BEGIVENHED
19.06.2023
Foto: Trine Sejthen, ROMU
Magiske planter og trylleformularer skal findes, når besøgende får udleveret en Sort Bog i museumsbutikken. Herefter kan de begive sig ud på jagt i museumshaven, hvor de med bogen i hånden, vil blive udfordret med fem opgaver, der skal løses, før de finder den magiske trylleremse. Løser man den sorte bogs opgaver, får man en lille belønning.
”En sort bog var en håndskreven magisk bog, som engang var udbredt blandt kloge koner og mænd. Bøgerne var fulde af viden om planter, naturens magi og onde væsner, og de indeholdt hemmelige opskrifter, trylleremser og gode råd til at opdage tyve, kurere sygdomme, afværge hekseri og meget mere,” fortæller vikarierende museumsinspektør Maja Kvamm, og fortsætter:
”Med vores sjove sommeraktivitet genopliver vi den sorte bog, og sender børn og deres familier på en spændende jagt efter magiske planter og beskyttende trylleremser i Færgegårdens eventyrlige museumshave,” siger hun.
Ifølge Maja Kvamm gik der, særligt i 17- og 1800-tallet, rygter på Frederikssundegnen om, hvem der mon ejede sådanne sorte bøger. Folk var både bange for dem – men også nysgerrige på den store magi, bøgerne indeholdt.
Besøg museumsbutikken på Færgegården i åbningstiden for at få udleveret alt, hvad der skal bruges. Børn kan deltage gratis i aktiviteten, mens voksne betaler almindelig entré til museet.
Mød dyrene i fjorden
Alle sanser får motion, når børn og deres familier skal røre, prøve, lugte, se og smage sig igennem fjordens maritime historie i sommerferien.
Lige siden jægerstenalderen har nærheden til fjorden og dens dyreliv formet den måde, mennesker har levet, tænkt, talt, troet og spist på. I sommerferien inviterer Færgegården til hyggelige og sanselige aktiviteter i museumshaven, hvor de besøgende har rig mulighed for at udforske fjordens historie og myldrende dyreliv. Familierne kan gå på opdagelse i de mange akvarier, hvor fjordens smådyr kribler og krabler frem fra alle afkroge.
”Der er rejer, søpunge, krabber, rurer, sandkutlinger, tangnåle, hundestejler, brødkrummesvamp og mange flere. Man også prøve at bøde sit eget fiskegarn som i 1800-tallet, lave en vandkikkert og udforske fjordens mest gådefulde fisk: ålen. Der er også mulighed for selv at hoppe i fjorden med net og spand og fange de mange spændende smådyr,” fortæller Museumsinspektør Maja Kvamm.
Museets formidlere fortæller i strandkanten og sørger for, at de besøgende får deres rejefangst med tilbage på museet, hvor de kan tilberede dem på gammeldags manér. Til sidst kan de konkurrere mod hinanden i årets store åledyst, hvor de prøver ålens fascinerende evner af på egen krop.
Dagen igennem vil der blive fortalt sjove og forunderlige historier om alle dyrene.
”Ikke mange ved, at krabben tisser ud gennem øjnene, eller at man i 1500-tallet mente, at tangnålen kunne forudsige vejret,” siger Maja Kvamm.
Den sorte bogs hemmeligheder
Aktiviteten finder sted fra den 24. juni – 11. august. Åbningstiderne er tirsdag- søndag kl. 11-15.
Mød dyrene i fjorden
Aktiviteten foregår tirsdag, onsdag, torsdag og fredag i uge 27 og 31. Alle dage kl. 11:00-15:00.
Børn under 18: gratis, voksne: 50 kr. (+ billetgebyr). Tilmelding er nødvendig. Tilmelding via Billetto.
FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER FRA FÆRGEGÅRDEN
jun 19, 2023 | Begivenhed, Mød dyrene i fjorden
Alle sanser skal i brug, når Frederikssund Museum, Færgegården, inviterer børn og deres familier til at gå på opdagelse i naturen både til lands og til vands i sommerferien. I museumshaven kan man gå på jagt efter naturens magi og den ”sorte bogs” magiske trylleremse. Derudover skal fjordens dyr både røres, lugtes og smages.
mar 30, 2023 | Arkæologi, Artikel, Begivenhed-lokal, Nyheder, Udstillinger
”Manden med ørnehjelmen” og mere end 400 andre genstande af guld, sølv og bronze er dukket op på en mark i Hornsherred og har fået ROMUs arkæologer til at spærre øjnene op. Fundet viser, at stedet – der ikke hidtil har påkaldt sig arkæologisk opmærksomhed – har haft en stor betydning i jernalder og vikingetid. Gennem mere end 1000 år.
jan 27, 2023 | Artikel, Begivenhed, Nyheder
I vinterferien kan hele familien tage på fastelavnsoptog i Færgegårdens have og være med til at dyste, lege og smage sig gennem fastelavnens mange skægge traditioner.
nov 23, 2022 | Artikel, Begivenhed, Nyheder
Til Jul på Færgegården kan du opleve julen, som den har føltes, duftet og smagt før i tiden. Lørdag den 10. og søndag den 11. december inviterer Færgegården nemlig til et par hyggelige juledage i idylliske omgivelser.
okt 5, 2022 | Artikel, Begivenhed, Nyheder, Rundvisninger
Allehelgen truer lige om hjørnet, og de mørke kræfter ligger på lur. Heldigvis kan man på Frederikssund Museum, Færgegården, ruste sig til kamp mod det onde. I efterårsferien kan store og små lære tips og tricks til at holde naturens grumme væsner fra døren. Hvis man altså tør.
jun 16, 2022 | Artikel
Rør, prøv, lugt, se og smag jer igennem fjordens maritime historie i sommerferien med Frederikssund Museum, Færgegården
BEGIVENHED
Trommer og dannebrogsflag blev almindelig juletræspynt under treårskrigen i 1848, og de fleste af os synger om dem hver juleaften. Vi synger at ”Peter har den gren så kær, hvorpå trommen hænger”, og vi synger også om Henrik, som får en fane ny og god. Henrik er nemlig stærk, og han har mod. Han skal være fænrik. Og når han svinger fanen kækt, de andre børn ham skylder respekt, for: “Vid, det er en ære, dannebrog at bære”.
Krigerisk julepynt
”Højt fra træets grønne top” er skrevet af Peter Faber og blev udgivet i 1848 – samme år som treårskrigen brød ud og pustede liv i fædrelandskærlighedens flamme. Samme år skrev Peter Faber også sangen ”Dengang jeg drog afsted”, hvori han hylder den tapre danske landsoldat, som kæmper for fædrelandet. Når landsoldaterne gik gennem byen på vej i krig eller kom hjem fra slagmarken, blev der spillet på tromme. Trommen blev derfor symbol på både landsoldaten og fædrelandskærligheden.
Ulovligt at flage med Dannebrog
Indtil 1830’erne blev Dannebrog kun brugt af kongehuset og den danske flåde. Det var ikke tilladt for menigmand at bruge flaget. Det var ikke et folkeligt symbol, men magtens symbol, som mest af alt blev brugt i krigssituationer. I løbet af 1830’ernes nationale og demokratiske folkerøre begyndte civilbefolkningen dog at tage flaget til sig. Og med den nye hærlov i 1842 udnævntes Dannebrog til fanen overalt i hæren. Den første krig, hvor Dannebrog blev brugt, var under treårskrigen i 1848-50. Dannebrog blev symbol på ”ånden fra 48”, og på utallige billeder af troppernes afmarch ses flaget – både ved hærafdelingerne og hjemme i dagligstuen på bondegårdene.
