kan på denne måde dateres til midten af bronzealderen omkring år 1000 f.Kr.

Koncentrationen af håndtegnssten i Hornsherred synes at vise, at motivet på en eller anden måde kan være udgået fra kulthuset, hvorfra det har spredt sig rundt i det nordsjællandske område.

Frugtbarhedskalender eller talsystem
Mange har prøvet at tyde billedet med håndfladen, de spredte fingre og de fire streger. Nogle har set motivet som en graviditetsperiode: fem fingre – fire streger lig med ni måneder, og dermed sat tegnet i forbindelse med en frugtbarhedskult. Andre forskere ser fingrene og stregerne som en form for talsystem. Men indtil videre er ”koden” fra bronzealderen ikke blevet brudt.

Læs flere nyheder og artikler her.

Eller besøg Frederikssund Museum, Færgegården her.

FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER FRA FÆRGEGÅRDEN

Hold sankthans på Færgegården og udforsk traditionerne

Hold sankthans på Færgegården og udforsk traditionerne

Der vil være nye punkter på programmet, når Frederikssund Museum, Færgegården igen i år inviterer til sankthans i den stemningsfulde museumshave. Der er som altid lagt op til en hyggelig aften på picnictæppet med medbragt madpakke, bål og midsommervise, men som noget nyt skruer museet i år op for de kulturhistoriske fortællinger og aktiviteter. Og i år kræver arrangementet billet.

læs mere
Ingen heks og ingen midsommervise

Ingen heks og ingen midsommervise

Sankthans traditionen, som vi kender den i dag, har overraskende få ligheder med de sankthans skikke, vores forfædre havde for bare 200-300 år siden. Bålet var et vågeblus, som typisk blev tændt til Valborgsaften og ikke sankthans, der var ikke nogen heks på bålet, og man sang ikke midsommervisen. Til gengæld var naturens magi på sit højeste, mente man. Planter, luft, vand og dug kunne kurere alverdens skavanker.

læs mere
Heks, helgen og græsenke

Heks, helgen og græsenke

Mange af de traditioner og skikke, vi i dag forbinder med Sankt Hans aften, stammer oprindeligt fra den gamle Valborgsfejring, som lå om aftenen d. 30. april. Bålbrænding, hekse og social sammenkomst er derfor nogle af nøgleordene for denne mere eller mindre glemte højtid. Men det er vild ild, besvangrede græsenker og social udskamning imidlertid også.

læs mere

Lukket – grundet udstillingsombygning