19.06.2023

Færgegården inviterer til sort magi og finurlige dyr i sommerferien

Foto: Trine Sejthen, ROMU

Alle sanser skal i brug, når Frederikssund Museum, Færgegården, inviterer børn og deres familier til at gå på opdagelse i naturen både til lands og til vands i sommerferien. I museumshaven kan man gå på jagt efter naturens magi og den ”sorte bogs” magiske trylleremse. Derudover skal fjordens dyr både røres, lugtes og smages. 

Magiske planter og trylleformularer skal findes, når besøgende får udleveret en Sort Bog i museumsbutikken. Herefter kan de begive sig ud på jagt i museumshaven, hvor de med bogen i hånden, vil blive udfordret med fem opgaver, der skal løses, før de finder den magiske trylleremse. Løser man den sorte bogs opgaver, får man en lille belønning.

”En sort bog var en håndskreven magisk bog, som engang var udbredt blandt kloge koner og mænd. Bøgerne var fulde af viden om planter, naturens magi og onde væsner, og de indeholdt hemmelige opskrifter, trylleremser og gode råd til at opdage tyve, kurere sygdomme, afværge hekseri og meget mere,” fortæller vikarierende museumsinspektør Maja Kvamm, og fortsætter:

”Med vores sjove sommeraktivitet genopliver vi den sorte bog, og sender børn og deres familier på en spændende jagt efter magiske planter og beskyttende trylleremser i Færgegårdens eventyrlige museumshave,” siger hun.

Ifølge Maja Kvamm gik der, særligt i 17- og 1800-tallet, rygter på Frederikssundegnen om, hvem der mon ejede sådanne sorte bøger. Folk var både bange for dem – men også nysgerrige på den store magi, bøgerne indeholdt.

Besøg museumsbutikken på Færgegården i åbningstiden for at få udleveret alt, hvad der skal bruges. Børn kan deltage gratis i aktiviteten, mens voksne betaler almindelig entré til museet.

Mød dyrene i fjorden

Alle sanser får motion, når børn og deres familier skal røre, prøve, lugte, se og smage sig igennem fjordens maritime historie i sommerferien.

Lige siden jægerstenalderen har nærheden til fjorden og dens dyreliv formet den måde, mennesker har levet, tænkt, talt, troet og spist på. I sommerferien inviterer Færgegården til hyggelige og sanselige aktiviteter i museumshaven, hvor de besøgende har rig mulighed for at udforske fjordens historie og myldrende dyreliv. Familierne kan gå på opdagelse i de mange akvarier, hvor fjordens smådyr kribler og krabler frem fra alle afkroge.

”Der er rejer, søpunge, krabber, rurer, sandkutlinger, tangnåle, hundestejler, brødkrummesvamp og mange flere. Man også prøve at bøde sit eget fiskegarn som i 1800-tallet, lave en vandkikkert og udforske fjordens mest gådefulde fisk: ålen. Der er også mulighed for selv at hoppe i fjorden med net og spand og fange de mange spændende smådyr,” fortæller Museumsinspektør Maja Kvamm.

Museets formidlere fortæller i strandkanten og sørger for, at de besøgende får deres rejefangst med tilbage på museet, hvor de kan tilberede dem på gammeldags manér. Til sidst kan de konkurrere mod hinanden i årets store åledyst, hvor de prøver ålens fascinerende evner af på egen krop.

Dagen igennem vil der blive fortalt sjove og forunderlige historier om alle dyrene.

”Ikke mange ved, at krabben tisser ud gennem øjnene, eller at man i 1500-tallet mente, at tangnålen kunne forudsige vejret,” siger Maja Kvamm.

Den sorte bogs hemmeligheder
Aktiviteten finder sted fra den 24. juni – 11. august. Åbningstiderne er tirsdag- søndag kl. 11-15.

Mød dyrene i fjorden
Aktiviteten foregår tirsdag, onsdag, torsdag og fredag i uge 27 og 31. Alle dage kl. 11:00-15:00. 
Børn under 18: gratis, voksne: 50 kr. (+ billetgebyr). Tilmelding er nødvendig. Tilmelding via Billetto. 

Læs flere nyheder og artikler her.

Eller besøg Frederikssund Museum, Færgegården her.

FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE

Naturen gækker os, så vi gækker hinanden

Bag om traditionerne med Færgegården: Denne gang om aprilsnar

Af Færgegårdens museumsinspektør Line Jandoria Jørgensen

26.03.2021

Drengen: ”Mo’er, véd Du hva’! Mens du har været borte, har Storken været her med en lille Bro’er! —- Aprilsnar!!” Sådan kunne en aprilsnar lyde i 1889, men helt tilbage til 1600-tallet har vi drevet gæk med hinanden i Danmark. F.eks. kunne man finde på at sende hinanden afsted efter en sengevarme eller messingståltråd. Illustrastion: Wikimedia Commons.

”Skynd dig afsted til kræmmeren knægt, vi mangler en rugbrødsforlænger.”  ”Det brænder, det brænder! Åh nej kirken brænder! Skynd dig at løbe derover.” Sådan kunne en aprilsnar lyde i 1700-tallet, når folk forsøgte at gøre hinanden til nar. Det at narre hinanden på udvalgte dage er noget, man har gjort i hele Europa og på flere forskellige tidspunkter af året. Skikken har især været knyttet til vigtige skift i naturens cyklus, hvor naturen selv driver gæk med mennesket.

At gøre hinanden til aprilsnar er noget, vi har praktiseret i Danmark siden 1600-tallet. Man kaldte det at ”vise én april”, at ”gække en til at løbe april” eller ”vise én om by med et aprilsbrev”. Det skyldes, at skikken dengang gik ud på, at sætte folk i løb efter at se noget ikke-eksisterende (fx en ildebrand) eller efter en ikke-eksisterende genstand. Når godtroende folk ”løb april”, kunne de blive sendt afsted efter et håndelag eller en røgvender. Det er en skik, man også kender fra håndværkerlaugenes indvielsesritualer og behøvlinger af lærlinge, som nogle steder stadig praktiseres den dag i dag. Det kan fx være en lærling, der sendes afsted efter en ny boble til vaterpasset. Folkloristen H. F. Feilberg fortæller i 1800-tallet, hvordan man også jævnligt – og ikke kun til 1. april – kunne finde på at drille børn ved at sende dem ud i disse tvivlsomme ærinder. 1. april kunne det dog gå ud over alle, så alle aldersgrupper kunne løbe efter ting som sengevarme, en rugbrødsforlænger eller en messingståltråd den dag.

Fra det antikke Rom eller en fransk aprilsfisk

Skikken med at lave aprilsnar er stadig meget brugt i dag – især i medierne. Det er samtidig en af de skikke, vi faktisk ikke rigtig kender oprindelsen af. Hvorfor skal vi d. 1. april snøre hinanden med mere eller mindre vilde historier, som giver os håneret over offeret? Som sagt ved vi det ikke, men der er flere forskellige bud på det.

Helt tilbage i det gamle Rom havde man en lignende skik knyttet til nytårsfejringen: qurinalerne eller quirinaliefest. Måske kan vi føre den danske aprilsnar helt tilbage dertil, men herhjemme lavede man ikke aprilsnar med hinanden før engang i 1600-tallet. Et andet bud er, at skikken er kommet til os fra Frankrig og stammer fra den katolske kirkes kalenderskifte i 1500-tallet. Ved skiftet fra den julianske til den gregorianske kalender, flyttede man nytåret fra slutningen af marts til den nuværende 1. januar. Ud over at man i Frankrig allerede havde en skik med at narre eller drille hinanden til nytår, så betød flytningen af nytåret også, at man gjorde grin med dem, som stædigt holdt fast i at fejre nytår i slutningen af marts. I Frankrig kaldes første april for ”poisson d’avril”, som betyder aprilsfisk. En del af narreriet går nemlig ud på, at man skal klistre en papirfisk på ryggen af sit offer, og gøre dem til aprils-nar eller –fisk. Da mange protestantiske lande dog allerede praktiserede skikken inden kalenderskiftet, er flere kulturhistorikere skeptiske overfor denne forklaring.
Et tredje bud går på, at narreriget har rødder helt tilbage til forhistoriske frugtbarhedsritualer, hvor de handlede om forårets komme.