Vi skal dog helt op til 1854 før det officielt blev gjort lovligt for almindelige borgere at bruge flaget. Og helt op i første halvdel af 1900 årene, før alle befolkningslag i landet havde taget det til sig.
Første julesang uden et kristent budskab
På forsiden af den første udgivelse af ”Højt fra træet grønne top” ses et juletræ pyntet med dannebrog og trommer, og Peter Faber hylder den kampberedte ungdom (Henrik) samt gør det klart, at flaget er noget særligt for “Vid, det er en ære, Dannebrog at bære”. Det er også rigtig interessant, at sangen faktisk helt mangler det ellers traditionelle kristne budskab. Dét får det nationale indhold i sangen til at fremstå ekstra stærkt.
I forbindelse med afstemningen om Sønderjyllands tilhørsforhold i 1920 – og igen i forbindelse med befrielsen i 1945 får Dannebrog endnu en opblomstring som juletræsmode.
BEGIVENHED
Stjernen i toppen af juletræet symboliserer Betlehemsstjernen. Men det er en forholdsvis ny skik at pryde træets top med en stjerne. Tidligere brugte man både nisser, storke eller fx engle for bare at nævne nogle. Englen havde et åbenlyst kristent budskab, og storken symboliserede Jesu fødsel, mens den verdslige nisse var træets vogter, som skulle sørge for, at uartige børn ikke fik julegaver. I begyndelsen af 1900-årene brugtes også et julespyd, som oftest var lavet i farvet glas.
Træerne sprang i fuld flor af lutter fryd
Fra den tidligere middelalder findes en række centraleuropæiske legender, som forsøger at give en forklaring på, hvorfor vi pynter juletræet. De har haft stor indflydelse på, hvordan de tidligste juletræer blev pyntet. Legenderne fortæller om træer, der af lutter fryd sprang i fuld flor og blomstrede i glæde over Jesu fødsel.
Træet i sig selv symboliserer sandsynligvis Livets træ, og det gav god mening af bruge gran, da de er stedsegrønne.
BEGIVENHED
Det første juletræ i Danmark finder vi hos grevinde Wilhelmine Holstein på Holsteinborg Gods i 1808. Juletræet er en tysk skik, som kommer til Danmark via tyske indvandrere som fx grevinden og Martin Lehmann (den nationalliberale politiker Orla Lehmanns far). I 1811 havde Lehmann familien for første gang et juletræ i deres stuer i København. Martin Lehmann, som oprindeligt var fra Holstein, havde haft juletræ som barn i Tyskland, og nu ønskede han at give traditionen videre til sin egen familie.
Han slæbte naturen ind i de fine stuer
Det vagte stor opsigt blandt Københavns borgere, at en fin borgerlig familie havde slæbt et stort træ ind i deres fine stuer. Det var noget af et særsyn i 1811. Træer var noget, der stod i haven eller i skoven, så sandelig da ikke i den fine stue. Det var så anderledes og mystisk, at folk stimlede sammen uden for familiens lejlighed for at se dette mærkelige fænomen.
Skikken bredte sig kun langsomt. Det blev opfattet som en tysk skik, som man ikke havde behov for at tage til sig. I 1822 tændes de første juletræer uden for hovedstaden, nemlig i Randers og Kolding.
Bønderne møder juletræet på højskolen
I begyndelsen var det kun de finere kredse af den danske befolkning, der tog skikken til sig. Det var i de kredse, at langt størstedelen af de tyske indvandrere befandt sig.
Helt op mod slutningen af 1800-tallet var det stadig ikke alle, der havde adgang eller råd til et grantræ. Især i det træfattige Vestjylland og Vendsyssel kunne det være vanskeligt. Heldigvis kunne pyntede grønkålsstokke være et glimrende alternativ som et juletræ. Foto: Kirstine Lund 1904. Historisk Arkiv, Hjørring.
Selv i slutningen af 1800-tallet sås juletræet for det meste stadig kun i borgerhjem, lærerhjem og præstehjem. Det var da i høj grad også på friskolerne og højskolerne, at bønderne første gang stødte på juletræet. Vi skal faktisk helt hen mod 1. verdenskrig, før juletræet blev almindeligt i de fleste danske hjem. I 1914 tændte Politiken det første danske udendørs juletræ på Rådhuspladsen i KBH.
Ingen juletræer i skovene
En af grundene til at juletræstraditionen spredtes så langsomt i Danmark var, at det kunne være ganske dyrt og vanskeligt at skaffe et træ. De kunne ikke bare lige hentes i hobetal i de danske skove. Rødgran plantedes ikke på en dansk plantage før 1730-1740. Ædelgran kom først til Danmark i 1763 og nordmannsgranen så sent som 1880. I træfattige egne kunne man i slutningen af 1800-tallet i stedet finde på at binde grønkålsstokke sammen og sætte dem i et kar med sand. Grønkålsstokkene pyntede man så som et almindeligt juletræ.
BEGIVENHED
I 1940’erne og 1950’erne var hjemmelavet julepynt populært, og man brugte, hvad man havde af materialer derhjemme fx garnrester.
Her får du instruktionerne til, hvordan du kan lave din egen garnnisse derhjemme. Alt du skal bruge er rødt og hvidt garn, et stykke pap og en skaks.
God fornøjelse.
BEGIVENHED
I 1940’erne og 1950’erne var hjemmelavet julepynt populært, og man brugte, hvad man havde af materialer derhjemme fx garnrester og gamle gardinringe, som man kunne lave nissepynt af.
Her er instruktionerne til, hvordan du kan lave din egen gardinringsnisse derhjemme. Alt du skal bruge er rødt og hvidt garn, en gardinring og en skaks. God fornøjelse.
BEGIVENHED
30.03.2023
Flere end 400 genstande i guld, sølv og bronze er dukket op på en mark i Hornsherred. Lørdag den 1. april åbner museet med en spotudstilling, der viser et udvalg af de fineste og mest interessante genstande fra fundet. Foto: Kristian Grøndahl /ROMU
Af: Stine Blegvad
”Manden med ørnehjelmen” og mere end 400 andre genstande af guld, sølv og bronze er dukket op på en mark i Hornsherred og har fået ROMUs arkæologer til at spærre øjnene op. Fundet viser, at stedet – der ikke hidtil har påkaldt sig arkæologisk opmærksomhed – har haft en stor betydning i jernalder og vikingetid. Gennem mere end 1000 år.
Gudme, Jelling, Lejre, Sorte Muld er navne, der klinger bekendt for de fleste med interesse for den ældste del af danmarkshistorien. Nu ser det ud til, at en ny vigtig prik på det historiske danmarkskort snart kan sættes.
På en mark i Hornsherred har en lokal detektorfører, Kimmo Schülz Jønsson, i hemmelighed fundet mere end 400 genstande af guld, sølv og bronze. Inden for et par år er det ganske simpelt væltet op af jorden med smykker, mønter og amuletter – små brudstykker af fjerne tider, der vidner om menneskelig aktivitet på netop dét sted i en langstrakt periode fra omkring år 0 til omkring 1000 e.v.t.
”Det er et virkelig spændende fund. Både fordi der er fundet så meget, og fordi genstandene spænder over så mange år. Til sammen tegner de et billede af et centralt sted med stor handel- og håndværksaktivitet som vi arkæologer ikke tidligere har kendt til”, forklarer arkæolog Palle Østergaard Sørensen.
I Hornsherred kender arkæologerne andre lokaliteter med en fund fra den sene jernalder og vikingetid, men ikke på helt samme niveau som den ny fundne plads.
”I området ved Selsø sø ved Roskilde fjord er der udgravet en lokalitet med en række såkaldte grubehuse, der har fungeret som værksteder i sommerhalvåret. Her kunne skibene lægge til og vare udveksles. Mange af genstandene på den nyfundne plads er sikkert kommet frem via pladsen ved fjorden”, forklarer arkæolog Palle Østergaard Sørensen
”Manden med ørnehjelmen” har været beregnet til at bære i en kæde rundt om halsen og tolkes som et autoritetssymbol. Foto: Kristian Grøndahl /ROMU
Manden med ørnehjelmen
Særligt én genstand blandt de mange er bemærkelsesværdig: en lille tredimensionel figur i forgyldt sølv viser et fint udformet mandsansigt med en hjelm, der på toppen er udformet som en ørn med et krumt næb.
”Manden med ørnehjelmen” er noget helt særligt”, fortæller Palle Østergaard Sørensen.
”Vi kender kun en lille håndfuld lignende små figurer eller amuletter i Skandinavien, men stykket fra den nye lokalitet, er specielt fint udformet i forgyldt sølv. Afbildninger af krigere, som bærer tilsvarende ørnehjelme kendes fra flere svenske og engelske fyrstegrave, som kan dateres til det 7. årh. e.Kr. – altså perioden før vikingetiden. Den lille amulet har været beregnet til at bære i en kæde rundt om halsen. Det har formentlig været et autoritetssymbol, og derfor siger det også noget om det sted, den er fundet – det har været et sted af betydning.”
Fra Mellemøsten til Hornsherred – via Kiev
Blandt de mange fundne genstande er også omkring 70 mønter med arabiske indskrifter. De har fundet vej fra Mellemøsten til Hornsherred ad handelsruter, som gik ad floder i det nuværende Ukraine, hvor nordiske vikinger i en periode havde etableret et rige.
”Det er tydeligt, at lokaliteten i Hornsherred har været i kontakt med fjerne egne. Her har færdedes mennesker, som havde forbindelser langt ud i verden,” fortæller Palle Østergaard Sørensen.
Blandt de mange særligt spændende genstande er også ”Valkyrien” – et fint sølvsmykke, som forestiller en kvinde med skjold og en opsat frisure – og et ”vendesmykke”, der viser et ansigt, som smiler eller ser surt ud, afhængigt af, hvordan det vendes, og mange, mange andre fine og bemærkelsesværdige små genstande, som har været gemt i Hornsherreds muld i mellem tusind og to tusind år.
På baggrund af fundene vil ROMUs arkæologer meget gerne lave en prøvegravning på stedet for at se, hvad der gemmer sig undermulden. Hvorvidt og hvornår dette kan lade sig gøre, afhænger lodsejeren.
Dette fine sølvsmykke, som forestiller en kvinde med skjold og en opsat frisure, er et af de flere hundrede fund, som detektorfører Kimmo Schülz Jønsson har fundet på marken i Hornsherred gennem et par år. Foto: Kimmo Schülz Jønsson
Grib muligheden for at opleve ”Manden med ørnehjelmen”
ROMUs arkæologer forventer, at stort set alle de fundne genstande vil blive erklæret som danefæ, og dermed skal de overgå til Nationalmuseets samling.
Men inden da får alle heldigvis mulighed for at nå at opleve et udvalg af de fine fund med egne øjne.
For når Frederikssund Museum, Færgegården har sæsonåbning lørdag den 1. april, slår museet samtidig dørene op for den nye spotudstilling, hvor ”Manden med ørnehjelmen” og et udvalg af de andre fine genstande fra Hornsherred-marken kan opleves på nærmeste hold.
Læs mere om museets billetpriser og åbningstider her
Kan du ikke få nok af fundene? Så se Politikkens flotte netartikel her. Du behøver ikke være abonnent for at kunne læse den, men det kræver, at du opretter dig som bruger.
Du kan også høre Palle og Kimmo fortælle om fundet i P1 Morgen fra 30. marts 2023. Klik her og spring frem til tidskoden 1:26:10
FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE
