10. december – Det flettede julehjerte

10. december – Det flettede julehjerte

ARKÆOLOGI RUNDVISNING UNDERVISNING NYHEDSBREV MUSEUMSKLUB FÆRGEGÅRDENS VENNER SOMMERFLID KONTAKT TIL FORSIDEN PÅ SPORET AF FORTIDEN – FOTOUDSTILLING OM UDSTILLINGEN OM KONKURRENCEN OM AT FÆRDES I NATUREN JUL PÅ FÆRGEGÅRDEN Det flettede julehjerte 10. december GLÆDELIG...
10. december – Det flettede julehjerte

9. december – Trommer og flag

ARKÆOLOGI RUNDVISNING UNDERVISNING NYHEDSBREV MUSEUMSKLUB FÆRGEGÅRDENS VENNER SOMMERFLID KONTAKT TIL FORSIDEN PÅ SPORET AF FORTIDEN – FOTOUDSTILLING OM UDSTILLINGEN OM KONKURRENCEN OM AT FÆRDES I NATUREN JUL PÅ FÆRGEGÅRDEN Julestuer og julelege 9. december GLÆDELIG 9....
8. december – Juletræets pynt

8. december – Juletræets pynt

ARKÆOLOGI RUNDVISNING UNDERVISNING NYHEDSBREV MUSEUMSKLUB FÆRGEGÅRDENS VENNER SOMMERFLID KONTAKT TIL FORSIDEN PÅ SPORET AF FORTIDEN – FOTOUDSTILLING OM UDSTILLINGEN OM KONKURRENCEN OM AT FÆRDES I NATUREN JUL PÅ FÆRGEGÅRDEN Juletræets pynt 8. december GLÆDELIG 8....
4. december – Julestuer og Julelege

4. december – Julestuer og Julelege

ARKÆOLOGI RUNDVISNING UNDERVISNING NYHEDSBREV MUSEUMSKLUB FÆRGEGÅRDENS VENNER SOMMERFLID KONTAKT TIL FORSIDEN PÅ SPORET AF FORTIDEN – FOTOUDSTILLING OM UDSTILLINGEN OM KONKURRENCEN OM AT FÆRDES I NATUREN JUL PÅ FÆRGEGÅRDEN Julestuer og julelege 4. december GLÆDELIG 4....
3. december – Nissen

3. december – Nissen

ARKÆOLOGI RUNDVISNING UNDERVISNING NYHEDSBREV MUSEUMSKLUB FÆRGEGÅRDENS VENNER SOMMERFLID KONTAKT TIL FORSIDEN PÅ SPORET AF FORTIDEN – FOTOUDSTILLING OM UDSTILLINGEN OM KONKURRENCEN OM AT FÆRDES I NATUREN JUL PÅ FÆRGEGÅRDEN Nissen 3. december GLÆDELIG 3. DECEMBER Det...
8. december – Juletræets pynt

7. december – Juletræet

ARKÆOLOGI RUNDVISNING UNDERVISNING NYHEDSBREV MUSEUMSKLUB FÆRGEGÅRDENS VENNER SOMMERFLID KONTAKT TIL FORSIDEN PÅ SPORET AF FORTIDEN – FOTOUDSTILLING OM UDSTILLINGEN OM KONKURRENCEN OM AT FÆRDES I NATUREN JUL PÅ FÆRGEGÅRDEN Juletræet 7. december GLÆDELIG 7. DECEMBER...
Til top
X
post-5050

Kom til UHYGGELIG Allehelgen på Færgegården

BEGIVENHED

Kom til UHYGGELIG Allehelgen på Frederikssund Museum, Færgegården

06.10.2021

Ved du, hvordan man forhindrer en død i at gå igen, gør hekse så blide som kattekillinger eller beskytter sig mod de lumske trolde i skoven? NEJ?? Så må du hellere komme til Allehelgen på Færgegården i efterårsferien! (Hvis du altså tør…)

Når vi i efteråret fejrer Halloween, som er beslægtet med det gamle danske Allehelgen, er alle de overnaturlige væsener, gespenster og gengangere ude efter dig. Åmanden venter utålmodigt i vandet på et drukneoffer, Ellefolket vil holde dig fanget i den dybe mørke skov, heksen vil ødelægge alle dine ting, og de døde stiger op fra deres grav. Sådan tænkte man i hvert fald før i tiden.

Heldigvis er der meget, man mente man kunne gøre for at beskytte sig mod de onde kræfter. Så kom til Allehelgen på Færgegården, hvor vi gennem en række udfordringer og opgaver finder ud af, om vi med fortidens tips og tricks kan vinde kampen mod de onde væsener og uhyggelige genfærd.

Hver time begynder en tur rundt i museumshaven, hvor en gys-og-gru-ekspert vil tage jer med ud på en mission for at afværge det onde. Turen varer ca. 1,5 time.

Tid: 18.-22. oktober kl. 11-12.30, 12.00-13.30 og 13-14.30.

Sted: Frederikssund Museum, Færgegården, Færgelundsvej 1, 3630 Jægerspris.

Pris: 0-18 år: Gratis, men pladsreservation kræves. Børn skal være ifølge med en voksen.
Voksne: 50 kr. (+ billetgebyr)
Billetter købes/reserveres via billetto.dk. 

 

ROMUs mange efterårsferieaktiviteter

Inspiration til mere sjov i efterårsferien:

Der er aktiviteter for alle, når ROMUs besøgssteder inviterer til efterårsferiesjov i Lejre, Frederikssund og Roskilde kommuner. Bliv detektorfører for en dag i Lejre eller bryg din egen æblemost på Tadre Mølle. På RAGNAROCK kan hele familien løse gåder på Roskilde Festivalplads, og dybt under Stændertorvet midt i Roskilde kan du hjælpe politiet med at opklare en mordsag!

Hele programmet kan ses på www.romu.dk/efteraarsferie

 

FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER FRA FÆRGEGÅRDEN

post-3744

9. december – Trommer og flag

BEGIVENHED

JUL PÅ FÆRGEGÅRDEN

Julestuer og julelege

9. december

GLÆDELIG 9. DECEMBER

Trommer og dannebrogsflag blev almindelig juletræspynt under treårskrigen i 1848, og de fleste af os synger om dem hver juleaften. Vi synger at ”Peter har den gren så kær, hvorpå trommen hænger”, og vi synger også om Henrik, som får en fane ny og god. Henrik er nemlig stærk, og han har mod. Han skal være fænrik. Og når han svinger fanen kækt, de andre børn ham skylder respekt, for: “Vid, det er en ære, dannebrog at bære”.

Krigerisk julepynt

”Højt fra træets grønne top” er skrevet af Peter Faber og blev udgivet i 1848 – samme år som treårskrigen brød ud og pustede liv i fædrelandskærlighedens flamme. Samme år skrev Peter Faber også sangen ”Dengang jeg drog afsted”, hvori han hylder den tapre danske landsoldat, som kæmper for fædrelandet. Når landsoldaterne gik gennem byen på vej i krig eller kom hjem fra slagmarken, blev der spillet på tromme. Trommen blev derfor symbol på både landsoldaten og fædrelandskærligheden.

Ulovligt at flage med Dannebrog
Indtil 1830’erne blev Dannebrog kun brugt af kongehuset og den danske flåde. Det var ikke tilladt for menigmand at bruge flaget. Det var ikke et folkeligt symbol, men magtens symbol, som mest af alt blev brugt i krigssituationer. I løbet af 1830’ernes nationale og demokratiske folkerøre begyndte civilbefolkningen dog at tage flaget til sig. Og med den nye hærlov i 1842 udnævntes Dannebrog til fanen overalt i hæren. Den første krig, hvor Dannebrog blev brugt, var under treårskrigen i 1848-50. Dannebrog blev symbol på ”ånden fra 48”, og på utallige billeder af troppernes afmarch ses flaget – både ved hærafdelingerne og hjemme i dagligstuen på bondegårdene.

Vi skal dog helt op til 1854 før det officielt blev gjort lovligt for almindelige borgere at bruge flaget. Og helt op i første halvdel af 1900 årene, før alle befolkningslag i landet havde taget det til sig.

Første julesang uden et kristent budskab
På forsiden af den første udgivelse af ”Højt fra træet grønne top” ses et juletræ pyntet med dannebrog og trommer, og Peter Faber hylder den kampberedte ungdom (Henrik) samt gør det klart, at flaget er noget særligt for “Vid, det er en ære, Dannebrog at bære”. Det er også rigtig interessant, at sangen faktisk helt mangler det ellers traditionelle kristne budskab. Dét får det nationale indhold i sangen til at fremstå ekstra stærkt.

I forbindelse med afstemningen om Sønderjyllands tilhørsforhold i 1920 – og igen i forbindelse med befrielsen i 1945 får Dannebrog endnu en opblomstring som juletræsmode.

Få gode historier og julehygge direkte i din indbakke. 

post-3736

8. december – Juletræets pynt

BEGIVENHED

JUL PÅ FÆRGEGÅRDEN

Juletræets pynt

8. december

GLÆDELIG 8. DECEMBER

Stjernen i toppen af juletræet symboliserer Betlehemsstjernen. Men det er en forholdsvis ny skik at pryde træets top med en stjerne. Tidligere brugte man både nisser, storke eller fx engle for bare at nævne nogle. Englen havde et åbenlyst kristent budskab, og storken symboliserede Jesu fødsel, mens den verdslige nisse var træets vogter, som skulle sørge for, at uartige børn ikke fik julegaver. I begyndelsen af 1900-årene brugtes også et julespyd, som oftest var lavet i farvet glas.

 

Træerne sprang i fuld flor af lutter fryd
Fra den tidligere middelalder findes en række centraleuropæiske legender, som forsøger at give en forklaring på, hvorfor vi pynter juletræet. De har haft stor indflydelse på, hvordan de tidligste juletræer blev pyntet. Legenderne fortæller om træer, der af lutter fryd sprang i fuld flor og blomstrede i glæde over Jesu fødsel.
Træet i sig selv symboliserer sandsynligvis Livets træ, og det gav god mening af bruge gran, da de er stedsegrønne.

Få gode historier og julehygge direkte i din indbakke. 

post-3682

4. december – Julestuer og Julelege

BEGIVENHED

JUL PÅ FÆRGEGÅRDEN

Julestuer og julelege

4. december

GLÆDELIG 4. DECEMBER

Før julen handlede om julemand, juletræ og julegaver handlede den i høj grad om at spise, feste, drikke og holde fri fra det daglige arbejde. Det gjorde især de unge i de såkaldte ”julestuer” (fester), hvor de bl.a. deltog i en række forskellige julelege. De unge i landsbyen havde i løbet af året en række legestuer, som er det gamle ord for fester med dans. Det vi i dag kender som sanglegen Bro bro brille er et godt eksempel på den slags lege, der fyldte julestuer – meeen andre julelege havde et klart mere erotisk islæt.

Erotiske julelege

Julelegene var en legal måde at udleve en ellers tabuiseret seksualitet på. I legen Nippe strå skal man give et strå videre til sidemanden – men man må kun bruge munden. I Baldarone gemmer man ansigtet i en andens skød, mens man får et klap i måsen. Bagefter skal man gætte, hvem der gav klasket. I trille julekage bliver en karl og pige lagt oven på hinanden på et bord og æltet sammen af de andre som en dej. I en anden variant af legen bestod dejen af en pige alene,
der blev æltet af en karl fra selskabet. Der var også sanglege, hvor man sang om de forskellige beklædningsgenstande: hue, tørklæde, skjorte osv. Under sangen tog pigen det tøj af karlen, som netop var blevet nævnt. Det er nok meget sigende for tendensen i julestuerne, når Holberg i sin komedie ”En julestue” fra 1724 lader borgmester Jeronimus sige: ”Ak, havde jeg blot en daler for hver en mødom, som er løbet af stablen på en julestue, så var jeg en rig mand!”

I julelegen Nippe strå flyttes et strå fra mund til mund.
Postkort tegnet af Benjamin Dahlerup (1898-1959). Foto: Dansk Folkemindesamling

De kunne forlyste sig som ægtepar

Endnu en juleleg, nemlig Julebispen var uden tvivl et af julestuens højdepunkter. Her klædte man en karl ud som præst med fx et skørt over skuldrene og en præstekrave af halm. Det var nu præstens opgave at vie karle og piger sammen for sjov. Han indledte med at holde en lettere sjofel og måske vrøvlet vielsestale, som gerne indeholdt hentydninger til, hvordan “brudeparret” skulle gøre, når de kom i seng sammen. Når parrene var viet, måtte de gebærde sig som et ægtepar den pågældende nat – med alt hvad man nu fortolkede at det indebar.

Christians d. 4’s sårede ego

Julestuerne faldt åbenlyst ikke i god jord hos de rigtige præster og hos kirken. Allerede i 1500-tallet forsøgte de af forbyde bøndernes julestuer, og i 1629 forsøgte Christian den Fjerde også ved kongelig forordning at forbyde dem. Det gentages i Danske Lov fra 1683, hvor der står: “…..al forargelig legen om julen forbydes strengeligt og bør alvorligt straffes.” Måske har kong Christian dog også følt personligt for loven. Han anklagede i hvert fald sin hustru for at hun “dansede, legede jul og gjorde sig lystig med Rhingreven mens Vi lå for fjenden og blev skudt i armen”.

Noget tyder dog på, at det ikke havde nogen effekt i praksis, og at bønderne blev ved med at forlyste sig med julelegene. En helligdagslov i 1730 og en forordning i 1735 måtte nemlig også igen fastslå, at julestuer altså var forbudt. I 1732 skrev H.A. Brorson en samle, hvori han agiterede imod julestuerne. Salmen tager skarpt afstand fra den “syndige legestue” og “syndens natteveje” samt “syndig drik og dans”.

 

Bort Verdens Juleglæde
af hvert et Hus og Sind,
hver følge nu med Glæde
til Barnet Jesum ind
Bort syndig Legestue!
vil vil i Stalden gaa
i Bethlehem at skue
vor Jesu Hvile-Vraa

Bort Syndens Natteveje
som man tilforne gik
hver hjælpe at udfeje
den gamle Juleskik
at danse og at stime
i Verdens syndig Id
hvor kunde det sig rime
med Jesu Fødselstid

Hvor kunde nogen mene
som har naturlig Sans
at vi vor Gud kan tjene
med syndig Drik og Dans
Skal Julefesten være
til Jesu Lov og Pris
saa lad ham faa sin Ære
paa lovlig Kristen-vis.

Få gode historier og julehygge direkte i din indbakke. 

post-3671

3. december – Nissen

BEGIVENHED

JUL PÅ FÆRGEGÅRDEN

Nissen

3. december

GLÆDELIG 3. DECEMBER

Det er borgerskabet inde i byerne, der i 1800-tallet knytter nissen sammen med julen. Han er ellers en meget gammel figur i den skandinaviske folketro, men havde oprindeligt intet med julen at gøre. Til gengæld er han – modsat så mange andre af vores juletraditioner og julefigurer – en udpræget skandinavisk opfindelse.

Nissen er en gammel hedensk husgud

Helt tilbage fra de Islandske Sagaer kender vi nissefiguren. Her optræder han dog i en noget anden form end den, vi kender ham i i dag. Han (og ja, det var altid en han) hørte til den gamle nordiske folketro i stil med ellefolket, åmanden og troldene. Han var hedens husgud, som bosatte sig på gårdene og hjalp bønderne med at passe på dyrene og beskytte gården. Man holdt sig gode venner med ham ved at ofre til ham med jævne mellemrum. Det kunne fx være at stille en skål grød eller anden mad frem til ham.

Den rare julenisse, der befolker vores hjem i december måned har en broget skare af forfædre, der var knapt så godmodige og harmløse.

For de fleste bønder gik folketroen og kristendommen fint hånd i hånd, og de oplevede ikke nogen problemer i at tro på begge dele i hverdagen. Det var kirken selvfølgelig ikke særlig glad for, og i 1500-tallet beklager præsterne sig over folk som i “tyk Vildfarelse” tror at “hint huslige Spøgelse, Nisse eller Gårdpue æder Grød dyppet i Smør”. Man mente, at alle overtroiske væsener i sin oprindelse var faldne engle, der var blevet smidt ud af himlen af Gud. Det skal forstås helt bogstaveligt sådan, at de falder ned fra himlen, og hvor de lander, skabes de i deres nye skikkelse. Faldne engle, der faldt ned i åer blev således åmænd. De, der faldt ned i skoven, blev til ellefolk, på bakker/bjerge bjerfolk osv. Og så var der dem, der faldt ned på landsbyens gårdspladser, hvor de blev til gårdboen. Gårdbo er nissens navn, inden den bliver (jule)nisse.

Det ældste billede af en nisse findes i Olaus Magnus’ historie om de nordiske folk fra 1555. Her er nissen tydeligt afbilledet som en djævel-agtig skikkelse. (Kilde: historie-online.dk)

Billedet er gjort tilgængeligt under licens)

Præsten måtte komme og mane nissen ned

Hvis man af den ene eller anden grund gerne ville af med sin nisse, kunne man ganske enkelt bede ham flytte. I så fald kunne man dog risikere, at han tog alt det med sig, som han havde tilført gården. Det betød for mange, mente man, at han ville efterlade sit gamle hjem i stor fattigdom. Der findes dog sagn om gårde, der var villige til at tage den risiko, men som ikke kunne få nissen til at forlade den frivilligt. Sådanne tilfælde krævede professionel hjælp, dvs. at man måtte få præsten til at møde i fuldt ornat og mane nissen ned. Nedmaning var også den metode man brugte, når ubehagelige spøgelser skulle uddrives.

Man forestillede sig, at gårdboen var en lille mand på størrelse med en 10-års dreng. Han kunne tage skikkelse af fx både hunde, katte og kalve, men oftest lignede han en lille gammel mand i farvet hør eller uldtøj med en rød strikket rød tophue – den samme dragt, som bonden selv gik med. Gårdboen gik under navnet ”Niels” eller ”lille nis”. Det er det, der med tiden er blevet ”nisse”.

Det kunne være farligt at være på god fod med gårdboen, hvis man kom på den forkerte side af kirken. I 1693 blev Anne Palles henrettet for trolddom. Hun tilstod bl.a. at “Niels Goddreng” boede på hendes gård, hvor han viste sig i forskellige skikkelser og hjalp med hestene. Når gårdboen hjalp med gården og hestene kunne det betyde, at han stjal korn og foder til dyrene på nabogårdene. Ligefrem at blive henrettet for at være i ledtog med bl.a. nissen er dog en sjældenhed. For de fleste i bondesamfundet kunne troen på Gud og troen på gårdboen sagtens sameksistere uden problemer.

F. C. Lunds Morsbonde er klædt som en typisk bonde ville være det i 1700-tallet. Man forestillede sig nissen i samme beklædning, og derfor ser nissen ud, som den gør i dag

Nissen var gårdens beskytter

Når vi kommer op i 1700- og 1800-tallet var synet på gårdboen, at han var gårdens beskytter. Hvis man altså behandlede ham med respekt og anerkendelse, og sørgede for, at han fik noget at spise. Som alle de andre væsener i den danske folketro var han et tvetydigt væsen, der var god, hvis man behandlede ham godt, men kunne være ganske ond, hvis man ikke gjorde. Fx kunne han finde på at ”få den røde hane til at gale”. Dvs. at han satte ild til gården. Det er nok i forlængelse af det, at vi i dag synger, at nissen ”er en lille hidsigprop”.

Nissen som julenisse

I slutningen af 1800-tallet var der en vis bølge af romantisering af den gamle bondekultur i byens borgerskab. Mange af bøndernes gamle skikke blev taget op og dyrket i nye former, heriblandt gårdboen – nu i skikkelse som julenisse. Nissefiguren var den, der kom med julegaver.

(Det er før julemanden bliver en fasttømret del af den dansk jul. Se d. 2 december for julemandens historie).

Få gode historier og julehygge direkte i din indbakke. 

post-3701

7. december – Juletræet

BEGIVENHED

JUL PÅ FÆRGEGÅRDEN

Juletræet

7. december

GLÆDELIG 7. DECEMBER

Det første juletræ i Danmark finder vi hos grevinde Wilhelmine Holstein på Holsteinborg Gods i 1808. Juletræet er en tysk skik, som kommer til Danmark via tyske indvandrere som fx grevinden og  Martin Lehmann (den nationalliberale politiker Orla Lehmanns far). I 1811 havde Lehmann familien for første gang et juletræ i deres stuer i København. Martin Lehmann, som oprindeligt var fra Holstein, havde haft juletræ som barn i Tyskland, og nu ønskede han at give traditionen videre til sin egen familie.

Han slæbte naturen ind i de fine stuer

Det vagte stor opsigt blandt Københavns borgere, at en fin borgerlig familie havde slæbt et stort træ ind i deres fine stuer. Det var noget af et særsyn i 1811. Træer var noget, der stod i haven eller i skoven, så sandelig da ikke i den fine stue. Det var så anderledes og mystisk, at folk stimlede sammen uden for familiens lejlighed for at se dette mærkelige fænomen.

Skikken bredte sig kun langsomt. Det blev opfattet som en tysk skik, som man ikke havde behov for at tage til sig. I 1822 tændes de første juletræer uden for hovedstaden, nemlig i Randers og Kolding.

Bønderne møder juletræet på højskolen

I begyndelsen var det kun de finere kredse af den danske befolkning, der tog skikken til sig. Det var i de kredse, at langt størstedelen af de tyske indvandrere befandt sig. 

Helt op mod slutningen af 1800-tallet var det stadig ikke alle, der havde adgang eller råd til et grantræ. Især i det træfattige Vestjylland og Vendsyssel kunne det være vanskeligt. Heldigvis kunne pyntede grønkålsstokke være et glimrende alternativ som et juletræ. Foto: Kirstine Lund 1904. Historisk Arkiv, Hjørring.

Selv i slutningen af 1800-tallet sås juletræet for det meste stadig kun i borgerhjem, lærerhjem og præstehjem. Det var da i høj grad også på friskolerne og højskolerne, at bønderne første gang stødte på juletræet. Vi skal faktisk helt hen mod 1. verdenskrig, før juletræet blev almindeligt i de fleste danske hjem. I 1914 tændte Politiken det første danske udendørs juletræ på Rådhuspladsen i KBH.

Ingen juletræer i skovene

En af grundene til at juletræstraditionen spredtes så langsomt i Danmark var, at det kunne være ganske dyrt og vanskeligt at skaffe et træ. De kunne ikke bare lige hentes i hobetal i de danske skove. Rødgran plantedes ikke på en dansk plantage før 1730-1740. Ædelgran kom først til Danmark i 1763 og nordmannsgranen så sent som 1880. I træfattige egne kunne man i slutningen af 1800-tallet i stedet finde på at binde grønkålsstokke sammen og sætte dem i et kar med sand. Grønkålsstokkene pyntede man så som et almindeligt juletræ.

Få gode historier og julehygge direkte i din indbakke. 

Lukket – grundet udstillingsombygning