Det at narre eller gække hinanden har været tæt knyttet til skift i årstiderne. Særligt forårets begyndelse var en vigtig begivenhed i det gamle landbosamfund. De nye friske afgrøder var på vej, og forårsvejret ville betyde forskellen på et tomt eller fyldt forrådskammer til den næste vinter. Naturen gækker med mennesket, og mennesket gækker med hinanden. FOTO: Wikimedia commons.

Et frirum, hvor man brød gængse normer

Det at narre hinanden på udvalgte dage er noget, man kan finde i de fleste kulturer, og dagene er som regel placeret i forbindelse med særlige overgange eller vigtige skift i årets og naturens cyklus. Fx i forbindelse med nytår, de sidste vinterdage eller forårets komme. Særligt forårets begyndelse var en vigtig begivenhed i det gamle landbosamfund. Nu var det snart slut med at leve af vinterforrådet. De nye friske spirer ville snart vise sig, og vejret til forår og sommer ville betyde forskellen på et tomt eller fyldt forrådskammer til den næste vinter. Man tog hundredevis af forskellige vejrvarsler i løbet af vinteren og foråret, for at forsøge at forudsige og kontrollere den ukontrollerbare natur. Naturen gækker med mennesket, og mennesket gækker med hinanden.

De afgørende tidspunkter i naturens cyklus har ofte givet anledning til skikke, hvor hverdagens normer vendtes på hovedet. Til 1. april kunne man gøre sin nabo til aprilsnar og 1. maj til majkat. Det kunne også være sådan noget som at klæde sig ud til fastelavn, hvor man vendte verden på hovedet ved, at mænd udklædte sig som kvinder, og kvinder optrådte i mandsdragter. På den måde var årets og naturens overgange en mulighed for at lave et frirum, hvor man kortvarigt kunne opføre sig på en måde, der ellers var social uacceptabel.

I samme serie

I artikelrækken ”Bag om traditionerne med Færgegården” kan du læse om de forskellige danske traditioner og højtider, som vi fejrer i løbet af året – og som er blevet fejret gennem mange generationer. Vi udforsker, hvorfor vi gør, som vi gør, og hvordan traditionerne er opstået. Du kan læse alle artiklerne om årets traditioner her.

FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE

Forevigede fortidsminder myldrer ind på Færgegården

Pressemeddelelse

25.03.2021

Vinderen af fotokonkurrencen blev Bjarke Nielsen. Med sit fotografi af de industrielle rester af den gamle jernbanebro over fjorden har han valgt et knap så klassisk fortidsminde. Dommerne skrev om billedet: ’Fortidsmindet er henlagt og glemt, men gemmer på en spændende historie – og endda af nyere dato. (…) Fotoet viser moderne byggeaffald; noget man egentlig tit støder på, men normalt ikke lægger mærke til eller giver værdi som et fortidsminde.’ FOTO: Bjarke Nielsen

På Frederikssund Museum, Færgegården er man klar til at slå dørene op for gæster. Indenfor venter en udstilling med lokales egne billeder af områdets fortidsminder. Og faktisk er samlingen vokset, mens museet har været lukket, så der er gode grunde til at slå vejen forbi.

Tre, to, en – appelsiiiin. Smilene er store hos Frederikssund Museum, Færgegården, hvor en fotoudstilling blot venter på sit publikum. Og hvis alt går vel, må de – med et gyldigt coronapas – komme ind på museet den 21. april.

”Vi glæder os helt vildt! Der har været ret dødt de sidste måneder, så det bliver så dejligt med lidt liv på museet igen,” siger Line Jandoria Jørgensen, der er museumsinspektør på Frederikssund Museum, Færgegården.

Fotoudstillingen er resultatet af en konkurrence, som museet sidste sommer udskrev i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening. Frederikssundborgerne blev opfordret til at gå en tur i deres nærområde og tage et billede af et fortidsminde. Da vinderne var fundet, blev alle de indsendte bidrag samlet i fotoudstillingen ’På sporet af fortiden – vis os dit fortidsminde.”

Hvad er et fortidsminde?

Rammerne for fortolkninger af reglerne var temmelig frie, og det fik de lokale til at fundere over, hvad et fortidsminde er for dem. Er det dysser og høje fra oldtiden – eller kan en gammel jernbanebro også bære den fortegnelse?

Ja, det kan det. I hvert fald ifølge dommerne, som valgte et billede med resterne af en gammel jernbanebro som vinder. Og det er en af udstillingens styrker, fortæller Line Jandoria Jørgensen.

”Billederne får folk til at tænke over, hvad et fortidsminde er for dem. Der blev knyttet rigtig gode betragtninger op på dem, og der kom nogle spændende sammenhænge mellem fortid og nutid. Nogle blev politiske, mens andre blev mere filosofiske, når de kiggede op på nattehimlen og betragtede stjernerne som fortidsminder. Der er en meget stor variation i billederne.”

Udstillingen vokser fortsat

Selv om konkurrencen er afsluttet og vinderen er fundet, kan man stadig sende billeder til museet og få sit bidrag med i samlingen.

”Det er en levende udstilling, der hele tiden vokser. Jeg fik rigtig mange fine billeder ind lige inden nedlukningen, og de nåede ikke at komme med. Men det er de, når vi åbner igen,” siger Line Jandoria Jørgensen.

De indsendte billeder skulle være pillet ned i januar, men nu er udstillingen forlænget, så man hele 2021 kan komme ind og se pletskuddene fra lokalområdet. Og det er der al mulig grund til.

Når Frederikssund Museum, Færgegården åbner 21. april, er det nemlig samtidig med en lille nyhed: En spændende lille vikingegenstand, som ikke har været udstillet før. Hvad det er, løfter vi sløret for efter påske.

Åbningstiderne på Frederikssund Museum, Færgegården er fortsat tirsdag-søndag kl. 11-15.

I ROMU glæder vi os til igen at byde indenfor på vores museer!

Vi holder os løbende opdateret om gældende retningslinjer for, hvordan vi bedst passer på vores besøgende.

På vores hjemmeside kan man løbende følge med i, hvilke tiltag vi gør, og hvad vi forventer af vores gæster, så vi kan passe på hinanden. Foreløbig står det klart, at der bl.a. vil være krav om coronapas, når museerne kan åbne – om alt går vel – fra den 21. april. Det vil sige, at man skal fremvise dokumentation for, at man er vaccineret, tidligere har været smittet, eller at man inden for de sidste 72 timer er testet negativ for covid-19.

FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE

Vidste du det? Lollikhuse var et af jægerstenalderfolkets yndlingssteder  

Af Søren A. Sørensen, forhenværende museumsinspektør på Frederikssund museum, Færgegården.

23.03.2021

Stedet, hvor bopladsen Lollikhuse lå i jægerstenalderen, ligger i dag flere kilometer fra Roskilde Fjord. Landskabet har ændret sig markant, siden bopladsen havde sin storhedstid. FOTO: Frederikssund Museum, Færgegården.

Lige nord for Selsø Sø, på en mark der i dag ligger flere kilometer fra Roskilde Fjord, lå engang jægerstenalderbopladsen, som i dag betegnes Lollikhuse. Mange fund fra bopladsen tyder på, at stedet har været en populær jagt- og fiskeplads. Fordi kulturlagene på pladsen er meget tykke, har man under udgravningerne fundet store mængder af flintaffald og redskaber samt sjældne spor af hyttetomter.  

For omkring 6000 år siden da Jægerstenalderen nærmede sig sin afslutning, så landskabet helt anderledes ud end i dag. Landet var dækket af en tæt urskov og vandstanden i Roskilde fjord var mellem 3 og 5 m højere end i dag. Det betød at der var mange flere sunde og fjordarme, der skar sig ind langs åer og i lavtliggende områder. Et sådant lavtliggende område strækker sig fra Selsø sø i syd og imod nordøst helt ud til Roskilde fjord ved Hyllingeriis lidt syd for Skuldelev. Dette lavtliggende område var i Ertebøllekulturen for godt og vel 6000 år siden et smalt lavvandet sund, langs hvilket der lå adskillige bopladser. Antageligt fordi fiskeriet var ekstra givtigt i det smalle strømfyldte farvand, der også dannede grobund for en betragtelig østersbanke.

Bopladsens placering i jægerstenalderen har været en ideel fiskeplads. Fiskekrogen her har været et nyttigt redskab. FOTO: Frederikssund Museum, Færgegården.

Sjældne spor efter to hytter

Til trods for at der er foretaget udgravninger på denne boplads igennem flere år, er det stadig kun en forholdsvis lille del af bopladsen som er udgravet. Det skyldes bl.a. at kulturlagene på pladsen visse steder er over 1m tykke. De tykke kulturlag vidner også om at bopladsen har været benyttet gennem mange år, hvilket også de mange tusinde flintredskaber der er fundet viser. Det er utroligt sjældent af man finder sporene efter jægerstenalderens boliger, da de som regel var ganske spinkle konstruktioner der ikke efterlod sig mange spor når jægerne forlod bopladsen og drog videre til nye jagtmarker. Derfor er det ekstra bemærkelsesværdigt at der på Lollikhusebopladsen er fundet sporene efter ikke mindre end to hytter. Begge har været let nedgravede og var derfor endnu erkendelige ved udgravningen. I hytterne var der anlagt ildsteder og omkring de forsænkede gulve var der spor efter de stager og pæle der har båret taget.

Ved udgravningen fandt man meget flintaffald og værktøj til fremstilling af benredskaber som denne. FOTO: Frederikssund Museum, Færgegården.

Fremstilling af pilespidser og benredskaber

Omkring hytterne er der fundet spor efter flinthugning og særligt et sted var der en meget høj koncentration af flintaffald, og mellem dette over 200 brudstykker af pilespidser der var gået i stykker under fremstillingen. Her har siddet en flintsmed og fremstillet pilespidser. Tæt herved har en anden jæger siddet og fremstillet benredskaber og resterne fra hans produktion blev fundet sammen med det værktøj som han benyttede til fremstilling af benredskaberne. Det er sådanne øjebliksbilleder der bringer os tættere på stenalderens befolkning og man kan næsten se hvorledes de sidste pile og benredskaber skulle fremstilles inden man forlod bopladsen for at drage videre til en anden jagtboplads, for det var sådan disse jægere levede i en evig søgen efter de bedste jagt og fiskepladser. Derfor finder vi så mange bopladser spredt ud over landskabet, de blev nemlig kun benyttet i korte perioder, men ofte vendte man tilbage året efter. Således voksede mængden af affald og efterladenskaber så de tykke aflejringer voksede år efter år og nogle steder som ved Lollikhuse nåede de en tykkelse på mere end 1 m.

Rådyropsats fundet ved Lollikhusebopladsen. FOTO: Frederikssund Museum, Færgegården.

FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE

Frivillig med mekanik i blodet: Hans-Jørgen undersøger historiske tårnure for museerne

Af Niels Hein

16.03.2021

Hans-Jørgen Mølstrand er fascineret af de gamle tårnure, og som uddannet ingeniør har han stor respekt for håndværket bag. Foto: Daniel T. N. Rasmussen/ROMU.

Hans-Jørgen Mølstrand er født med mekanik i blodet og har altid været fascineret af historie. Som frivillig i ROMU får han mulighed til at dyrke begge dele, når han undersøger og dokumenterer historiske tårnure.

Gennem sin karriere som maskiningeniør har Hans-Jørgen Mølstrand haft fingrene i nogle af landets mest moderne maskiner. Men i de seneste par år, er det maskiner med flere hundrede år på bagen, som Hans-Jørgen har undersøgt og beskrevet:

“Jeg fascineres ved alle detaljerne omkring de gamle tårnure – deres penduler, tandhjul, lodtræk og timeslag,” siger Hans-Jørgen, som har studeret tårnure fra både kirker, herregårde og rådhuse.

Gennem sine undersøgelser, er hans respekt for det gamle håndværk kun vokset:

“En tårnurs-smed har jo virkelig skulle kunne sit smedehåndværk. Tænk bare på alle de store og små dele, som er blevet håndsmedet, og skulle passe sammen, for at få uret til at gå korrekt. Den sidste aksel skulle have 1 omdrejning på 12 timer – nøjagtigt,” siger Hans-Jørgen.

Den tidligere maskiningeniør arbejder ihærdigt for, at fortidens håndværk bliver forstået og værdsat i nutiden:

“Når jeg i ny og næ kommer i en kirke, så læser jeg de der små pamfletter, der ligger i våbenhuset. Der kan man læse om kalkmalerierne, arkitekturen og interiøret. Men tårnuret bliver sjældent beskrevet – og det synes jeg er synd. Det er dels derfor, at jeg begyndte at udarbejde mine beskrivelser af tårnurene,” siger Hans-Jørgen.

Hans-Jørgen har undersøgt mange tårnure gennem årene. Han har bl.a. udarbejdet en grundig beskrivelse af et gammelt tårnur fra Frederikssund Rådhus. Foto: Daniel T. N. Rasmussen/ROMU.

Historielærer vakte interessen for historien

Hans-Jørgen har, lige siden barndommens historietimer, haft en stor interesse for fortiden:

“Jeg havde en rigtig god historielærer hjemme i Aabyhøj, som var vanvittig god til at levendegøre historien. Når han kom til de store dramaer i Danmarkshistorien, kastede han sig ud i at opføre dem som skuespil, lige der i klasselokalet, med pegepinden som sværd og en usynlig hest under sig. Mordet i Finderup Lade står fx stadig lyslevende for mig,” siger Hans-Jørgen.

Selvom historien fascinerede den unge Hans-Jørgen, var det mekanikken som kom til at præge hans karriere:

“I min familie blev børn med kloge hoveder typografer, mens dem med kloge hænder blev maskinarbejdere. Og jeg blev udpeget til at være maskinarbejder,” smiler Hans-Jørgen Mølstrand, som er frivillig på Frederikssund Museum, Færgegården.

Hans-Jørgen var dog både velsignet med kloge hænder og et klogt hovede, og han videreuddannede sig til ingeniør og kom til at arbejde med medico-branchens topmoderne maskiner.

Men efter pensionen fik Hans-Jørgen igen muligheden for at dyrke historieinteressen, da han blev frivillig på Frederikssund Museum, Færgegården.

Det begyndte med et gammelt rådhusur

“På museet begyndte jeg at hjælpe til under arrangementerne. Jeg har stået som parkeringsvagt, hjulpet med at sætte stole på plads, osv. Men medarbejderne på museet blev snart opmærksom på min interesse for de historiske tårnure,” siger Hans-Jørgen.

Museumsinspektøren fandt et gammelt tårnur fra Frederikssund Rådhus frem, og bad Hans-Jørgen tage et kig på det:

“Jeg undersøgte uret, som blev installeret i Frederikssund Rådhus i 1886, og udarbejdede en grundig beskrivelse for museet. Og siden har jeg fået lov til at lave beskrivelser af endnu ældre ure. Jeg har fx netop undersøgt det store smedejernsværk fra 1640 i Skuldelev. Det er fremstillet af tårnurmager Hans Metzger, som var hofurmager for Christian den Fjerde!” siger Hans-Jørgen.

“Det er skønt at se, hvor passioneret han er omkring sine studier af tårnure, og det er fascinerende at følge med fra sidelinjen. Og Hans-Jørgen har sådan et dejligt lyst og humoristisk sind. Man får altid et godt grin og en hyggesludder, når han er forbi museet,” siger museumsinspektør Line Jandoria Jørgensen, fra Frederikssund Museum, Færgegården.

“Her på museerne er der respekt for folks kompetencer, og man har mulighed for at være med til at tilrettelægge og udvikle ens opgaver. Det er noget ganske andet end mange af mit livs arbejdspladser, hvor man skulle gennem utallige mellemledere, for at få godkendt sin ide,” smiler Hans-Jørgen.

“Hans-Jørgen er den faste klippe, der altid er klar med en hjælpende hånd, når der skal udføres praktiske opgaver på museet fx parkeringsudfordringer, klargøring til foredragsaftener mm. I sommer var det Hans-Jørgen, der målte samtlige møde- og foredragslokaler op for mig og udregnede, hvor mange gæster, museet måtte have i dem. Jeg er meget taknemmelig for at have Hans-Jørgen som frivillig på museet,” siger Line Jandoria Jørgensen.

FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE

23.02.2021

Broen over Græse Å giver os et hint om fortidens Frederikssund – men kun et hint

Græse Å løber ind i Frederikssund Kommune fra den udtørrede sø, Lange Sø. En gammel stenbro henover åen fortæller historier fra fortiden, og arkæologerne arbejder på at få mere viden om stedet

Af Martine Perregaard

Omstruktureringer i vejnettet omkring Gammel Københavnsvej syd for Slangerup, sendte ROMU’s arkæologer på arbejde omkring Kratmøllen og den gamle stenbro over Græse Å. Foto: Daniel Tarkan Nacak Rasmussen/ROMU.

Området omkring Græse Å er et sandt paradis for både mennesker og natur – biodiversiteten blomstrer, og området er rekreativt for både lokale og turister, der nyder åen og naturen omkring den.

Det er også et område, der fortæller historier om fortiden. På stien ved Gammel Københavnsvej, syd for Slangerup, ligger Kratmøllen, en vandmølle, der kan dateres til 1300-tallet, og her, henover vandløbet, finder man også en gammel stenbygget bro.

”Der er særlig bevågenhed på dette sted”, siger ROMU’s arkæolog, Palle Østergaard Sørensen.

Stenene i broen er sat uden mørtel – de holder så at sige hinanden fast, så broen fortsat kan stå over åen. Det er denne konstruktion, der er bemærkelsesværdig ved broen, og som peger på middelalderen, når arkæologerne skal forsøge at datere den, men de arbejder fortsat på at komme det nærmere.

Broen er et fredet fortidsminde, og derfor blev Frederikssund Museum, Færgegården og ROMU’s arkæologer involverede, da stenbroen skulle fornyes i 2016. Fornyelsen skete i forbindelse med anlæggelsen af en ny omfartsvej rundt om Slangerup. Både omfartsvejen og fornyelsen af broen, lettede trykket på broen – men indtil da har den faktisk fungeret som den var, på en vej med relativt tung trafik.

Arkæologerne skulle føre tilsyn med, at der blev passet godt på den gamle stenbro. De tog desuden en række naturvidenskabelige prøver omkring broen, for at forsøge at datere den mere præcist. Ved vejdæmningen ved siden af broen og Kratmøllen fandt de et trækulslag, som de har dateret til 1450.

Det kunne selvfølgelig være fristende at konkludere, at så kan broen også dateres dertil.

Men så enkelt er det ikke, forklarer Palle Østergaard Sørensen.

Selvom prøverne fra vejen siger 1450, og der er flere vandmøller og andre fortidsminder fra middelalderen i området, kan der nemlig sagtens have stået en anden bro, end den nuværende stenkonstruktion.

”Men der er da en antydning af, hvor vi er i tid”, siger Palle Østergaard Sørensen.

I forbindelse med arbejdet med broen og et samarbejde mellem Frederikssund Museum, Færgegården og Danmarks Naturfredningsforening, lavede Danmarks Naturfredningsforening en lille film med ROMU’s arkæolog, Palle Østergaard Sørensen, som fortæller om området.
Se den herunder:

FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE

30.03.2023

Stort detektorfund tegner ny vigtig plet på det historiske Danmarkskort

Flere end 400 genstande i guld, sølv og bronze er dukket op på en mark i Hornsherred. Lørdag den 1. april åbner museet med en spotudstilling, der viser et udvalg af de fineste og mest interessante genstande fra fundet. Foto: Kristian Grøndahl /ROMU

Af: Stine Blegvad

”Manden med ørnehjelmen” og mere end 400 andre genstande af guld, sølv og bronze er dukket op på en mark i Hornsherred og har fået ROMUs arkæologer til at spærre øjnene op. Fundet viser, at stedet – der ikke hidtil har påkaldt sig arkæologisk opmærksomhed – har haft en stor betydning i jernalder og vikingetid. Gennem mere end 1000 år.

Gudme, Jelling, Lejre, Sorte Muld er navne, der klinger bekendt for de fleste med interesse for den ældste del af danmarkshistorien. Nu ser det ud til, at en ny vigtig prik på det historiske danmarkskort snart kan sættes.

På en mark i Hornsherred har en lokal detektorfører, Kimmo Schülz Jønsson, i hemmelighed fundet mere end 400 genstande af guld, sølv og bronze. Inden for et par år er det ganske simpelt væltet op af jorden med smykker, mønter og amuletter – små brudstykker af fjerne tider, der vidner om menneskelig aktivitet på netop dét sted i en langstrakt periode fra omkring år 0 til omkring 1000 e.v.t.

”Det er et virkelig spændende fund. Både fordi der er fundet så meget, og fordi genstandene spænder over så mange år. Til sammen tegner de et billede af et centralt sted med stor handel- og håndværksaktivitet som vi arkæologer ikke tidligere har kendt til”, forklarer arkæolog Palle Østergaard Sørensen.

I Hornsherred kender arkæologerne andre lokaliteter med en fund fra den sene jernalder og vikingetid, men ikke på helt samme niveau som den ny fundne plads.

”I området ved Selsø sø ved Roskilde fjord er der udgravet en lokalitet med en række såkaldte grubehuse, der har fungeret som værksteder i sommerhalvåret. Her kunne skibene lægge til og vare udveksles. Mange af genstandene på den nyfundne plads er sikkert kommet frem via pladsen ved fjorden”, forklarer arkæolog Palle Østergaard Sørensen

”Manden med ørnehjelmen” har været beregnet til at bære i en kæde rundt om halsen og tolkes som et autoritetssymbol. Foto: Kristian Grøndahl /ROMU

Manden med ørnehjelmen

Særligt én genstand blandt de mange er bemærkelsesværdig: en lille tredimensionel figur i forgyldt sølv viser et fint udformet mandsansigt med en hjelm, der på toppen er udformet som en ørn med et krumt næb.

”Manden med ørnehjelmen” er noget helt særligt”, fortæller Palle Østergaard Sørensen.

”Vi kender kun en lille håndfuld lignende små figurer eller amuletter i Skandinavien, men stykket fra den nye lokalitet, er specielt fint udformet i forgyldt sølv. Afbildninger af krigere, som bærer tilsvarende ørnehjelme kendes fra flere svenske og engelske fyrstegrave, som kan dateres til det 7. årh. e.Kr. –  altså perioden før vikingetiden. Den lille amulet har været beregnet til at bære i en kæde rundt om halsen. Det har formentlig været et autoritetssymbol, og derfor siger det også noget om det sted, den er fundet – det har været et sted af betydning.”

Fra Mellemøsten til Hornsherred – via Kiev

Blandt de mange fundne genstande er også omkring 70 mønter med arabiske indskrifter. De har fundet vej fra Mellemøsten til Hornsherred ad handelsruter, som gik ad floder i det nuværende Ukraine, hvor nordiske vikinger i en periode havde etableret et rige. 

”Det er tydeligt, at lokaliteten i Hornsherred har været i kontakt med fjerne egne. Her har færdedes mennesker, som havde forbindelser langt ud i verden,” fortæller Palle Østergaard Sørensen.

Blandt de mange særligt spændende genstande er også ”Valkyrien” – et fint sølvsmykke, som forestiller en kvinde med skjold og en opsat frisure – og et ”vendesmykke”, der viser et ansigt, som smiler eller ser surt ud, afhængigt af, hvordan det vendes, og mange, mange andre fine og bemærkelsesværdige små genstande, som har været gemt i Hornsherreds muld i mellem tusind og to tusind år.

På baggrund af fundene vil ROMUs arkæologer meget gerne lave en prøvegravning på stedet for at se, hvad der gemmer sig undermulden. Hvorvidt og hvornår dette kan lade sig gøre, afhænger lodsejeren.

Dette fine sølvsmykke, som forestiller en kvinde med skjold og en opsat frisure, er et af de flere hundrede fund, som detektorfører Kimmo Schülz Jønsson har fundet på marken i Hornsherred gennem et par år. Foto: Kimmo Schülz Jønsson

Grib muligheden for at opleve ”Manden med ørnehjelmen”

ROMUs arkæologer forventer, at stort set alle de fundne genstande vil blive erklæret som danefæ, og dermed skal de overgå til Nationalmuseets samling.

Men inden da får alle heldigvis mulighed for at nå at opleve et udvalg af de fine fund med egne øjne.

For når Frederikssund Museum, Færgegården har sæsonåbning lørdag den 1. april, slår museet samtidig dørene op for den nye spotudstilling, hvor ”Manden med ørnehjelmen” og et udvalg af de andre fine genstande fra Hornsherred-marken kan opleves på nærmeste hold.

Læs mere om museets billetpriser og åbningstider her

Kan du ikke få nok af fundene? Så se Politikkens flotte netartikel her. Du behøver ikke være abonnent for at kunne læse den, men det kræver, at du opretter dig som bruger.

Du kan også høre Palle og Kimmo fortælle om fundet i P1 Morgen fra 30. marts 2023. Klik her og spring frem til tidskoden 1:26:10

FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE